Lidt skuffet

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Lidt skuffet

Post by Mettefie » Sat 03. Nov, 2018, 22:47

Er lidt skuffet over min kæreste. Min mor, min søn og nevø holder fødselsdag en søndag sammen til brunch på en resturant. Min kæreste kommer ikke for hans datter skal optræde i kirken med sit kor, som de gør ved alle højtider mm vil tro 6-8 gange om året. Det er gudstjeneste og så en 3-4 sange. Vi har været sammen i to år, men bor ikke sammen. Jeg kan bare ikke lade være med at blive skuffet over hans valg, men har ikke sagt noget. Gider ikke gøre det til et problem. Jeg mener bare de har fødselsdag en gang om året, mens datteren optræder rigtig mange gange om året også udover ovenstående. Føler ikke han gør sig umage for at lære dem at kende. Det fortæller om hans prioritet.

Hvordan gør I, i jeres familier? Hvordan ville i vælge?

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Lidt skuffet

Post by Mangebærn » Sun 04. Nov, 2018, 16:13

Er datteren inviteret ?
Hvis ja så synes jeg det er forkert han vælger jer fra.
Hvis nej, så forstår jeg godt han vælger sin datter .

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Lidt skuffet

Post by Mettefie » Sun 04. Nov, 2018, 21:54

Selvfølgelig er de inviteret med alle sammen.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Lidt skuffet

Post by Mangebærn » Mon 05. Nov, 2018, 0:08

Så forstår jeg godt du er skuffet.

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Lidt skuffet

Post by Novica » Mon 05. Nov, 2018, 16:59

Ved han, hvor meget det betyder for dig, ikke bare at han prioriterer dig, men at han og hans familie bruger tid sammen med din?
Skuffelse er en rigtig svær følelse at sidde tilbage med, for den kan være svær at gøre noget ved, hvis man kan sige det sådan.

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Lidt skuffet

Post by Mettefie » Tue 06. Nov, 2018, 19:26

Nu har sagt at jeg blev skuffet. Så fik jeg en besked om at jeg fra starten af havde fået at vide børnene kom først. Hold nu fast på det ikke ændrede mine følelser og jeg vil have lov til at blive ked af det. Og endnu en besked om at det er den slags udfordringer man har når man er en sambragt familie og hvad jeg havde regnet med jeg gik ind til. Jeg mener jo bare at man skal kunne snakke om tingene. Tror måske også det der tricker mig, at jeg bliver ikke hørt, man kunne jo spørge “er det ok”. Jeg mener faktisk ikke man er en familie, så længe man ikke bliver hørt.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Lidt skuffet

Post by Mangebærn » Tue 06. Nov, 2018, 20:40

Altså jeg forstår fuldt ud du er skuffet og ked af det. Jeg er 100 % enig i at børnenes TRIVSEL kommer i første række. Men det betyder bestemt at deres trivsel er lig med at man skal gøre som de vil.
Synes din kæreste mangler lidt alm pli ( håber det er ok jeg skriver det ) både når han siger “ børnene kommer først “ og når han fravælger en invitation til svigermors fødselsdag . For hvor meget vil han forholdet så ? Og vil du egentlig ham nu han har meldt klart ud ?

Hihihi
Posts: 57
Joined: Tue 24. Feb, 2015, 11:14

Re: Lidt skuffet

Post by Hihihi » Tue 06. Nov, 2018, 23:50

Jeg tænker på, om han er typen, der ikke "kan tåle at høre", at han har skuffet? For det undrer mig lidt, at han ikke genovervejer, nu da du har meldt ud.
Hvis det ellers var den måde, du sagde det på? For det kan være, at han tager bedre imod, hvis man siger noget a la, at du har tænkt over det og at du virkelig gerne vil have ham med, om han ikke vil tænke over det en ekstra gang. For det er en lidt hård udmelding, synes jeg, fra ham.

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Lidt skuffet

Post by Mettefie » Wed 07. Nov, 2018, 23:35

Men er i sikker på i ville vælge min søn og mors fødselsdag, frem for jeres børns optræden?

Nej han kan bestemt ikke lide at høre han har skuffet og så er han voldsom konflikt sky.

