Jeg er træt af hans børn!!

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Lykkejægeren
Posts: 7
Joined: Sat 09. Sep, 2017, 9:00

Jeg er træt af hans børn!!

Post by Lykkejægeren » Sun 04. Mar, 2018, 18:30

Jeg skammer mig virkelig over dette indlæg!! Jeg har virkelig kæmpet og kun mødt modstand. Alt hvad jeg gør/siger blir modtaget negativt af deres mor. Hun har på sms fortalt at jeg intet praktisk skal fortage mig vedrørende HENDES børn.Hun hader mig uden tvivl og den had har hun sat i pigerne på 14 og 16. De stjæler mine ting, smiler og taler kun til mig når deres far er i rummet osv. Pigerne har vendt morens vrede mod mig og mine to piger. Der er også en lille knægt på 7 som stadig er så lille så der er ren kærlighed i luften fra ham altid.
Min kæreste stryger moren med hårene og dækker over pigernes opførsel med de er jo teenagere og giv det tid bla bla..ferier blir planlagt uden mig og ALT andet. Jeg føler mig som tilskuer til deres liv og er ved at trække mig pga min kæreste lader stå til eller er bange for at miste sine børn. Moren som forlod ham fordi hun selv var utro ønsker mig langt væk og planen var han skulle sidde alene og lide og den plan har jeg ødelagt!! Går jeg fra ham (som jeg er meget tæt på) vinder hun og hendes børn får en far som vil ryge HELT i kælderen uden tvivl. Jeg elsker ham højt men kan ikke leve et liv uden indflydelse eller planer. Han er godheden selv men i det her er han virkelig uduelig. Jeg ved ikke om jeg søger gode råd eller bare forståelse men er meget ked af det og såret. Puha :oops:

hrk
Posts: 114
Joined: Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by hrk » Sun 04. Mar, 2018, 21:44

Pyha - du havde det ikke godt da du skrev. Jeg ved fra mig selv, at den slags kan svinge op og ned - så måske har du det bedre nu. Det håber jeg - nogle gange hjælper det bare at få luft.
Jeg har nogle spørgsmål, du jo kan besvare, hvis du vil - så er det lidt nemmere at forholde sig til:
Hvor gamle er dine egne piger? Og hvordan er den tidsmæssige fordeling hos dem og din kærestes børn? Er der nogen der er der fuld tid eller mere end andre?
Hvor længe har I kendt hinanden og hvor længe har I boet sammen? Og hvor lang tid var der gået fra skilsmissen til I to fandt sammen?
Uanset hvad - så er det ikke rart at have den følelse du har. Og hvis der er noget der ikke er rimeligt, skal der selvfølgelig gøres noget ved det. Når det så er sagt, vil jeg tilføje, at teenagere altså kan være noget af en mundfuld. Og her taler jeg i lige så høj grad om mine egne som om min kærestes :-)
Jeg var selv i gennem en meget svær periode med det ene af min kærestes tre børn. Og selvom jeg rent rationelt godt forstod, hvorfor hun var irriteret, utryg og usikker ved, at jeg dukkede op, så var det altså en hård omgang at blive ignoreret og bagtalt. I dag har vi det heldigvis fint.
Kærlige tanker til dig.

mor35
Posts: 342
Joined: Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by mor35 » Sun 04. Mar, 2018, 21:50

har du overvejet at I sammen måske skulle søge hjælp udefra ?


Ikke til de forkælede unger, men til hvordan du og han opfører jer, hvordan I sammen kan skabe et liv, hvor du ikke er tilskuer, og hvor mor ikke har magten over hvad der skal ske ?

Der findes flere kompetente familieterapeuter, men vær helt sikker på, at I finder en , der har forstand på sammenbragte familier!

Og hvis ikke far vil være med til det, ja så kan man måske groft sagt sige, at så har han valgt.


Og nej, du skal ikke skamme dig, men det skal han måske , siden han lader sin ex, styre dit liv!

mor35
Posts: 342
Joined: Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by mor35 » Sun 04. Mar, 2018, 23:59

Så fandt jeg den endelig igen, jeg synes det er så fantastisk en sammenligning, når man tænker på cirkus sammenbragt :)


Hvis nu vi 2 blev stormende forelsket og jeg fortalte dig følgende, hvad ville du så sige?
- "Jeg har den her hund, verdens sødeste hundehvalp, som jeg elsker over alt på jorden. Derfor er det afgørende for mig, at du som minimum er glad for den, vil bo under samme tag med den og deltage i vores alm. rytme - bare normale ting som at give den mad, gå tur med den osv. Også alene, når jeg ikke er hjemme, for i en rigtig familie er man selvfølgelig fælles om tingende. Er det fair?"

