Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Redaktør: Sia Holm

HH
Indlæg: 716
Tilmeldt: tors 04. jan, 2007, 22:24
Kontakt:

Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf HH » tors 18. mar, 2010, 12:08

Hej

Jeg har to mindre børn, min kæreste har et teenagebarn, og vi venter vores første fælles. Min kærestes barn er her hver anden uge, mine lidt mere.

Vi har boet sammen i nogle år, og alle årene har det været svært for min kærestes enebarn at skulle dele sin far med andre. Og det er stadig svært - hun føler, at hun altid 'kommer sidst' og frygter at når vores baby kommer 'bliver der slet ingen tid til hende'.

Min oplevelse er, at min kæreste gennem årene har prioriteret sin datter ret højt. De har ofte været på ferie og weekend uden os andre - de har alenetid i op til et par timer hver aften osv. Vi har virkelig strukket os langt for at hans datter skal have den tid med sin far, og at hun føler sig set. Det er bare aldrig godt nok, og hun er til stadighed utilfreds. Det kan jeg på sin vis godt forstå, da hun bare ikke synes det er fedt at vi andre er her - ej heller kan hun glædes ved tanken om at blive storesøster. De følelser må man jo respektere.

Jeg har det bare selv sådan nu, at jeg har fået nok af de evindelige anklager fra pigens side. Jeg/mine børn er nu IGEN under anklage for at fylde for meget. Fx fordi min kæreste plejer at læse højt for den ene af mine inden kl. 20 - derefter har han så tid til sin datter fra kl. 20-22. Men hvis datteren så kræver ham inden kl. 20, har han svært ved at bede hende om at vente - og jeg føler, at mit barn kommer i klemme, og bliver anklaget. Hvis jeg så beder min kæreste om at læse for mit barn som aftalt (mens jeg tager mig af mit andet barn samt mine plukveer..), ser det for min kæreste ud, som om jeg starter en magtkamp, og ikke kan rumme hans datters behov.

Jeg har derfor mere eller mindre besluttet, at jeg fra nu af selv vil passe mine børn, når hans barn er her. Jeg er SÅ træt af at blive anklaget af hans datter. Og dertil stresser det mig meget, at når jeg forventer at han fx følger mit barn i skole, er der ofte liiiiige et eller andet han skal ordne for datteren, så mit barn er ved at komme for sent. Fair nok at han også tager sig af sit eget barn - selvfølgelig. Jeg vil bare hellere være fri for hans hjælp, hvis jeg alligevel ikke kan regne med den, og hvis det lynhurtigt bliver en magtkamp, hvor jeg anklages for at fylde for meget, være jaloux eller lignende.

Så mit spørgsmål er - er det realistisk? Er der nogle af jer, der har flere børn, der formår at passe dem selv, så jeres partner kan koncentrere sig om sit særbarn, når han har det? For jeg vil faktisk hellere stå alene med mine egne to samt vores fælles barn, og så vide, hvad jeg kan regne med (mig selv!) i stedet for at stå med hatten i hånden og bede om hjælp til børnepasning, mens hans datter står i den anden ende og udstråler, at hun bliver svigtet. Jeg har meget svært ved at håndtere den skyld, der konstant bliver lagt på mig.

Mine overvejelser skyldes også, at jeg snart skal føde. Og jeg gider ikke forvente, at min kæreste er nærværende i tiden efter fødslen, hvis han så bliver optaget af datterens (forventelige, tror jeg) jalousi-krise. Så hellere regne med, at han ikke er der, og så blive positivt overrasket, hvis han alligevel er der noget af tiden. Er det helt sort?

Dizzy
Indlæg: 100
Tilmeldt: ons 09. jan, 2008, 22:23

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf Dizzy » tors 18. mar, 2010, 23:09

Kære HH
Ja, det er vel muligt at adskille børnepasningen, så du primært passer dine børn, men er det ønskværdigt og realistisk? Det tror jeg ikke. Slet ikke med en lille ny på vej. Har I talt om problemstillingen? Kan I ikke i en eller anden udstrækning simpelthen aftale, hvad du kan forvente af din mand? Fx putning osv. Når den lille kommer, tror jeg, det vil være en stor lettelse, at det er aftalt i forvejen.

