Jeg burde være et større menneske

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Jeg burde være et større menneske

Post by Novica » Fri 28. Sep, 2018, 19:45

Jeg burde være et større menneske. Måske prøver jeg ikke hårdt nok. Måske er der noget galt med mig? Måske egner jeg mig bare ikke til det her liv.

Jeg har simpelthen så svært ved denne konstellation. Jeg ønsker den reelt ikke, men prøver at acceptere den og være i den, for jeg elsker manden. Men det går ærlig talt ikke særlig godt, for jeg bliver på en eller anden måde altid konfronteret med de værste, mest smålige følelser, som man kan føle som menneske.

Han. Fylder. Så. Meget.

Der er er fuldstændig umætteligt behov for opmærksomhed, og min kæreste er overbevist om at skulle efterkomme det. I praksis betyder det, at hver gang han skal lave noget selv (fx iPad, mens vi sidder 5 min. ved bordet efter aftensmad), så bliver han stående og spørger om 1000 ting, skal have hjælp til noget eller bare have at vide, hvad han skal se. Fremfor at give et forslag eller to, så remser min kæreste op indtil han giver op og går med op i stuen,

Jeg bliver så ked af det. Og føler mig så barnlig, men det var MINE 5 minutter, de få jeg har før kl 20/21. Min kærestes løsning på 'mit problem' er, at han skal give ham opmærksomhed, og hvis det ikke virker (og han så laver noget selv), så skal vi udsætte hvad end vi laver til 'et bedre tidspunkt'.

Han er en sød dreng, men jeg har simpelthen så svært ved at rumme ham, fordi han bare fylder ALT. Ikke larmende, men .. bare kræver alle mine kærestes (og hvem end, som han er i nærheden af) ressourcer.

Vi har snakket om at gå fra hinanden, men det føles bare så forkert, når man elsker hinanden, men rammer er bare ikke gode.

Jeg ved ikke, hvad jeg ville ned dette indlæg, men det er bare alt for mange følelser at håndtere for mig.

Lilla
Posts: 37
Joined: Thu 26. Feb, 2009, 11:59

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Lilla » Fri 28. Sep, 2018, 21:33

Har din kæreste sønnen hele tiden?

hvis han synes det er fint, er det super svært at stille noget op, måske være mere væk de dage han er der ;-)

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Novica » Sat 29. Sep, 2018, 8:28

Nej, kun hver anden weekend. Men jeg er simpelthen så træt af altid at skulle tage afsted og ikke kunne slappe af i weekenden.

Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at man ikke kan skabe nogle gode rammer for alle ..

sabrea
Posts: 660
Joined: Wed 08. Oct, 2008, 11:27
Location: Sjælland

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by sabrea » Sun 30. Sep, 2018, 16:47

Måske kunne du og kæresten finde litteratur om opdragelse sammen - for der må da være gode råd fra eksperterne om, hvordan man lærer sine børn at blive bedre til at underholde sig selv fx efter maden, når man får lov til at rejse sig i stedet for at holde bordskik. Nu skriver du ikke noget om alderen - men det er jo også en mulighed, at poden får valget mellem at hjælpe til med afrydning og opvask eller en aktivitet, han kan sidde med på egen hånd...

Generelt tænker jeg om din situation, at det er kæresten, der bærer skylden - ikke drengen. Det du skal, er at gøre noget andet end det, du har forsøgt dig med indtil nu. Find gode aktiviteter, du selv kan dyrke derhjemme (lidt selvforkælelse), mens kæresten har travlt med børneunderholdning: læs en god bog, tag et langt karbad, inviter en veninde til at komme forbi til et glas rødvin og hyggesnak, brug tid på lidt lange telefonsnakke med familie og veninder. Gør noget godt for dig selv og fokuser på det - og nyd, at du har tid til det, mens kæresten bruger tid på at underholde sønnike - så slipper du måske af med irritationen, om at kærestens valg tager noget fra dig :wink:

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Novica » Sun 30. Sep, 2018, 17:11

Det hører selvfølgelig med til historien, at han er handikappet, så han på mange måder ikke er alderssvarende.

