Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Sarah
Posts: 5
Joined: Tue 10. Dec, 2013, 15:24

Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Sarah » Sun 11. Nov, 2018, 17:39

Jeg er ved at smelte ned. JEG.KAN.NÆSTEN.IKKE.MERE. Jeg kan ikke tømme mere opvaskemaskine, mens teenagebørn ligger på sofa, og ser højlydt seriemarathon 3 meter fra hvor jeg står, jeg kan ikke lave mere brunch, aftensmad, frokost til hans børn uden skyggen af værdsættelse, jeg kan ikke falde over flere skoletasker, sportstasker og jakker i entreen.

Mest af alt, kan jeg ikke længere se mig selv i øjnene. Jeg er ked af den måde, jeg indirekte kommer til at opdrage mit eget barn på. Min mand, de 2 teenageres far, bryder sig ikke om at sætte grænser eller stille krav. Han er ualmindelig bange for, at ende i en konflikt med sine børn - han er bange for, at de vælger ham fra til fordel for deres mor. Men det betyder, at den uge hvor vores respektive børn er hos os, oplever min datter en mor der sammenbidt agerer serviceorgan.

Min mand og hans og hans to teenagebørn har fra Day One sat dagsordnen for vores "fælles" familiekultur, og det sker fx også ved deres fravær af nogen former for pligter i hverdagen, hvilket betyder, at jeg står med en lille datter der, med god grund, finder det meget uretfærdigt, at hun har pligter. Jeg kommer derved til at indordne mig i en opdragelseskultur, som jeg slet ikke er enig i. Jeg er træt af, at min mand og hans børn er gået ind i vores sammenbragtefamile med så stærk og etableret en familiekultur, at de hele tiden trumfer med deres ideer, deres "vi plejer", og derved sætter dagsordnen. Jeg føler mig som en sølle underdog af en mor, og min datter har bemærket, at det tit bliver på "deres " præmisser.
Jeg ser ikke, at det her kan fortsætte. Jeg synes ikke jeg har plads til, at være den mor som jeg gerne vil være.

Nogen der kan genkende det, og har erfaringer med en ulige familie-konstellation?

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Novica » Sun 11. Nov, 2018, 18:58

Allerførst får du lige en kæmpe stor digital krammer! Øv, hvor lyder det bare træls og svært at være i. For der er jo slet ikke plads til dig?

Mine første spørgsmål er nok lidt kliché. Men hvorfor servicerer du dem? Hvorfor stiller du ikke krav (altså bare de mest basale) om at de passer sig selv? Dvs deres vasketøj, oprydning osv.?

Har du overvejet at få hjælp til kommunikationen med din mand?? Og evt hans børn. Familieterapi eller noget, hvor ALLE bliver inddraget således at ALLE i familien trives?

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Mangebærn » Sun 11. Nov, 2018, 22:27

Det er op af Bakke når man er så forskellige i sine holdninger til børneopdragelse.

Nogle teenageren løfter ikke en finger hjemme, andre har daglige pligter.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er mest rigtig , men arbejdet skal jo fordeles.
Så hvad med at lave ansvars områder . Du står for det og det, din datter for noget andet, din mand for noget 3. Og bonusbørnene for noget 4. Og 5
Hvis din mand ikke synes hans børn skal bidrage- så klarer han opgaverne fra 3-5

hrk
Posts: 114
Joined: Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by hrk » Mon 12. Nov, 2018, 11:40