Jeg undrer mig over, at pigen har SÅ stort behov for sin fars tid, når du skriver, hun er teenager. Flere timer hver aften? Alene? Jeg synes, det er fint, at din mand prioriterer hende, men det lyder af meget. Og hun tager altså ikke skade af at vente til de mindre børn er lagt i seng. Hvis I skal skabe en form for fællesskab, må din mand signalere, at det er rimeligt, at han også bruger tid på de andre børn. Og dig. Det lyder som en opgave, han har forsømt. Bruger du og teenagedatteren nogensinde tid sammen alene? Det kunne måske også hjælpe lidt på det hele?
KH Dizzy

Prinsesse
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 21. jul, 2009, 15:35

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf Prinsesse » fre 19. mar, 2010, 12:58

Hej HH.
Jeg lever i en sammenbragt familie hvor mine to børn er teenagere og min mands er 8 og 10. Alle er delebørn. Min mands børn fylder så meget så der normalt ikke er tid for ham til de store når de er her. Så han har ikke overskud til meget andet, selv om han da stadig er sød ved mine børn. Jeg har forsøgt at dele sol og vind lige, men efter mange konflikter stille og roligt trukket mig så jeg passer mine, og han passer sine. Jeg hælper ham ind imellem hvis jeg har lyst, og mine egne ikke skal bruge mig.

Det virker egentlig ret OK så længe man ikke laver et stort nummer ud af det. Og giver lang færre gnidninger. Mit ræsonnement er at jeg kun har få år tilbage med mine egen børn før de flytter hjemmefra, så den tid jeg har giver jeg (med glæde) til dem. Og allerede nu er de jo ret meget ude og har ikke brug for helt så meget 'vedligehold'!

Til trøst vil jeg sige dette om teenagere. De er egocentrerede og urimelige udover alle grænser, så hendes 'krav' kan være uforståelige.. for os andre. Men temmelig snart får hun sikkert andre interesser og har så travlt med dem at I får masser af tid til de små...

knus fra Prinsesse

anemonemor
Indlæg: 630
Tilmeldt: fre 10. okt, 2008, 11:44

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf anemonemor » fre 19. mar, 2010, 13:09

Jeg forstår godt din trang til at gøre det enkelt. Du ved, hvad du har - nemlig dig selv - og kan så kun blive positivt overrasket. Jeg tror, jeg selv ville tænke på samme måde. Men jeg tror ikke den holder. For pokker, din mand har jo også valgt en sammenbragt familie, og hvis han ikke skulle træde til og aflaste i forbindelse med fødsel og barsel, hvornår skulle han så? Og du ved jo heller ikke, hvordan det nye barn har det - om det kræver dig så meget, at du faktisk ikke KAN klare ret meget andet. Så nej, jeg tror ikke det er realistisk.

Jeg har jo ikke konkrete erfaringer - og kan ikke engang begynde at forestille mig, hvor hårdt det må være, når man oveni særbarnsproblematikken har egne børn at tage hensyn til, når der kommer en lille ny. Men med den sidste måned i frisk erindring herhjemme fra, tror jeg ikke at den slags absolutte løsninger eller tankesæt tjener andet formål end at grave grøfterne dybere. Og det er skidt. Jeg tror simpelthen, at I er nødt til at tale om det på forhånd - og så ellers bare forsøge at hænge på, når toget kører!

Her vendte bøtten lidt, da jeg overlod lidt mere af ansvaret for den lille til min kæreste - og imens tog mig lidt mere af hans datter. Det var helt klart en kontraintuitiv handling for mig - jeg ville jo helst bare lukke mig inde i soveværelset med baby for evigt - men det hjalp at gøre det alligevel. Det gav en bedre dynamik og følelse af fælles ansvar for hele menageriet. Måske kan du bruge den tankegang, hvis det brænder på - selvom jeres konstellation er anderledes. Fx selv læse højt for dit store barn, mens han pusler den lille og snakker med teenageren...

