Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator: Sia Holm

Post Reply
Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Duen » Mon 17. Dec, 2018, 14:18

Here we go again:

Den årlige skisæson nærmer sig og jeg har i hele det forgangne år sagt MEGET tydeligt at den årlige skitur skal på stand-by, fordi min mand og jeg nu har to småbørn (et halvt år og 2 år). Også selv om min mand og hans to virkelig store særbørn (snart 21 og 17 år) elsker det og har dyrket det i mange år sammen. De sidste to år her jeg ikke været med, fordi jeg har været gravid og haft små børn på armen og sidste år holdt det særdeles hårdt.

Min mand arbejder sindssygt meget, rejser meget med arbejdet og jeg har de facto været alenemor i over en hel lang måned i det her efterår, mens min mand har jettet rundt og holdt møder fra Fjernasien til Nordnorge. I samme periode har jeg været alvorligt syg og har været indlagt over flere omgange.

Jeg er med andre ord SLIDT og bare forslaget om at min mand så lige skal tage en forlænget weekend alene med sine særbørn til noget skihalløj er simpelthen et no-go i mit hoved. Han skal være sammen med os i sin sparsomme ferie, og jeg er træt af at vores fælles ældste på 2 år konstant peger op i himlen, når hun taler om hvor far er (fordi han er ude at flyve - en pædagogvikar troede gudhjælpemig at han var død!).

Samtidig er jeg med på at han også gerne vil noget med sine store særbørn, selv om jeg ikke kan afholde mig fra at sige at den ene altså er voksen og dermed ikke kan forvente at hun er selvskreven til vores ferier - hun tjener gode penge selv, har en kæreste og veninder, så det ikke er fordi hun ikke har masser af muligheder for at komme afsted på egen hånd.

Men når det er sagt, forstår jeg godt min mands behov for at samle alle sine børn uanset alder omkring sig - og særligt den 2-årige er VILD med sine storesøskende, hvilket virkelig er sødt uanset hvor dødkedelige de i øvrigt er, men fred nu være med det - så jeg kan godt se at der kunne være noget fint i at lave en fælles tur et eller andet sted hen.

Problemet er, at min bedre halvdel bare VIL på ski. Og det rimer i min verden skidehamrende dårligt med en 2-årig og en, der knapt kan sidde op. Hvis vi skal afsted, VED jeg bare at det ender med at jeg går hjemme med de små, mens han er fede far på pisterne med de store. Og så går jeg snart amok, for jeg vil ikke være alene mere - jeg vil bruge al vores ferietid fælles og jeg har desuden et stort behov for at han kommer kontinuerligt på banen i forhold til vores fællesbørn, så deres morsyge damper lidt af. De har også brug for deres far, der har spillet en statistrolle i deres liv i efterhånden lang tid.

Vi prøver at praktisere princippet om at vi afstemmer holdninger og beslutninger vedr min mands store børn fælles, men han kommunikerer det til dem, hvilket bare ikke rigtigt er sket her. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg at han håber på at tiden arbejder for ham og at det lige pludselig er skisæson og at nu må de altså afsted, for “ellers svigter jeg mine store børn”. Han er med andre ord en egoistisk vatnisse i denne her sammenhæng og jeg bliver virkelig klemt.

Jeg har jo virkelig ikke lyst til at være budbringeren på at skituren er aflyst og at vi må finde på noget andet, men omvendt kan jeg se at min mand også kryber udenom (ikke mindst fordi han med al tydelighed har en skjult dagsorden om at han har lyst til at komme op og stå på ski).

What to do? Jeg er ved at forberede mig på at så må JEG tage snakken med de store og forventningsafstemme med dem. Egentlig har jeg en fin relation til dem begge, men jeg kan let komme til at virke alt for voldsom, fordi de er vant til en familietradition, hvor man ikke taler om tingene (tænk på Kaj fra “Kaj og Andrea”, når han ligesom suger hele underansigtet ind - sådan er det med dem, når man er nødt til at tage hul på en svær snak), hvor jeg kommer fra den helt modsatte kultur.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Mangebærn » Mon 17. Dec, 2018, 14:44

Synes bestemt ikke du skal sige til pigerne at skituren ikke bliver til noget, for din mand vil jo afsted med dem.