Jeg prøver de andre ting, men måske andre også kender fornemmelsen af den manglende ‘ri’ u hjemmet? Jeg kan bare ikke slappe helt så meget af, når jeg ikke bare kan være mig og fx slappe af på sofaen eller lign, fordi der skal ‘koordineres’ :-)

Men jeg er rigtig glad for jeres svar!

Mangebærn
Posts: 500
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Mangebærn » Fri 05. Oct, 2018, 14:28

Ift forældre og barn kun er sammen så lidt som 4 dage om måneden , tror jeg du må prøve at accepterer at den selvfølgelig får fuld skrue m opmærksomheden. Klart barnet ønsker fuld opmærksomhed og klart faren gerne vil give ham det.
Det må være frygtelig for en bette dreng at undvære sin far så meget og skrækkeligt som forældre at have barnet så lidt .
Ved ikke om I bor sammen, jeg forstår det som om I ikke gøre. Kan der ikke findes nogle hverdage hvor du og far har alene tid og hvor du føler opmærksomheden er rettet mod dig? Eller de modsatte weekender hvor barnet ikke er der. Trods alt 26 dage uden barnet pr mdr

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Novica » Fri 05. Oct, 2018, 18:00

Jo, vi bor sammen.

Jeg har fuld forståelse for det svære i deres situation, og de får masser af plads og masser af alenetid. Jeg har forståelse, men ikke “ondt af”, for det tror jeg er en glidebane for både børn og voksne.

I min verden kan man ikke lukke sammen og kun fokusere på ét menneske hver anden weekend uden plads til andre, hvis man vel at mærke ønsker at have andre mennesker i sit liv. Det føles ikke rigtigt, at jeg skal sættes “på pause” og da slet ikke, hvis man fx ønsker flere børn. Jeg respekterer dit synspunkt, men deler det ikke :-)

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by den urbane » Tue 09. Oct, 2018, 22:11

Altså, det er vel noget med, at alle børn i alle familier skal lære at opføre sig tåleligt.
Jeg er enig i, at de selvfølgelig skal have max alenetid mv, men jeg er også enig i, at det ikke skal ske ved at udelukke andre familiemedlemmer.
Jeg synes, det er usundt for børn at få nonstop opmærksomhed. Det bliver svært at holde sig selv ud, når man er opdraget til kun at fungere gennem andre.
Jeg synes, det er usundt for børn at se, at det ok at holde udenfor.
Jeg synes, det er usympatisk, at din mand ikke kan finde ud af at give dig en plads, selvom han har stort fokus på sit barn.

Jeg synes i det hele taget, at det er ret irriterende med alle disse vat-mænd, der ikke kan multitaske som i enhver anden familie. Hvis man nu er en kernefamilie med syv børn, kan man jo ikke tillade sig kun at fokusere på et barn.
Min mand er også vat, og jeg påtaler det. Hvilket også er ... åhh, egentlig ydmygende at han ikke selv lan finde ud af det. Fx når vi er på tur, senest i Legohouse, så “glemmer” han, at der er flere med, bla også mine børn. Vi bliver til luft, og han koordinerer og aftaler kun med sine egne børn: “Nej, se den her.”/ “Nå, men vi kan også lige gå herhen.” osv osv. Kun henvendt til sine egne børn. Lidt nederen for mine børn, som jo også har ham som en slags far/voksen og megaydmygende for mig. Jeg måtte sige til ham “Husk lige, hvem du er på tur med. Det er mig, og vores børn er med.”
Øv at han ikke kan finde ud af at rumme alle medlemmer af familien samtidigt!

hrk
Posts: 114
Joined: Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by hrk » Wed 10. Oct, 2018, 12:45

Vi kender nok alle til at have svære følelser. Følelser der får os til at føle os urimelige og barnlige. Men følelser af alle slags er ok, synes jeg. Men det betyder ikke, at andre skal rette ind efter dem. Tage hensyn til dem eller, at man ikke selv bør prøve at kigge lidt dybere i sig selv for at se, hvad det handler om.

Jeg forstår udmærket, at det er udfordrende med et handikappet barn. Og det er svært at være K en konstellation, man egentlig ikke ønsker.