Det bliver hårdt, men det skal nok gå!

Knus

HH
Indlæg: 716
Tilmeldt: tors 04. jan, 2007, 22:24
Kontakt:

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf HH » søn 21. mar, 2010, 23:24

Tak for svar!

Jeg har talt med min kæreste om det. Han vil gerne være sammen med mine børn også, men han ønsker, at han har mere 'frie hænder' til at være sammen med sin datter, når hun har brug for det. Dvs. han vil gerne kunne gå ind til hende, når han vurderer at hun har behov for det, uden i de situationer at skulle afklare med mig, hvad jeg mener, at resten af familien har brug for.

Og det er, hvad jeg har det svært med. Fordi jeg i visse situationer regner med ham - og bliver irriteret, hvis mit barn fx kommer for sent i skole, fordi han spontant vurderer, at hans datter, lige præcis når han skal ud af døren med mit barn, har brug for hjælp. Jeg synes også, at det er skidt for fællesskabet, at den ene voksne vil have ret til at melde sig ud spontant. Men det er nok fordi jeg har flere børn. Jeg kan jo heller ikke bare gå fra den ene, fordi den anden gerne vil snakke - jeg må jo sørge for dem begge to (snart: alle tre).

Men ja, selvfølgelig er det urealistisk, at vi helt deler familien op, så jeg er 'alene' med de tre yngste hver anden uge. Jeg tror bare, at jeg må justere mine forventninger, så jeg ikke forventer noget af ham, når hans datter er her - men lader mig overraske positivt, når han deltager, tager sig af mine børn etc.

Så til spørgsmålet om faste aftaler, så tror jeg ikke det er realistisk. For jeg kan ikke ret godt rumme, når han bryder aftalerne. Og han på sin side har det jo også svært med aftaler - netop fordi han ønsker at have mulighed for spontant at melde sig ud med sin datter UDEN at sige det til os andre først.

Men klart, det kan jo være at det ændrer sig, når vi får vores fælles barn. Dog ønsker jeg ikke, at det barn skal være alt for meget alene med min kæreste og hans datter, så længe hans datter ikke taler til mig. Jeg tror, at jeg hellere vil have den lille med, når jeg er sammen med mine børn. Det vil de heldigvis også gerne - i modsætning til min kærestes barn glæder de sig til at få en søskende :-)

Til spørgsmålet om, at min kærestes datter skal have meget tid med sin far - det er ikke hver aften, de er sammen så længe, men muligheden skal være der - og ER der, og netop derfor synes jeg personligt, at det ville være OK, hvis min kæreste kunne hjælpe lidt med andre ting inden kl. 20. Hans datter er dog ofte ude af huset, og det kan være, at jeg vil bede ham om at læse for mit barn, de aftener hvor hun ikke er hjemme. Og så vil jeg gøre det selv (eller mit barn må undvære, hvilket han jo heller ikke dør af) de aftener hvor min kærestes barn er her...

Glæder mig efterhånden ret meget til den første tid med baby er overstået, da det er en kende svært at forudsige, hvordan dels mit kærestes enebarn, og dels min kæreste som enebarns-far, vil reagere på at vi får en lille i huset. Er dog fast besluttet på at ville nyde den første tid med baby, uanset hvor min kæreste og hans barn placerer sig imens.

stedmor xxx
Indlæg: 11
Tilmeldt: man 03. maj, 2010, 22:10

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf stedmor xxx » tirs 04. maj, 2010, 16:12

