Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Tutter
Posts: 64
Joined: Tue 15. Jan, 2013, 22:24

Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Post by Tutter » Thu 09. Nov, 2017, 15:54

Det er meget lang tid siden jeg har skrevet herinde. Egentlig fordi det jo faktisk er gået meget godt.
Men............. for ca 1,5 år siden valgte bio, der har fuld forældremyndighed over bonus, i chikane at flytte til Sverige.
Det betød at de danske myndigheder ikke kunne hjælpe i forhold til samvær.
Samværet med bonus har i årevis været præget af voldsom chikane. Vi har set igennem fingrene med rigtig mange ting for at forsøge at gøre det så glidende som muligt. Bla. at bonus altid kommer uden tøj, ofte mangler sko og overtøj. At bio ikke gider deltage i transporten, at hun brokker sig over alt stort som småt, kritiserer mig og mine børn i et væk, laver om på aftaler i et væk, nægter at udlevere bonus til ferier og listen er lang. Vi har slugt rigtig mange kameler, hentet og bragt, købt sko og tøj, forsøgt at glide af på rigtig mange diskussioner.
For snart 5 år siden var jeg en ivrig blogger og havde en meget læst blog. Bio var på nakken af mig, men jeg havde intet forsvar. Mit forsvar ville skabe flere konflikter så jeg forholdt mig i ro. Hun opfandt flere facebook profiler og skrev til sig selv og gav derefter mig skylden. Min mand måtte af flere gang nærmest afhøre mig før hun ville udlevere bonus, og det var til sidst meget grænseoverskridende at han gjorde det gang på gang.
Jeg kom af med mine tanker og følelser på min blog, men ak så var bio mor pludselig medlæser ( og ja dumt jeg ik havde tænkt på det..... det ved jeg) og nu blev jeg meldt til politiet for chikane. Politiet tog dog hurtigt affære og stoppede hende, som de sagde til mig " slet det så er det ude af verdenen, det her handler kun om jalousi og du har intet ulovligt gjort" . Så jeg slettede det hele og nedlagde faktisk hele min blog, selvom det var tungt, men for at skabe ro omkring hele situationen.
Men bio begyndte nu at fortælle min mand hvor frygtelig jeg havde været mod hende. Hvilken frygtelig chikane vi har lavet mod hende. Med både facebook profiler og blog. Hun mente bestemt at have brugt 16000 kr på psykolog for overhovedet at kunne overleve og være til. Min mand skulle betale det halve............ Det nægtede han i lang tid, og jeg insisterede også på han ikke skulle betale, da vi jo har fælles økonomi og 8000 kr er jo alligevel mange penge. Alligevel efter et halvt år vælger min mand at gå bag min ryg og betale hende 5000 kr ( og skulle være lykkelig for at hun ville gå ned i pris!) Jeg opdager det da jeg finder et brev, at han har udbetalt hende fra vores pensionsopsparing.
Det skaber selvfølgelig en kæmpe konflikt, hans argument var at han ikke orkede mere. Hvor jeg mange gange have opfordret ham til at træde ud af konflikterne og simpelthen gå når hun begyndte at råbe. Vanen var, at hun råbte og skreg når bonus skulle hente. Ofte flere timer. Selvom Statsforvaltningen havde bestemt afhent og aflevering skulle foregå i instituion, men det nægtede hun og min mand ville ik skabe konflikter så han gjorde blot som hun sagde.............
Der kom ro på en del år..........
For 1,5 år siden spørger bio pludselig min mand om han ikke vil betale for bonus´ privatskole. Allerede der havde han i flere år valgt at give hende 300 kr ekstra om måneden, penge som egentlig var til bonus´ børneopsparing hos os, men som hun ville have og min mand have blot føjet hende. Han skal betale, fordi bio er meget syg af stress. Stress som kommer fra vores chikane mod hende. Min mand overvejer det. Det er nu en ekstra udgift på 1400 kr om måneden oveni i de 1650 kr hun får i forvejen. Jeg siger jeg synes det er helt urimeligt
Bio vil opsige sit job som hun skulle væresygemeldt fra. Så vil hun rejse på rekreation. Jeg forstår det ikke helt for er hun sygemeldt vil hun jo modtage sin løn, siger hun op har hun ingen indkomst, det giver ikke mening.
Det gør det så da bonus´søsters far kontakter os. Han vil gerne høre om vi har haft ham i sommerferien. Han kontakter mig, fordi han husker mit navn. Han var kommet til en låst dør for at se sin datter. Han kontakter bio og får af vide at hun er i Norge for at arbejde. Men hun var jo sygemeldt af stress, havde sagt sit arbejde op for at tage på rekreation og vi skulle til at betale for skole, og min mand havde endda overvejet det ????
Et par dage efter finder bonus ud af hvad der er sket og hun går helt amok. Min mand ender med at forbyde mig at snakke mere med faderen og jeg videregiver alt kontakt til ham, til min mand.
Herefter vælger bonus at flytte til Sverige og de to fædre når ikke at søge fælles forældremyndighed.
Hun lader sin ældste på 14 år blive i Danmark hos mormoderen.
