ingen baby til mig...

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
MigOGminsøn4
Posts: 4
Joined: Sat 25. Jan, 2014, 14:21

ingen baby til mig...

Post by MigOGminsøn4 » Thu 24. May, 2018, 13:13

Hej Alle,
Jeg håber I kan råde mig i min nuværende situation.
Jeg er 36 år, kæreste med en 44årig mand, som har en dreng på 11 fra tidligere.
Sammen har vi en dreng på 3 år.
Mit problem er, at jeg hele tiden gerne ville have to børn (det vidste han fra start af, da vi startede forhold) - nu trækker han i land og siger det er for hårdt med de "to" vi har i forvejen.
Vi har den store dreng hver anden uge. Han er selvkørende til skole/fritid - men pligter har han ingen af - tværtimod. Far sørger for at rende rundt og feje efter ham i ALT hvad han gør. Det er absurd anstrengende - men i og for sig ikke min sag, om han vil gøre drengen den bjørnetjeneste.
Jeg er selv tilhænger af at inkludere børnene i hverdagen - så de netop ser og forstår at de er en del af en større sammenhæng :-D
Men nu bruger Far, så denne undskyldning med manglende tid - som forklaring på hvorfor vi ikke skal have barn nr. 2 sammen.
Han gør meget ud af at fortælle hvor lidt han ønsker det og hvis HVIS HVIS det endelig skulle være - så ville det KUN være for min skyld og jeg ville skulle tage mig af det hele (det hører sig til historien at jeg 100% tager mig af alt hus og vores søn, når den store dreng er på besøg, for at Far kan lege med ham, være repræsentant i skolen, kører frem og tilbage til aktiviteter osv osv.). Når den store dreng ikke er der, så tager jeg mig stadigvæk 100% af hus og så når Far lige hjem og lege lidt med vores søn inden mad og putning osv.

Jeg er i syv-sind... Har grædt næsten non-stop i tre dage, siden vores sidste skænderi om dette...
Jeg aner ikke hvor jeg står... selv hvis jeg så får trumfet igennem at få et barn mere - så står jeg "alene" med to børn... Har selv mange søskende og værdsætter det så meget - ville så gerne give det med til min lille dreng. Men ved jo også godt at man sagtens kan få et godt liv som ene-barn (jeg ved godt at han har en "halv"-storebror på 11 - men aldersforskellen er så stor, at der formentligt vil gå mange år, førend de rigtigt kan gøre "brug af hinanden"...
Please.. giv mig nogle tanker... jeg er så ked af det....

Hilsen ulykkelig Mor.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: ingen baby til mig...

Post by Mangebærn » Thu 24. May, 2018, 13:49

Den største gave man kan give sit barn er søskende.

Jeg ville ikke nøjes med 1 barn og ingen mand i verden ville kunne få mig til at skifte mening

Så du skal nok gøre op med dig selv om du vil blive og nøjes m 1 barn, eller skifte manden ud og få flere børn.

MigOGminsøn4
Posts: 4
Joined: Sat 25. Jan, 2014, 14:21

Re: ingen baby til mig...

Post by MigOGminsøn4 » Thu 24. May, 2018, 14:21

Hej "Mangebørn" - tak for dine tanker...

Jeg tænker det jo netop også... men samtidig... vil jeg gøre min dreng til skilsmissebarn for det?
Og inden jeg så finder en ny og er "klar" til flere børn, så ender min dreng måske med at være 10 år... og så der alligevel så stor aldersforskel at det ikke rigtig betyder så meget...?

Der er så meget der spiller ind. Jeg er da også SÅ harm over at han overhovedet kan stille det så sort hvidt op... Kan man få det godt igen, efter sådan et svigt...?
:cry: :cry: :cry: :cry: :cry:

mor35
Posts: 342
Joined: Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: ingen baby til mig...

Post by mor35 » Thu 24. May, 2018, 14:28

Jeg ville heller aldrig nogensinde nøjes med et barn, aldrig.


Og så tænker jeg om du står alene med et eller 2, betyder vist ikke det helt ville, så næste gang han siger det kun er for din skyld, så bare sig ok ;)



Men ja, der er meget der spiller ind, og ja det er bare råddent at stille det så sort og hvidt op :(

Og her ser vi jo så endnu engang, hvordan nogle fædre tager mest hensyn til de børn de har fået først, uanset om de bor , eller har boet med dem, det er mig virkelig en gåde :(

Rareditte
Posts: 129
Joined: Thu 17. Jan, 2008, 9:34

Re: ingen baby til mig...

Post by Rareditte » Thu 24. May, 2018, 15:34

Det er så svært..

Jeg stillede det krav da jeg mødte min mand at jeg ville have børn. No matter what. Han er 10 år ældre end mig, og har 2 stk i forvejen. I dag er de voksne.

Det viste sig at jeg ikke bare kunne få børn, men at der skulle lidt mere medicin samt videnskab inden for... Jeg ville have 2.. og ellers ville jeg adoptere.
Jeg endte med at blive gravid.. Med tvillinger. Så i dag har vi 2 sammen, men han har flere gange sagt at var der ikke kommet 2 på én gang, så havde vi kun fået den ene. Han synes det er hårdt med små børn.

Jeg tror du skal tænke over hvad der fylder mest.. Ham eller det at få flere børn. Hvis det at få et barn mere fylder mest, så ville jeg sige "fint jeg står for det hele" få barnet og så se hvad der skete. Og stod jeg 100 % med alt så ville jeg nok sige pænt tak og hej hej.

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: ingen baby til mig...

Post by den urbane » Fri 25. May, 2018, 15:54

Det ideelle er selvfølgelig, når der er enighed om, hvornår, hvor mange og hvor tit ift at få børn, men jeg synes faktisk ikke, at mænd med børn fra tidligere kan tillade sig at sætte dagsordenen ift ekser, curlingebørn, og så ovenikøbet ville bestemme, hvor mange børn den nye kone må få. Han har tre børn nu, dejligt for ham, men du har kun et og vil gerne have et mere. Rimeligt ønske! Han er urimelig. Også i at du skal stå for alting... virkelig barnligt. Undskyld. Jeg synes bare også, at DU skal have nogle livsmål opfyldt! Jeg ville blive ved. Et barn er stort, og de færreste fortryder dem, de har fået, men mange dem, de ikke har fået. Jeg ville uden at blinke blive gravid og så tage kampen sidenhen!

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: ingen baby til mig...

Post by Novica » Sat 26. May, 2018, 9:22

Jeg frygter virkelig at stå i den samme situation en dag. Mit bedste råd er at finde en god parterapeut, så I er sikre på ikke at tale forbi eller misforstå hinanden. Det kan også give noget perspektiv ifht hvad man kan forvente af sin partner. For uanset om I har 1, 2 eller 10 børn sammen kan du ikke forventes at tage dig 100% af fælles, omvendt kan man ikke tvinge nogen til at få børn. Det kan gavne at se det fra flere vinkler og finde ud af, HVORFOR man stiller de krav og rammer man gør - selvom de måske ikke er rimelige - og dermed se om man kan gøre noget ved årsagen (fx frygten for at den 11-årige bliver overset etc).

Post Reply