Hej HH

Bliver altså lidt harm, da jeg læste dit indlæg. Hvorfor er det at børn idag skal få lov til at fylde så meget - det lyder fuldstændig overdrevet hvad din mands teenagedatter kræver.... Da jeg og formentlig også mange af Jer var børn havde vi da slet ikke sådanne forventninger og krav til forældre eller for den sags skyld papforældre. Nogen gange frygter jeg at vi med denne "sætten op på en pidestal og total fokusering på vores børn 24/7" udvikler nogle særdeles egoistiske og krævende mennesker, som ikke kan se ud over deres egen næsetip.... Ja undskyld mig, men dette har altså hopet sig lidt op hos mig gennem længere tid... Min kærestes ældste søn gik til psykolog for et par år siden og i den forbindelse skulle min kæreste så møde op til fællesmøde, hvor pointen var at sønnen på 10 år skulle gennemgå de ting han var utilfreds med når han var hos os, dog kun rettet mod sin far. Listen omhandlede alt fra manglende Tivoliture til for meget skæld ud osv. Alle totalt urimelige og snot forkælede krav, da min kæreste er en fantastisk far og altid laver en masse ting med sine børn.... (men selvfølgelig også skælder ud når det er påkrævet etc..) Har lignende oplevelser hos Statsamtet med alt for meget fokus på urealistiske krav fra børn, som man seriøst skal sidde og tale om.....

Nu fik jeg det da ud:-) Hører meget gerne fra andre om dette emne, da jeg er lidt i tvivl om, hvor mange der deler denne opfattelse... (Kan sagtens give flere uddybende eksempler på hvad jeg mener, hvis nogle måtte ønske det!)

Stedfar Joe
Indlæg: 201
Tilmeldt: lør 26. jan, 2008, 12:35

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf Stedfar Joe » tirs 04. maj, 2010, 18:01

Hej,

Jeg er enig med stedmor xxx. Jeg synes også det nogle gange virker overdrevent, at børn får lov til at stille så mange krav.

Vi har også prøvet det et par gange, hvor det eneste vi fik i hovedet var krav og klager. Vi skulle lytte til barnet, etc. Det gør vi immervæk også, men der må også være nogle grænser. Ellers bliver ungerne også ulidelige på lang sigt.

Måske er det de børn, der har to hjem. De får meget vige rammer og alle disker op for dem. Tænkte på om der er en ex, der huserer og opildner barnet til det.

Mvh
Joe

Luna
Indlæg: 152
Tilmeldt: tors 20. aug, 2009, 15:10

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf Luna » ons 05. maj, 2010, 8:38

Jeg ved ikke om problemet er stigende eller særligt udbredt blandt delebørn, men herhjemme har vi også en lille prinsesse, der har meget vanskeligt ved at lege alene, søger konstant voksenkontakt, har det svært med andre børn og har modstand mod alt hvad der er et skridt mod selvstændiggørelse (sove alene selv tage tøj på, tørre sig selv efter toiletbesøg, cykle på sin egen cykel osv.)
Noget af det tror jeg egentlig "bare" er tillærte vaner. Pigen er blevet leget så meget med af voksne at hun foretrækker det frem for andre børn. Voksne siger hende jo ikke imod og er besværlige, som andre børn.
Jeg tænker på om man bliver totalt blind, når man selv får børn. Jeg er nybagt mor og man knuselsker jo det lille menneske og vil gøre alt for ungen! Men jeg håber at nogen vil slå mig hårdt, hvis jeg i misforstået godhed begynder at opforstre et barn der ikke kan noget på egen hånd og som kræver konstant opmærksomhed!

Luna
Indlæg: 152
Tilmeldt: tors 20. aug, 2009, 15:10

Re: Opdelt tid med dine, mine og vores børn?

Indlægaf Luna » ons 05. maj, 2010, 11:41

Bare lige en ekstra kommentar. Jeg læste i en håndbog vedr. børneopdragelse omkring emnet søskende jalousi. Der stod at det er en god ide at lade den store søskende bestemme det nyfødte barns navn, for at barnet føler sig indvolveret i den nye lillebror/søster. HVABEHAR! Jeg har sjældent læst noget så tosset. Så skulle ungen rende rundt og hedde det samme som bedsteveninden i børnehaven!
Jeg mener det er endnu et eksempel på at børnene kan få for meget indflydelse i familien. Og at det ovenikøbet forslåes i bøger om børneopdragelse. Helt sort for mig...


Tilbage til "Den sammenbragte familie"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot], Google [Bot] og 12 gæster