Min mand finder hurtigt ud af, at i Sverige får man ikke bare fastsat samvær. Hvis moderen ikke vil samarbejde frivilligt skal der en retssag til. Det ønsker han ikke og kører til Sverige. Her bliver han igen presset til at udbetale penge, hvilket han gør. Samvær må nu kun foregå i Sverige, og det er kun min mand ( eller os begge) som skal afholde udgifterne. Det betyder 4 broafgifter, benzin, ophold. Ca 3000 kr hver gang han gerne vil se bonus.
Bio og bonus er ofte i Danmark, men der må min mand ikke se sit barn. Kun i Sverige.
Jeg har svært ved at skulle være en del af det, og syntes at det var frygtelig urimeligt med den udgift. Jeg spørger om det ikke er bedre at bruge pengene på den advokat og få det fastsat men det ønsker han ikke. Bio siger det bliver et år, og efter et stort skænderi mellem min mand og jeg, går jeg med at vi kan se det an et år. Dvs hun får ekstra penge, vi afholder alle udgifter til samvær og jeg bliver så hjemme med vores fælles barn de weekender hvor min mand tager til Sverige.
Pt har bio go bonus været i Danmark 3 mdr. Min mand måtte igen ikke se sit barn. Nu er de taget til Sverige også bliver han ellers budt velkommen til at komme igen. Jeg er kørt mere end træt i det her "show" og har længe bedt ham om, at overholde vores aftale og forsøge at få nogle aftaler for samvær som kunne passe ind i vores familie. Det nægter han og vil fortsætte med at køre til Sverige og vi skal fortsætte med at betale.
Jeg har meldt ud at han jo er en voksen mand med sin egen ret til at bestemme. Han kan bare tage af sted men det bliver uden min opbakning, for jeg har fået nok. Jeg mener vi har haft en aftale og forstår ikke hvorfor vi har lavet den aftale, hvis han alligevel ikke tænker at overholde den. Er den så blot lavet for at holde mig hen ? Min mand mener jeg blander mig............... men jeg har længe givet udtryk for, at jeg har ingen problemer med hvor meget han ser sit barn, bare det ikke kun skal være os der afholder udgiften. Jeg blander mig på ingen måde i samværet, men kun i den del som jeg synes involverer vores fælles familie og jeg føler nu han igen har truffet en beslutning på egen hånd som han så igen mener jeg bare skal acceptere. Men jeg er kørt fast.
Jeg mener bonus i den grad er omsorgsvigtet. Han bliver slæbt frem og tilbage mellem Norge, Danmark og Sverige. Han når lige at komme i kontakt med sine kammerater, så skal han rejse igen. Jeg har talt med ham på Facetime og han er slet ikke den glade dreng han plejer at være.
Jeg har pænt sagt, at jeg synes vi støtter op om det omsorgssvigt ved at blive ved med at betale, så finansierer vi også bio´s ophold i Sverige.
Han blev så vred på mig igår at han beskyldte mig for at være en dårlig mor som aldrig er der for mine børn. Det er sådan det ofte er, at nu vi taler om bio så kan han ikke holde sig til emnet som handler om "de voksne", men så skal mine børn involveres. Det ender med mudderkastning og jeg kan ik holde det ud.
Jeg har tre børn alene som næsten ikke ser deres far da han bor i udlandet. Det er ikke noget jeg har valgt. Jeg ligger hele mit bidrag og min børnecheck i vores fælles økonomi. Vi tjener nogenlunde det samme. Ud af fælles økonomi betaler vi bidrag til hans tre børn. Jeg er alene ed ansvaret for mine tre børn for ALT. Min mand deltager ikke. Samtidig har jeg også ansvaret for langt den største del af det praktisk med rengøring, oprydning osv i vores fælles hjem. Jeg har mange efterlyst hjælp, men det varer kun kortvarigt så har min mand den opfattelse at mine børn jo er her mest, sviner mest og derfor har jeg jobbet. Jeg gør det også gerne, men hold kæft jeg savner nogle gange en hjælpende hånd til at smøre en madpakke eller svinge en støvsuger.............. Når han derefter siger jeg ikke er der nok for mine børn, så blev jeg så vred at spurgte ham hvorfor han så aldrig hjalp mig så jeg måske havde bare et lille overskud ? Og jeg blev så skuffet og ked af, at det eneste forsvar han havde var at svine mig til, i stedet for at se indad. For han har aldrig haft ansvaret for 3 børn alene, han betaler bare bidrag til hans også er han fritaget.
Det er ikke rigtig familie for mig, men jeg elsker ham og har derfor set igennem øjnene med det. Og jeg heller ikke enig med ham i at mine børn mangler mig. Kort sagt så synes jeg, at jeg er en arbejdshest og er igang hele tiden. Og ja så løber jeg ofte en tur, fordi det giver mig ro i hovedet og enormt meget energi og ressourcer.
Jeg føler min mand bruger flere kræfter på at "please" sin ex end at være tilstede hjemme hos os...........
Jeg føler han ofte foretrækker en konflikt med mig end hans ex .............
Jeg føler lige nu, at han er villig til at ofre alt hvad der står i vejen for ham, for at han kan se sin søn på bios principper..........
Jeg forstår ikke hvorfor han ikke "bare" bruger det krudt der skal til engang for alle også få sat det samvær ned på skrift så der er noget at forholde sig til..........
Kom gerne med input, gode råde eller en anden vinkel for jeg er virkelig kørt fast

Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Re: Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Post by Duen » Thu 09. Nov, 2017, 18:33

Det lyder som en frygtelig situation, du er i! Jeg kan næsten ikke holde styr på hvem der har sagt hvad i din lange beskrivelse af den triste historie, men det lyder som om I bliver groft chikaneret af din mands ekskone.

Lige et par refleksioner:
- Jeg synes at det lyder helt urimeligt at du er den eneste, der står for det praktiske derhjemme uanset hvor meget hhv dine og hans børn er hos jer. Det erhverves hjem og derformå I deles om opgaverne

- er din mands særbarn ikke snart så gammel, at han selv kan bestemme hvor meget han vil være sammen med jer? Det lyder som om balladen med eksen har kørt i årevis og dermed må der være tale om et stort barn. Hvis han så vælger at være primært med sin mor, må din mand bide i det sure æble og tage det til efterretning. Det der cirkus kan vel ikke blive ved - om ikke andet går I jo i stykker

- har I overvejet at dele jeres økonomi op, indtil din mands særbarn ikke længere skal være en del af din mands økonomi udover gaver i ny og næ? Det lyder temmelig uholdbart at din mand går bag om ryggen på dig og bruger af pensionsopsparingen for at betale sin eks’ paykologregninger, selv om I har aftalt det præcist modsatte. Hvis han kan disponere over sine egne penge uden det går udover dig, kan han jo tage lige så mange ture til Sverige som han vil, selv om jeg godt kan forstå at du synes at det er surt!!

Held og lykke med det hele.

lvam
Posts: 281
Joined: Wed 08. Jul, 2009, 14:00

Re: Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Post by lvam » Fri 10. Nov, 2017, 17:57

Hold nu helt op :shock: . Det er jo helt ude i hampen, det der. Jeg har ingen gode råd at komme med ud over et: Se at få delt jeres økonomi op. Det er på ingen måde rimeligt, at børnebidraget og børnechecken til dine børn reelt går til hans eks. Og et eller andet sted, så bidrager din forbedring af hans økonomi jo også til, at han ikke kan se problemet i at bruge så mange penge - måske kan det hjælpe ham med at få åbnet øjnene, hvis han pludselig ikke længere har råd til det. Det med pensionsopsparingen ... altså - jeg er simpelthen målløs.

mor35
Posts: 343
Joined: Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Post by mor35 » Sat 11. Nov, 2017, 13:23

Min første tanke er, hvad søren er det dog du elsker ved en der behandler dig sådan :O


Men ellers....så tænker jeg, at I er gået i hårdknude, har I overvejet prof. hjælp til jer 2, ? en familieterapeut, der har forstand på sammenbragte familier ?


Personligt tror jeg virkelig jeg havde foreslået at fortsat kæresteforhold, men at bo hver for sig, jeg tror seriøst min grænse ville være nået på alle kanter, og ved at bo hver for sig, skulle jeg trods alt kun rydde op efter mig selv om mine, og ikke mindst økonomien.....måske ville han så også kunne se det urimelige, tænk hvis I hver måned skulle bruge samme antal penge, på ALLE børnene, uanset ophav!

Og umiddelbart....stopper hun jo ikke, der kommer bare noget andet, og for mig at se, den eneste grund til hun fortsætter, er fordi hun kan ! ingen har nogensinde givet hende grænser, det er jo som små børn.

Mangebærn
Posts: 500
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Post by Mangebærn » Sun 12. Nov, 2017, 10:06

Phyy

Få delt økonomien mellem jer .

Krølle
Posts: 82
Joined: Fri 19. May, 2017, 12:45

Re: Urimeligt eller ej ? En ny vinkel ?

Post by Krølle » Tue 14. Nov, 2017, 11:33

Som de andre siger .. del økonomien ... Langt henne ad vejen forstår jeg din kæreste, at han kæmper for samkvem. Mange andre ville have givet op for længst .. Men når det er sagt, så ville jeg miste alt, når han synes at du skal rydde op og holde hjem, da dine børn er der mest .. jeg forstår godt, hvis han fx er væk flere dage for at opsøge/ses med børn, at de dage kan han ikke hjælpe, eller hvis han er træt en halv dag efter, men så er I sg en familie og har arbejdet i hjemmet sammen .. han vil godt dele penge, men ikke arbejde .. Jeg gad nok ikke ham og alle hans problemer, så hellere være alene

Post Reply