Men når det kommer til, hvad - og om - der skal ændres noget, så synes jeg faktisk, at det er helt ok, at opmærksomheden er på et barn, der kun kommer hveranden weekend. Det kan IKKE sammenlignes med, hvordan man agerer i en familie, der er sammen hele tiden. Og nej - jeg synes heller ikke det er synd for børn, der har deres far (eller mor) til daglig, at de må træde i baggrunden af hensyn til det barn, der kun kommer sjældnere. Det tror jeg er rigtig sundt for de fastboende børn at lære - en øvelse i empati.

Jeg tænker på, hvad det er der gør lige præcis de 5 minutter så vigtige. Hvis der er ca 25 dage om måneden uden barnet, og der i øvrigt er alenetid uden ham fra kl 20-21 - en weekendaften - når han er der - så er der vel ret meget tid helt uden ham.

Hvis du ikke kan slappe af, når han er der - ikke kun de 5 minutter efter maden, som jeg læser det, så kan jeg altså med min bedste vilje ikke se andre løsninger end, at du laver noget for dig selv.

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Mettefie » Thu 11. Oct, 2018, 14:33

Jeg er ret enig i mange af de ovenstående betragtninger, jeg mener bare ikke det er det du spørg efter. For du ved jo godt hvordan du burde kunne træde til side for ham. Det er bare lettere sagt end gjort.

Jeg har haft det rigtig svært med min kærestes børn. Rigtig svært ved at rumme dem. De fylder helt vildt og den lille synes hendes far bare er åh så nuttet. Min datter og jeg synes bare det er irriterende hun hele tiden skal være midt punkt. Min holdning er lidt at beskedenhed er en dyd og vores mindste er bare som nat og dag. Jeg har haft svært ved at få at vide at jeg var 2. prioritet. Den jalousi på et barn eller ung er bare rigtig svær at håndtere. Jeg kæmpede med det i starten af vores forhold og gør det stadig, selvom jeg synes jeg hviler mere i det nu. Ja drengen kommer først, men det gør jo ikke følelsen inde i dig ret meget nemmere, tværtimod. Men det at erkende det og prøve at arbejde med, gør det lettere. Jeg startede med at sige til min kæreste, at jeg ikke kan rumme at blive nævnt som anden prioritet. En gang imellem er børnene vigtigst og en gang imellem er jeg. Bare det at italesætte det på den måde hjælper mig. Så tror jeg der sker en kortslutning i fædres hjerner når de bliver skilt (de er så bange for at gå glip af noget). Min kæreste som har sine piger 7/7 forskudt, kan gå helt kold hvis eksen glemmer at fortælle om en fodboldkamp. Det er lige som om det at være der er lig kærlighed. Vi havde diskutioner forleden. Jeg måtte spørge ham, om han mente jeg elskede mine børn mindre end han gjorde, fordi jeg ikke altid står der på sidelinien. Det handler om nærvær i “hverdagen” og det tror jeg er vigtigt du giver plads til, selvom det gør ondt. Og så kommer det selvfølgelig an på hans handicap. Jeg har selv børn med autisme og det kræver bare nogle gange noget mere og andet. Der skal man være ret rummelig. Der kan man ikke bare spejle sig i såkaldte almindelige børn.

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Novica » Fri 12. Oct, 2018, 10:39

Det er umuligt ikke at være farvet af sin egen position, så jeg kan selvfølgelig ikke påstå at være objektiv. Men jeg er ikke enig i, at man kan vælge at have kæreste/familie og samtidig bruge AL sin tid på én person i en weekend. Hvis man sulter i 12 dage er det stadig ikke sundt at overspise i 2 dage - sådan lidt groft sat op. Jeg giver al den plads, jeg overhovedet kan, for selvfølgelig skal de have det.

Men at der ikke kan være plads til at snakke sammen i 10 min om voksenting eller hvad behovet nu er, det synes jeg er rigtig svært og lidt urimeligt. Det kan sagtens tænkes, at jeg er helt forkert på den, men som mettefie siger, så er det altså de følelser, jeg sidder med.

Det gør ondt på mig, men jeg synes faktisk også han gør drengen en bjørnetjeneste ved ikke at lære ham den mindste smule behovsudsættelde. Det gør det kun sværere for ham i fremtiden, når han skal kunne klare sig selv mest muligt og menneskerne omkring han vil sætte grænser, som fx på en bosted. Hvis han kun er vant til ubegrænset omsorg og adgang til opmærksomhed/hjælp, så tror jeg, at det bliver ekstra svært for ham senere.

