Fælles regler hos mor og far

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Dalle
Posts: 26
Joined: Tue 12. Jul, 2016, 0:21

Fælles regler hos mor og far

Post by Dalle » Mon 23. Jul, 2018, 11:51

"Det ville altså være rigtig godt, hvis han kom i bad lidt oftere. Det er jo svært for mig at sende ham i bad tre gange om ugen, når du kun gør det to gange. Jeg kunne også se det til skolekoncerten, at hans hår var fedtet..."

Tak, kære ekskone, for at du endnu engang foran børnene lige micro-manager min måde at passe vores børn på. Så lader vi da bare være med at tale om, hvordan du stod og hylede foran min dør, dengang min onde, onde kæreste havde tvunget dit barn til at spise en kartoffel. Jeg tror nok, at børnene kan håndtere lidt forskelle i principperne, så længe de gør, hvad man beder dem om. (Var nok, hvad jeg skulle have sagt).

Gør I andre mødre seriøst den slags også? Insisterer på fælles regler hos mor og far. Instruerer jeres barns far om, hvor tit de skal i bad, hvordan de skal have børstet tænder, hvor meget solcreme de skal have på, hvornår de skal i seng, hvornår de skal stå op, osv. osv.? Min kæreste kan næsten ikke være i sig selv, når hun hører om det, og jeg gider ikke diskutere foran børnene, når vi "bytter" (vi har 7/7 og en hund, der følger med børnene, så vi er nødt til at ses hver uge), så jeg taler hende bare efter munden og gør så i øvrigt, hvad der passer mig :) - ikke den bedste taktik, det ved jeg, men jeg bliver bare så træt af hende, når hun begynder på det der fis, at jeg bare skal have hende ud af mit hus hurtigst muligt.

Jeg forventer ikke, at man gør tingene på samme måde hos mor og far, men jeg forventer, at både mor og far respekterer deres måde at gøre tingene på, så længe det er inden for "normalspektret". Når mine børn brokker sig over, at mor er mere streng på nogle punkter end jeg er, så siger jeg da til dem, at sådan vil mor have det, og det skal de respektere. Så er jeg sikkert mere streng på andre punkter. Så forskellige er vi altså heller ikke.

Min kæreste kører andre principper med sine børn, og da vi gerne vil flytte sammen, så er vi så småt begyndt at tænke i "tilnærmning" af principper, så det ikke bliver et større kulturchok end højst nødvendigt. Det er man jo nødt til, hvis det skal fungere, men jeg kan allerede nu mærke på ekskonen, at det hele stritter på hende ved udsigten til at "en anden kvinde" skal have indflydelse på hendes børns hverdag :) - det er da sikkert heller ikke nemt at sluge den, men for fanden, det var hendes eget valg at vi skulle skilles, så må hun sgu da også acceptere konsekvenserne :) - Kvinder, altså! :D (eller måske bare ekskoner).

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Fælles regler hos mor og far

Post by den urbane » Mon 23. Jul, 2018, 21:51

Næh, jeg ku ikke drømme om at blande mig i, hvordan mine børns fars liv er med mine/hans børn. Det bal er ovre!
Og jeg synes, at det er bedst, hvis alle børn i en husstand må/skal nogenlunde det samme, så der ikke er forskel på mine og dine børn.

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Fælles regler hos mor og far

Post by Novica » Sun 29. Jul, 2018, 11:48

Jeg har ikke børn, men lever med en kæreste hvis eks tilsvarende din dikterer bad, delvist kost, medicin, nogle gange tøj og alt hvad hun ellers kan komme i tanke om. Gerne foran barnet. Hun kan også kritisere konflikthåndtering og lave aftaler foran barnet. Det er godt nok op ad bakke. Jeg ser min kæreste have samme dilemma som dig: han vil gerne sige fra, men kan og vil ikke diskutere voksenemner ved fx aflevering. Det forstår jeg godt, selvom det er svært at skulle bevare pokeransigtet, når barnet måske en enkelt gang misser et bad og verden så går under. Vi snakker hver anden weekend, så der er jo ikke grænser for hvor stor skade vi kan nå at gøre :-D

Man kan vinde meget ved at svare “Det har jeg helt styr på, tag det bare roligt!” (på den måde indikerer man også overfor barnet, at man har styr på det trods morens udmelding) eller simpelthen “Det synes jeg vi voksne skal snakke om senere.”. Engang imellem er man nødt til at sige rigtigt fra, fordi børn ikke skal lære, at det er okay at behandle andre voksne på en bestemt måde .. men det er heldigvis sjældent. Forældre er lige vigtige og lige meget værd uanset ordning.

Mangebærn
Posts: 500
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Fælles regler hos mor og far

Post by Mangebærn » Sun 29. Jul, 2018, 15:34

Der behøver bestemt ikke være ens regler i de 2 hjem. Men hvis børnenes mor mener det er strengt nødvendigt, så kan hun jo gøre som dig .

Svært at diskuterer når børnene står og lytter med . Men at tale efter munden og så gøre det modsatte dur ikke. Det er jo ikke en stil at lære ungerne.

Hvad med " jamen jeg gør sådan for det fungerer fint her , men jeg respekterer hvis du gør det på en anden måde " og snakker hun om at det er svært for hende når du gør sådan eller sådan, så fortæl at hun er velkommen til at gøre som dig

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Fælles regler hos mor og far

Post by Mettefie » Tue 31. Jul, 2018, 22:43

Kunne ikke drømme om at blande mig. Man bestemmer simpelthen ikke over hvad der sker “på en anden matrikel” end ens egen.

Men min kærestes eks blander sig. Hun gik langt over strengen, da hun dikterede “om min kæreste nu havde husket solcreme, mens jeg stod ved siden af”. Lidt en anden boldgade måske! De har via statsforvaltningen pligt til at snakke sammen en gang om ugen og jeg kan høre hun bare diktere. I mine øjne virker han nærmest kastereret. Problemet er bare at nogle af ordre har han brug for, fordi han ikke selv kan finde rundt i dem. Husk nu fodboldkamp onsdag, husk den lille skal have alle sokker med hjem til mor og regntøj og tyskstil til fredag. Mine børn har selv ansvaret for meget af det der dikteres. To meget forskellige opdrsgelsesmåder. Nogle gange siger han også bare ja for at slippe for diskutioner. Tør jeg nævne mine børn er meget modne, hans meget umodne. Ingen af delene er vel rigtig, men det, det gør i mine øjne, på hans forhold til børnene: Mor bestemmer, far er lidt hotel/ferie (vatarm), selvom de har dem lige meget. Hans rolle er ikke ligeværdig. Jeg synes det er kønsdiskiminerende. Jeg gør det godt nok kære ekskone. Vi kvinder kan ikke være det bekendt og i mænd skal tage lidt ansvar. Sat på en spids.

At det spil sker foran børnene er ikke i orden.

Post Reply