Det er synd, at du og din datter har det dårligt med den måde, tingene fungerer på.
Du kan jo holde op med at lave brunch, varte op mm. Men det er jo heller ikke fedt, hvis man føler, at man ikke kan gøre hyggelige, gode ting for nogen, fordi det hele bliver forsuret.
Har I jeres børn lige meget og er du og din datter flyttet ind i kærestens hjem? Ikke at det undskylder, at det hele hænger på dig. Men det kan forklare noget af uligheden.
I mit eget tilfælde havde min kæreste sine børn fuldtid - og en sammenflytning kunne kun ske i deres hjem. Derfor ventede jeg meget længe, fordi jeg ikke ville bringe mine børn ind i et hjem, hvor de ikke kunne være hjemme på lige fod med de andre børn.
Du er skuffet over din mands og hans børns tilgang til det sammenbragte. Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over din mand. Men børnene har ikke valgt at være en del af cirkus sammenbragt. Derfor er det heller ikke deres ansvar at gøre en indsats for, at det fungerer. Det må være de voksne, der tager det på sig.
Jeg synes du skal tage en snak med din mand med udgangspunkt i, hvad der skal laves af praktiske ting - og hvor meget det er rimeligt, der hænger på dig. Men jeg tror, det er vigtigt at fokus ikke er på, at du synes han opdrager sine børn forkert og, at de bør have flere pligter. Det er der som Mangebærn skriver, forskellige holdninger til. Og han har samme ret til sine, som du har til dine. Det vigtige må være, at der ikke hænger urimelig meget på dig. Hvis hans børn skal serviceres i det omfang du beskriver, må deres far jo selv gøre det.

Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Duen » Mon 12. Nov, 2018, 14:59

Det lyder aldeles rædsomt - kan godt forstå at du er ved at brænde sammen :shock:

Har du talt med din kæreste om at situationen er uholdbar for dig? Hvis ja, hvad har han svaret?

sabrea
Posts: 660
Joined: Wed 08. Oct, 2008, 11:27
Location: Sjælland

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by sabrea » Mon 12. Nov, 2018, 23:38

Den eneste, der kan ændre situationen for dig er ... dig! Du bliver nødt til at prøve noget andet, hvis det nuværende ikke fungerer.
Find ud af, om det virker bedst for dig, at du skal bede dem om at udføre det forskellige eller om der skal være et skema med pligter.
Men gør noget. Din mand kommer formentlig ikke pludselig af sig selv og siger, at nu skal det hele være anderledes.

Vi gør jo noget godt for vores børn, når vi giver dem lov til at bidrage til, at familien fungerer. At de ikke bare er ligegyldige.

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by den urbane » Fri 16. Nov, 2018, 13:12

Det kan jo, rent teoretisk, tænkes, at alle dem, du opvarter, tænker, at du godt kan lide at gå og hygge om dem.
Kan du ikke (bare) sige en dag ved middagsbordet: “Ved I hvad venner, jeg gider egentlig ikke den her arbejdsfordeling mere. Jeg vil også gerne slippe for nogle af de kedelige opgaver, der er i en husholdning. Hvem byder ind på hvad?”

Lad os nu antage, at der er nogle af opgaverne, fx brunchlavning, der ikke bliver taget - så kan det enten gå på skift, eller, hokus pokus, så er der bare ikke brunch mere, men høflig selvbetjening af morgenmad.

Sarah
Posts: 5
Joined: Tue 10. Dec, 2013, 15:24

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Sarah » Sun 18. Nov, 2018, 13:00

Kære alle

Tusind tak for jeres svar. Jeg tror, det der er på spil her, er min mands manglende evne til at gå på kompromis med sin måde at være forældre på. Jeg tror det kommer bag på alt for mange, når de først ER flyttet sammen, hvor invasiv og uspiselig andres opdragelse kan kan virke.
Vedr. jeres kommentarer, så kan jeg godt se, at det kan læses sådan, men jeg opvarter egentlig ikke alle med brunch og huslige opgaver. Faktisk deltager min mand på lige fod med mig i det huslige arbejde. Han tager opgaverne 3-5, og laver alt i hjemmet for sine børn, så jeg står sjældent i en situation, hvor jeg står med deres rod, eller skal løfte huslige opgaver for dem (vasketøj ect). Og således er problemet lidt mere komplekst. Min mand mener principielt, at børn skal hjælpe lidt til, men det bliver aldrig ført ud i livet. I hans optik, er det i praksis vigtigere at undgå konflikter. Så han ender med at gøre alt for dem. Det ændrer bare ikke på, at jeg bliver uforholdmæssig provokeret af en teenager, der ikke rører en finger, men serviceres 24/7, og det ændrer ikke på, at jeg står med et opdragelsesproblem ifht. min egen datter, da hun tydeligt kan se forskellen.

