Er jeg egoist?

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Mor+
Posts: 10
Joined: Thu 08. Mar, 2018, 13:26

Er jeg egoist?

Post by Mor+ » Tue 28. Aug, 2018, 12:40

Hej Forum

Jeg har en dejlig søn på 5 med min eks.
Vi har et super forhold og er begge videre med nye kærester.

Min kæreste er lidt ældre end jeg. Han er 42. Jeg er 34.
Han har 2 store børn.
Vi kommer alle rigtig godt ud af det med hinanden.

Og inden vi nogensinde blev involveret med hinanden havde vi snakket om børn i en helt anden sammenhæng. Jeg sagde jeg ønskede mig én mere. Han sagde han var færdig med at få børn.
Dengang tænkte vi ikke mere over det. Vi var jo ikke sammen dengang.

Men det udviklede sig. Og noget tid inde i forholdet tager jeg emnet op.

Jeg siger at min holdning ikke har ændret sig. Jeg vil gerne have et barn mere. Og hvis han ikke vil, så er det helt okay, men så skal det ikke være os.

Han tænker over tingene noget tid. 1 måned eller 2 vil jeg tro.
Og ud af det blå siger han en aften - at hvis vi skal have et barn sammen, så skal det ikke vare for længe da han ikke bliver yngre. Men at han gerne vil have et barn med mig.

Jeg blev ovenud lykkelig ! Han er en fantastisk far og jeg har bare et helt ubeskriveligt ønske om at få et barn med ham.

Nu er det jo altid et egoistisk valg at få børn, kan man sige.
Men siden vi havde den snak, så har jeg haft tanken om jeg nu er FOR egoistisk her.

Han ønskede jo oprindeligt ikke flere?

Og en veninde har sået tvivl i mig ved at spørge mig HVORFOR det barn er så vigtigt for mig ?
(hun har selv valgt ingen at få)
Hun sagde "jamen du har jo ét. Det er jo ikke sådan at du ingen får overhovedet"
Jeg kan ikke forklare det ? Jeg har bare et brændende ønske om det ?

Er det egoistisk overfor barnet? Når far er lidt ældre? jeg synes jo overhovedet ikke 42 år er gammelt men det har jeg indtryk af at andre synes...

Og måske er det frygten for at det går galt igen engang i fremtiden og endnu engang ender med en delt familie?
Måske er det tanken om at jeg skal sende min dreng hjem til sin far hver 2. uge mens lillebrøster bliver hos mig...

jeg ved det ikke. Ønsket er der - men det er tvivlen så også.

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her, jeg havde hvis bare brug for luft.. tak fordi du læste med så langt og smid gerne din holdning eller erfaringer hvis du har lyst...

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Er jeg egoist?

Post by Novica » Tue 28. Aug, 2018, 17:11

Hej Mor+,

Først synes jeg du skal rose dig selv for at tænke dig rigtig godt om. Det er helt sikkert sunde tanker og bekymringer at gøre sig.

Dernæst synes jeg du skal stole på din kæreste. At han er ‘gammel nok’ til at tage den beslutning for sig selv og hvor er det dejligt, at det er den ‘rette’ for dig :)

Hvis du fornemmer tvivl eller usikkerhed hos din kæreste, så er det vigtigt at få sat ord på den, men er det DIN usikkerhed, så slap af og glæd dig over, at han elsker dig nok til at skifte mening.

Er du egoistisk? Ja, det er vel ret beset. For det er beslutningen om ALLE børn ret beset, de er jo vel fordi nogen ønsker dem :-)

Mht alder .. det er nok rigtigt, at det bør være snart, men alderen har også sine fordele. Han er mere afklaret omkring sig selv og hvad det kræver, det er man ikke altid som yngre?

I praksis er det vigtigste at barnet vil have to forældre, som elsker det. Så er alle de andre overvejelser ikke så vigtige, når beslutningen er truffet.