Har ikke mødt en, der endnu ikke har svaret JA til ovenstående.

- "Min hund må selvfølgelig ikke ligge i sofaen, hoppe op af gæster eller gø af andre, når vi går tur. Hvordan lyder det?"

Her svare alle SELVFØLGELIG og kigger undrende på mig.

- "Fedt vi er enige! Så er der bare én ting du skal vide, før du flytter ind og bliver min kæreste. Du må på intet tidspunkt opdrage på min hund og sige nej til den - det er kun mig og min eks der har den ret.
Vil du stadig flytte ind?"

Har endnu ikke fået nogen til at flytte ind under de vilkår :)


Lykkejægeren
Posts: 7
Joined: Sat 09. Sep, 2017, 9:00

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by Lykkejægeren » Mon 05. Mar, 2018, 6:57

hrk wrote:Pyha - du havde det ikke godt da du skrev. Jeg ved fra mig selv, at den slags kan svinge op og ned - så måske har du det bedre nu. Det håber jeg - nogle gange hjælper det bare at få luft.
Jeg har nogle spørgsmål, du jo kan besvare, hvis du vil - så er det lidt nemmere at forholde sig til:
Hvor gamle er dine egne piger? Og hvordan er den tidsmæssige fordeling hos dem og din kærestes børn? Er der nogen der er der fuld tid eller mere end andre?
Hvor længe har I kendt hinanden og hvor længe har I boet sammen? Og hvor lang tid var der gået fra skilsmissen til I to fandt sammen?
Uanset hvad - så er det ikke rart at have den følelse du har. Og hvis der er noget der ikke er rimeligt, skal der selvfølgelig gøres noget ved det. Når det så er sagt, vil jeg tilføje, at teenagere altså kan være noget af en mundfuld. Og her taler jeg i lige så høj grad om mine egne som om min kærestes :-)
Jeg var selv i gennem en meget svær periode med det ene af min kærestes tre børn. Og selvom jeg rent rationelt godt forstod, hvorfor hun var irriteret, utryg og usikker ved, at jeg dukkede op, så var det altså en hård omgang at blive ignoreret og bagtalt. I dag har vi det heldigvis fint.
Kærlige tanker til dig.
Jeg har 2 piger på 15 og 19. Den mindste bor her fast minus hver anden weekend. Den store er flyttet i ungdomsbolig. Hans børn er her fast hver 14. dag og max 14 dage om året på ferie!! Mine piger har et kanon godt forhold til min kæreste men ikke med hans piger mere desværre. Det første år gik super men ikke længere.
Han var ikke alene mere end nogle måneder før vi mødte hinanden og tingene gik alt for stærkt.
Jo det hjalp med lidt luft og forståelse men jeg er meget ked af det. Jeg elsker ham højt og hans familie. Mine piger vil også blive dybt ulykkelige hvis jeg går fra ham men jeg må også tænke på mig selv og mit helbred. Jeg er virkelig i tvivl om hvad jeg skal gøre, priotere og handle på.

Lykkejægeren
Posts: 7
Joined: Sat 09. Sep, 2017, 9:00

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by Lykkejægeren » Mon 05. Mar, 2018, 7:04

mor35 wrote:har du overvejet at I sammen måske skulle søge hjælp udefra ?


Ikke til de forkælede unger, men til hvordan du og han opfører jer, hvordan I sammen kan skabe et liv, hvor du ikke er tilskuer, og hvor mor ikke har magten over hvad der skal ske ?

Der findes flere kompetente familieterapeuter, men vær helt sikker på, at I finder en , der har forstand på sammenbragte familier!

Og hvis ikke far vil være med til det, ja så kan man måske groft sagt sige, at så har han valgt.


Og nej, du skal ikke skamme dig, men det skal han måske , siden han lader sin ex, styre dit liv!
Ja dialogen kniber det jo med. Jeg må helst kun snakke positivt om ex og børn. Han kan blive rasende og gå når jeg stiller spørgsmål til ex og hendes væremåde og planer for deres børn. Jeg vil aldrig få ham til terapeut men vil arbejde på en samtale om hvordan han ønsker vi skal leve et liv sammen uden dialog og enighed.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by Mangebærn » Mon 05. Mar, 2018, 13:38

Mor 35
Sjov sammenligning , hund vs barn. Har bare lidt svært ved at forstå pointen. Jo ikke sådan at den der har bopælen på hunden kan slæbe samværshunde ejeren i dyreværnet og få nedsat samværet, fordi vuf ikke bryder sig om at komme på samvær fordi fars nye kæreste vil bestemme længden på lufteture eller siger nej til godbidder .
Ofte er det frygten for at miste børnene at faren har lidt svært ved at sætte grænser, for enhver ved at det kort nemt kan trækkes, særligt over børn på hhv 14 og 16, de vil til hver en tid suverænt selv kunne bestemme om de vil på samvær eller ej