Vi kan heller ikke have samtaler, som alle ikke vedrører børnene i hele den uge børnene er der. Dvs en samtale om samfundsforhold, politik, arbejde eller andet, der er kan opfattes som en samtale, som ikke alle børn kan deltage i, er ikke en mulighed. Han vil gerne have den slags samtaler, men det skal være på et niveau, hvor børnene er inddraget. I min mands optik, skal alt voksensamtale vente til børnene sover. Jeg synes det er nogle svære forhold at leve under. Mit liv drejer sig simpelthen ikke kun om mit barn i den uge hun er her, og jeg vil have lov til at kunne snakke med min mand om ting der ikke nødvendigvis vedrører eller inkluderer børnene hele tiden. Jeg har flere gange læst, at der i en sammenbragt familie opstår en "primær" og en "sekundær" familie, dvs. at den ene familie kommer til at være den dominerende og styrende familie, dvs den famile der oftest sætter dagsordnen. Vi er ikke flyttet sammen i min mands hus, men der er en del andre ting, der gør, at de bliver den dominerende famile. Hans børn er ældre, og hurtige til at gøre deres mening gældende og spille sig selv på banen ifht. beslutninger, de kommer med en række materielle goder, dvs vi kører i deres bil, er i deres hus i Sverige mv, de har en stor, stor famile, de har bedre økonomi mv.

den urbane
Posts: 358
Joined: Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by den urbane » Mon 19. Nov, 2018, 10:22

Åh ja, kvalme, så kan jeg godt se, det er et helt andet problem!
En tivolifar, som tror, at ALT skal dreje sig om børn - hans børn vel at mærke. Been there! Eller måske, IS there.
Kan du måske udstikke en to-do-liste, når I spiser? Du gør det, og du gør det, og du gør det? Eller en liste med opgaver, som man tager selv? Det har jeg gjort, og det virker nogenlunde, men selvfølgelig kun, hvis manden bakker op og ikke synes, det er frygteligt synd ... (vatnisse - har selv en!).

Mht voksensnak vs børnesnak: Min mand får et særligt kærligt blik i øjnene og bruger overdrevent kærlig (baby)stemme, når han taler til/med sine børn. Virkelig kvalmende! Jeg har spurgt ham, hvorfor han gør det. Han siger, at han ikke ved, at han gør det, men indrømmede dog, at det nok er fordi, han forsøger at være så udglattende og forstående som muligt. Vatnisse. Især ift teenagere, som i den grad har brug for en mur at spille deres til tider ekstreme holdninger op ad.

Jeg ved ikke, hvor modtagelig din mand er for videnskab, men min mand fik lidt en øjenåbner af denne: Undersøgelser viser, at børn, hvis voksne til stadighed taler "babysprog" til dem og skærmer dem for "voksenverdenen", halter bagud på ordforråd, når de er seks år. Forskellen bliver aldrig indhentet, dvs. man handicapper sit barn ved ikke at give dem mulighed for at høre/arbejde med sprog, der ligger uden for deres komfortzone. Det vil også sige, at forælderen IKKE tager sin mentorrolle ift zonen for nærmeste udvikling alvorligt. Dvs. en ikke-forælder. Av, den kan godt gøre ondt på de der fædre, som ikke længere har biomoren til evt at balancere samtalerne i familien. Jeg går her ud fra, at en biofar næppe vil sige til en biomor, at der er samfundsting, de ikke kan tale om ved middagsbordet. Det er kun "onde" stedmor, der ikke må det.
Min mands børns mor taler OGSÅ sukkersødt til sine børn, så de er dobbelt-op på sproghandicappede. Meget ucharmerende. Jeg har endnu ikke hørt en rigtig samtale mellem min mand og hans børn. Min mand har endda bemærket, at hans mor heller ikke kan få gang i en egentlig samtale med dem - han kan altså godt se det udefra. Og vi taler altså om "børn" på 14, 18 og 20 år!!!!!!