Jeg grubler og tænker og prøver at arbejde med mig selv så godt som muligt, men input fra andre er altid velkommne.

Mangebærn
Posts: 500
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Mangebærn » Fri 19. Oct, 2018, 11:29

Novica.

Problemet når barnet er der så lidt er at far ikke får en opdragende rolle i hans barns liv. Mht om I gør drengen en bjørnetjeneste ved ikke at lære ham at udsætte hans behov, så er jeg ret sikker på at det skal han nok få lært, de lærer det i børnehaven/ skolen og han lærer det sikkert også derhjemme hvor opmærksomheden nok ikke er lige så intens da han er der dagligt.
Men de 10 min du søger til alene tid/ snakke voksne ting, kan de ikke udsættes til han er i seng ?

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Novica » Sat 20. Oct, 2018, 7:59

Han er 10 år og enebarn både her og der. Jeg er ikke i tvivl om, at han får næsten ligeså meget derhjemme, for hans mor har hverken kæreste eller andet og arbejder mest i sine friweekender. Jeg tvivler desværre på, at det hjælper med skole etc, for han er som sagt 10 år, selvom det mentalt er noget andet .. Hvis det havde været en enkelt dag betød det måske ikke noget, men en hel weekend er svær at komme igennem sammen med en, som får ‘lov’ at være centrum hele tiden. Det gør det svært at holde af ham, ikke fordi han ikke er flink, men simpelthen fordi han får lov at fylde alt.

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by den urbane » Fri 26. Oct, 2018, 17:02

Der er selvfølgelig nogle hensyn, der skal tages ift børn og forældre, der ikke ser hinanden så tit. Og der er selvfølgelig også en del hensyn, der skal tages ift handicap.
MEN det er squ da unaturligt at være i samme lokaler en hel weekend, men det er kun to, der er rigtige deltagere.
Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er svært.
Jeg tror nu alligevel, at der er noget tivolifar-har-dårlig-samvittighed-over-skilsmissen-og-er-en-lidt-vattet-personlighed-faktor inde over. (Min mand er også sådan, så der ligger ikke en udstilling af lige din mand her).
Jeg har et barn, som er på efterskole lige nu. Jeg ser ham ikke særlig tit, men har absolut ingen trang til ekstra tivolisering, og det tror jeg har en hel del at gøre med, at det ikke er “mod min vilje og med dårlig samvittighed”.
Og det er egentlig for at sige, at når forældre opfører sig som om, det er synd/træls/ulykkeligt/forfærdeligt, så får de akkurat plantet det i deres børn, og hele situationen bliver hermed defineret som sådan, og alle agerer ud fra det.
Morale: sørg for at definere situationerne som overkommelige/ok/den nye normal.

Jeg får også pip af min mand, når han ekskluderer mig ved samvær med hans børn. Han forsøger nu at ændre det, men er stadig ikke såååå god til det. Jeg har lært at leve med det. Tænker mest, at han er lidt en båtnakke, og at han ødelægger sine børn og deres moralske kompas. Jeg har lært at være ligeglad. Og godt, det ikke er mine børn.

Mangebærn
Posts: 500
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Jeg burde være et større menneske

Post by Mangebærn » Fri 26. Oct, 2018, 20:39

Den urbane.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide dine svar, men bliver ked af du sommetider omtaler fædre som Tivoli fædre. Hvordan skal en far der har sit barn 4 dage pr mdr få en normal forældre rolle . Det er jo håbløst . I den situation har man nærmest ingen indflydelse på sit eget barn Og det er da så ulykkeligt.

Jeg har ikke læst at ts problem er at de er sammen men at kun 2 deltager. Jeg læser det som om hendes problem er at der ikke er lidt alene/voksen tid efter aftensmaden fordi drengen vil have opmærksomhed .

Vi er alle forskellige og derfor klart vores svar også er. For jeg ville bare udsætte behovet for voksen tid de 2 timer til knægten er i seng , velvidende at de øvrige 26 dage i måneden er helt uden barn

Post Reply