Måske kunne du bruge mine overvejelser til noget, men ellers så må du bare smide det ud igen.

mor35
Posts: 342
Joined: Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: Er jeg egoist?

Post by mor35 » Tue 28. Aug, 2018, 17:36

at få børn er generelt en egoistisk beslutning, for vi har jo alle fået dem for vores egen skyld, og ikke for deres ;)

Men ellers tænker jeg, at hvis du gerne vil have et barn til, og din kæreste har tænkt over det, og gerne vil have et barn med dig, ja så op da et vist sted med hvad andre tænker , siger og tror !!

Man fortryder vist sjældent de børn man får, men mere dem man ikke får :)


uhhh jeg er misundelig, jeg ville så meget gerne have haft flere børn, men naturen var ikke helt enig.

Mor+
Posts: 10
Joined: Thu 08. Mar, 2018, 13:26

Re: Er jeg egoist?

Post by Mor+ » Wed 29. Aug, 2018, 8:55

Tak for jeres svar :)

Dem kunne jeg absolut bruge.
Og I har jo ret, han er gammel nok til selv at tage den beslutning. Han VED jo hvad han siger ja til :D

Jeg fornemmer ingen tvivl hos ham. Det er bare mig der er bange for at være for krævende hehe

Mor35: Øv at det ikke lykkedes.

Min kæreste sagde også "Hvad nu hvis vi ikke KAN få et sammen? Hvad så?"

Ja så har vi prøvet. Og det er det eneste jeg beder om. At døren ikke er lukket og der er en mulighed.

Bytte ham ud, det vil jeg hvert fald ikke <3

Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Re: Er jeg egoist?

Post by Duen » Wed 29. Aug, 2018, 10:27

Min mand havde også børn fra tidligere, da vi mødte hinanden, og han havde ingen intentioner om at skulle have flere. Hans eks havde nået at være gravid et par år inden han og jeg mødte hinanden, hvor det endte med en abort af forskellige årsager - både af helbredsmæssige årsager, men også fordi de ikke ønskede flere børn og forholdet allerede der knirkede.

Da jeg så møder min mand, som er en del ældre end mig, var han meget hurtig til at spørge hvad jeg tænkte om børn. På det tidspunkt havde jeg ingen og jeg sagde tydeligt at jeg gerne ville have nogle selv - måske en 3-4 stykker. Så drak han en gigantisk slurk fra det rødvinsglas, der stod foran ham ( :lol: ), tænkte sig om et øjeblik og sagde så: “Okay!”.

Mens jeg skriver det her, sidder jeg med vores lille baby nr 2 på 7 uger i favnen og er ved at have vugget hende i søvn. Jeg kan sagtens genkende dine tanker om at være bekymret for at trække børn ned over hovedet på en mand, der reelt ikke ønsker dem, men det er jeg egentlig kommet væk fra igen.

Da vi besluttede os for at få fælles børn, var det et fælles glødende ønske, og min mand bliver stadig rasende over kommentarer fra udeforstående, der kan finde på at sige idiotiske ting såsom: “Nåja, selvfølgelig skulle du i gang med runde to med småbørn, når din unge kone ikke selv havde nogle fra tidligere.” For os handler det ikke om hvorvidt vi har børn fra tidligere eller ej, men om en stor lyst til at få børn SAMMEN samt at vi havde mentalt, fysisk, kærlighedsmæssigt og økonomisk overskud til flere små familiemedlemmer etc. Uanset hvad.

Og for at det ikke skal være løgn, er min mand allerede begyndt at drømme om en fælles 3’er, ligesom det var ham, der var primus motor på hende, der ligger og snorker i armene på mig nu - vores fælles ældste barn var kun 5 måneder, da han begyndte at drømme højlydt om en hurtig 2’er. Så manden, der bestemt ikke skulle have flere børn og slet ikke med sin ekskone, da jeg mødte ham, er i dén grad vendt på en tallerken og er pt ved at lægge an til et mindre sportshold :lol:

Post Reply