Mit mantra er, at børn har brug for rollemodeller. De gør det, du gør, ikke det, du siger. Vatnissen er enig, men formår det ikke selv. Det går ud over hans børn.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Mangebærn » Mon 19. Nov, 2018, 12:13

Ja det er en ulempe når man gør det forskelligt. Men groft sagt skal din kærestes børn jo ikke bruges som hjælp til det opdragelsmæssige af dit barn. Din kæreste er vant til at klare tingene for hans børn , det er hans valg som han jo er i sin ret til at træffe . Du har ret til at træffe andre valg. Så forklar evt din datter at du og manden er forskellige i hvad I synes børn skal hjælpe med , og derfor gør I tingene forskelligt. Alternativt drop at bede din datter om at hjælpe til.

Der er stor forskel på hvad børn skal/ ikke skal hjælpe med , stor forskel på lommepenge , sengetider mm. Det ene behøver ikke være mere rigtig end det andet .

Måske I skulle overveje at have børnene på skift istedet for den samme uge . Så går det måske nemmere ved at dit barn ikke ser forskellen og du kan gøre som du vil den uge han har sine børn

Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Re: Sort Søndag og Ulige familie-konstellation

Post by Duen » Tue 20. Nov, 2018, 23:17

Det lyder til dels ret genkendeligt fra min sammenbragte familie, omend jeg ikke har særbørn men to fælles børn med min mand. Derudover har han to store for ikke at sige voksne børn fra tidligere.

Vi er teoretisk set enige om opdragelsen af alle børn i familien, men i praksis nok kun omkring opdragelsen af vores fælles børn. I det daglige betyder det heldigvis ikke det store, fordi hans to særbørn kun er ret lidt hos os, men vi har tidligere knaldet hovederne sammen over diskrepansen mellem hvad vi har aftalt og hvordan han så agerer over for særbørnene.

Og jeg har også ufrivilligt serviceret alt for meget og haft udsigten til to dorske, forsovede og grimme teenagere, der lige akkurat kunne overkomme at løfte fødderne, når jeg kom med støvsugeren :roll: ULTRA provokerende!

Jeg læste et sted, at det svære ved at være i en sammenbragt familie er den følelse af magtesløshed, man bliver ramt af - måske særligt som kvinde, fordi vi traditionelt er dem, der driver familiens sociale liv. Det er præcist sådan jeg har følt det - rå magtesløshed over at være kommet ind i en familiekonstruktion, hvor jeg ikke selv kunne sætte specielt mange grænser og rammer, men har skulle leve med andres “plejer”, normer og traditioner. Og det er lige fra hvordan de holder ferie til hvad de taler om ved spisebordet (der har heller ikke været tradition for at snakke samfund, kultur, politik etc etc, og jeg er simpelthen ved at DØ af kedsomhed over at skulle høre endnu en ligegyldig historie om min steddatters uendeligt kedelige veninder, der er mig ubeskriveligt ligegyldige og som jeg kun møder ganske sjældent. Til gengæld ved selvsamme steddatter INTET om hvad der foregår i det samfund, hun skal forestille at være en voksen borger i. Fx kom det helt bag på hende, da jeg på et tidspunkt nævnte Danske Banks hvidvaskningsskandale, som hun ikke havde hørt om :roll:) Det lyder som om du er ramt af samme magtesløshed.

Hvad løsningen er, ved jeg desværre ikke. Jo, måske at lade tiden gå og håbe at din mand indser at det også vil gavne hans børn at blive mødt med krav og forventninger. Alternativt vil tiden om ikke andet udvirke at børnene må flytte hjemmefra og dermed komme naturligt på afstand af jer og få egne liv.

Desuden synes jeg faktisk at det har gjort noget virkelig godt for os at få fælles børn, for udover det har givet mig en stærkere stemme i vores familie ved at mor til de yngste børn, er det også tydeligt for selv min mand hvor latterligt det er, når hans kæmpestore søn vil have privileger som et barn og samtidig holde fest og fyre den af som en voksen mand.

Post Reply