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Lidt skuffet

Post by den urbane » Thu 08. Nov, 2018, 9:22

Altså, jeg tænker tivoli-far. Fuldstændigt ukritisk altid børnene først.
Jeg er enig med mangebærn, at trivslen er det vigtigste, men det er vel næppe sådan, bør i hvert fald ikke være det, at børn kun kan overleve, hvis vi beundrer dem i døgndrift.
Hvis der havde været tale om en helt en helt exceptionel kor-optræden skulle han, og du og måske din familie, selvfølgelig vælge sit barn/hans barn, men måske ikke når der er så mange. Det svarer til at skulle være tvangsindlagt til samtlige sportskampe for de spillende børn.
Når det så er sagt, så skal din familie måske også koordinere lidt med jer ved lidt større sammenkomster. Det gør vi også i min familie, men nogle gange kan det ikke lade sig gøre at få alle med, og så lever man med det, men ved, at der er blevet gjort en indsats for at få alle med. Igen, lad være med at gøre den nye normal til et stort problem, for så er der risiko for, at det opleves som et stort problem.
Jeg ville også interessere mig lidt for, hvorfor din kæreste vælger din familie fra. Gør han det tit/altid, eller er det kun, når BARNET trækker ham væk? Det er for mig at se to forskellige problematikker.
Ville vi vælge din familie ... jeg tror, jeg ville dele sol og vind lige, så nogle gange mit barn nogle gange min mands familie. Hvordan har din kæreste det med din familie?

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Lidt skuffet

Post by den urbane » Thu 08. Nov, 2018, 9:29

og så vil jeg lige kommentere på hans udmelding “Hvad havde du regnet med, du gik ind til”.
Punkt et, det har ingen af os reelt vidst, heller ikke ham, så det er en dum kommentar.
Punkt to, så er det ikke ham, der alene har definitionsretten i et forhold, så det er en virkelig dum kommentar.
Punkt tre, så lyder det som om, intet nogensinde må ændre sig. Virkelig dumt, da alting ændrer sig hele tiden.
(sorry, det er for at støtte dig, for du har sgu da også noget at skulle have sagt i forholdet!)

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Lidt skuffet

Post by Mettefie » Fri 09. Nov, 2018, 8:49

Tak den urbane

Elsker din sidste tråd :lol: og egentlig også den om sportkampene, for han bliver virkelig sur på eksen, hvis hun glemmer at fortælle om en kamp. Jeg forstår simpelhen ikke denne her kamp om, at den der deltager i flest “optrædender” elsker barnet højest. Men samtidig bliver jeg voldsomt i tvivl om, hvad der er normalt. Jeg har boet sammen med en mand med autisme i 15 år og er vant til at klare alt udadvendt selv. Ham her jeg har fundet nu er faktisk rigtig sød og kærlig, men det her med børnene skaber meget usikkerhed hos mig.på DN anden side ville jeg ønske min eks gad og kunne overkomme mine børn meget mere. Så det er faktisk også en rigtig vigtig egenskab for mig.

Han er faktisk rigtig glad for min familie, men voldsom genert, måske fordi han ikke har mødt dem specielt mange gange og har svært ved at snakke med. Han skal jo altid et eller andet og vi mødes ikke så tit i min familie. Jeg se nærmest hans familie mere end min egen. Min mor arrangerede festen nærmest i sommerferien og han har ikke rigtig ville sige ja, jeg tror fordi han er så dårlig til at planlægge. Så det er først 14 dage før han svarer.

Mettefie
Posts: 39
Joined: Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Lidt skuffet

Post by Mettefie » Fri 09. Nov, 2018, 8:53

Hans eks kone må så være tivolimor. Nyt begreb indført. Iøvrigt fik han sagt forleden dag, at han synes lidt jeg latterlig gjorde ham. Men jeg synes jo også det både er lidt pinagtig og grinagtig deres kamp, især fordi den ældste snart fylder 16 år, så giv dog slip på de børn. Måske derfor de er så umodne?mHan mente Iøvrigt, at jeg var kommet først i weekenden, fordi han ikke var kørt med eksen op og aflevere deres ældste på efterskole til “prøveovernatning”. 1,5 time hver vej og hun skulle bare afleveres :shock:

Jeg holder Iøvrigt mægtig meget af både børnene og ham, måske også derfor det piner mig. Jeg synes bare det er et rigtig dumt signal han sender til min familie. Den sø må han selv sejle i, jeg hviler meget godt i det nu. Tak

sabrea
Posts: 660
Joined: Wed 08. Oct, 2008, 11:27
Location: Sjælland

Re: Lidt skuffet

Post by sabrea » Mon 12. Nov, 2018, 23:28

En anden måde at angribe det på er, at glæde sig over, hvis man kan lide hinandens familie, og så blot acceptere, at man splitter sig op, da man jo ikke er en kernefamilie. Hvis du i stedet blot accepterer, at det er sådan det er, men samtidig siger til manden, at du faktisk ville være glad, hvis han tog med til dobbelt-fødselsdagen for din skyld - også selv om han så måtte springe en enkelt optræden over - tror jeg, det bliver lettere. I hvert fald bliver du så på egen banehalvdel frem for at fortælle ham, at han er helt gal på den :)

Post Reply