Lykkejægeren :

Hvor ofte er børnene på samvær ? Og hvor længe har du boet sammen med deres far

hrk
Posts: 114
Joined: Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by hrk » Mon 05. Mar, 2018, 13:46

Jeg synes ikke sammenligningen med hunden giver mening. Fsva den slags overvejelser synes jeg, at Jesper Juuls bøger om bonusfamilier, giver rigtig god mening - hvor han fx synes at man skal være virkelig varsom og vente flere år med at blande sig i opdragelsen af børn, der ikke er ens egne - og helt droppe det fsva store børn. Men lad nu det være.

Du skriver, at I mødtes kort efter skilsmissen - det kan jo ske. Men hvor lang tid gik der, før I flyttede sammen og hvor længe siden er det?

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er en konkret udfordring, der gjorde dig ked af det - eller om du evt kan forklare, hvad det er du mener, du ikke bliver inddraget i? Så er det nok lidt nemmere at forstå.

Der er ingen af os, der er perfekte og superrummelige og overskudsagtige hele tiden. Og ind i mellem opstår der følelser, man ikke en gang selv kan holde ud. Men det er også en god ide at tænke på, at det kan være rigtig svært for de børn, der er involveret og som ikke har bedt om at komme i den situation, de er i.

Din kærestes børn har oplevet en skilsmisse - og måske en ny kæreste hurtigt efter. Nu bor deres far så sammen med dig og dine børn, som er der langt mere, end de er. Altså har deres far mere end de selv har. Det er ikke en undskyldning for dårlig opførsel - men et forsøg på at sige, at det må være svært for dem - og det synes jeg skal tages med i overvejelserne, når der skal findes løsninger.

mor35
Posts: 342
Joined: Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by mor35 » Mon 05. Mar, 2018, 14:52

Jeg tænker at sammenligningen måske så mest giver mening for os, der har stået i lortet til halsen, jeg ved det ikke?


for mig giver den mening, det med at man bor i fælles hus, fælles økonomi, men man har ikke en pind at skulle have sagt, det er ikke særlig fedt.

Og specielt ikke, hvis som trådstarter, man har en mand, der hellere stryger eksen med hårene, end at passer på sin nye kæreste.

Men giver den ikke mening for mange, så bare spring den over, den gør for mig, og måske også andre, derfor delte jeg den :)

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by Mangebærn » Tue 06. Mar, 2018, 10:46

Som jeg læser det kommer kærestens børn hver anden weekend. Kan du ikke lave noget m din datter der ? Det er nærmest umuligt at få trumfet ændringer igennem når de er så gamle ,særligt når din kæreste ikke er enig i at der er et problem.

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Jeg er træt af hans børn!!

Post by Novica » Fri 09. Mar, 2018, 13:32

De her opslag er altid lidt spændende at læse med på, fordi svarene i den grad er præget af, hvor man selv er i sit liv.

Den med hunden er selvfølgelig sat på spidsen, men meningen er tydelig nok og meget genkendelig, hvis man selv har oplevet at skulle 'indordne sig' og miste indflydelsen på sit eget liv. Det vil nogen måske mene er helt fair, uden problemer og 'børnene kommer først', men hvis man ikke selv har hundehvalpe, så følger de naturlige følelser til at tilpasse livet efter dem heller ikke helt med. Hvad man ikke aner, før man står midt i det.

Tilbage til trådstarter.
Alle skal kunne være der. Min første tanke var også terapi. Friske øjne og en uvildig part kan være et virkelig godt sted at starte. Jeg har flere gange påpeget, at det tager længere tid at blive skilt fra familielivet end partnerskabet. Der er mange måder at leve på - også i en sammenbragt familie, men det kan være utrolig hårdt at leve sammen med en mand eller kvinde, som stadig lever familielivet med en anden og kæresten på sidelinjen. Kan det være en mulighed at inddrage pigerne selv og starte en dialog i et slags familiemøde? Det har andre herinde skrevet om og haft succes med.
Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan være sammen og høflige i samme rum ... det gælder begge veje! Hun skal vise åbenhed over for dem og omvendt. Det er langt fra det samme som at sige, at man skal føle sig som familie eller have varme følelser. Men uden basal høflighed, så er det altså op ad bakke og man bliver slidt på sigt.
Det kan heller ikke være rigtigt, at der skal sidde en bitter eks et sted og diktere, hvem der må gøre hvad med hendes børn. Det kan faren udmærket administrere, tænker jeg. Han er formentlig ligeså kompetent en forælder som hende.

Post Reply