Kan du ikke aftale m din mand at I skiftes til at være v de små og evt aftal m pigerne at de hører efter de små mens de sover til middag, så kan du og din mand løbe på ski sammen de par timer

Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Duen » Mon 17. Dec, 2018, 14:57

Jamen, jeg synes slet ikke at det er en brugbar ferieform med så små børn. Min pointe er at jeg og de små har brug for kontinuerlig, ikke-afbrudt tid med min mand/børnenes far pga hans fravær i hverdagen, hvor vi ikke deler os op - og så må vi selvfølgelig finde nogle aktiviteter, så de store ikke dør af kedsomhed. Igen vil jeg gerne minde om at de store er store, dvs allerede har fået i bunker af ferier med far gennem tiderne. Havde de stadig været børn, synes jeg at det havde været et større dilemma.

Og havde vi været en kernefamilie, havde det her aldrig været et spørgsmål - så havde vi fundet en anden måde at rejse på; præcist som jeg selv oplevede som barn, da jeg fik mindre søskende og vi måtte indrette os på at vi måtte have en ferie i et tempo og med en type aktiviteter, så de mindste kunne være med.

I øvrigt er vores yngste fællesbarn stadig så lille, at hun kun kan undvære mig kort tid ad gangen. Desværre har hun indtil videre ikke vist sig at være en, der gerne vil sidde hos andre end mor - satser på at hun bliver lidt med outgoing med alderen! Så pasning er ikke en mulighed pt.

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Mangebærn » Mon 17. Dec, 2018, 16:31

At du skriver man næppe havde gjort det i en kernefamilie kan du ikke bruge til så meget, for det er I jo ikke. Selv tror kernefamilier også deler det lidt op så den ene laver noget m den store noget af tiden.

Jeg ved ikke helt hvordan det skal løses . Du synes ikke det er en ok tur i en forlænget weekend, det gør din mand og han vil afsted. Jo ingen der har ret eller uret. Jeg ville tage med og hygge i sneen i det omfang det kan lade sig gøre , eller blive hjemme og lade manden tage afsted m de store som han plejer. Måske du kan lave en tradition om at en weekend om året tager I et sted hen du gerne vil.
Min mand har i 100 år taget på 1 fiske weekend om året m nogle venner- jeg bliver gladeligt hjemme da jeg ville dø af kedsomhed inden vi kom til lørdag.

sabrea
Posts: 660
Joined: Wed 08. Oct, 2008, 11:27
Location: Sjælland

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by sabrea » Mon 17. Dec, 2018, 22:35

Kan sagtens følge dig. Det er da helt urimeligt, at din mand slet ikke lytter til dig - og støtter dig, så du kan komme ovenpå og også komme i energioverskud. Det må kunne lade sig gøre, at skippe den skiferie et enkelt år.

Tænker dog ikke, det er dig, der skal fortælle de to store, at turen ikke bliver til noget - og lad være gerne være med at gå mere i clinch med din mand. Du har allerede bedt ham om, at turen skippes i år. Og det er det, du skal fortælle ham stille og roligt, når han selv bringer emnet på bane.

Kram til dig.

hrk
Posts: 114
Joined: Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by hrk » Tue 18. Dec, 2018, 17:18

Kære Duen

Jeg kan godt forstå, at du synes det ikke er en fed ferieform med så små børn.

Er der nogen mulighed for, at du får din mor/far, en veninde eller et familiemedlem til at flytte ind og hjælpe dig de par dage - eller du tager på forlænget weekend et sted, hvor du kan blive aflastet lidt?

Som jeg læser det, drejer det sig ikke om, at du vil afluse en enkelt skitur - men om, at du synes de bør ophøre. Du skriver, at den ældste ikke er selvskrevet til jeres fælles ferier. Men hvis din mand ønsker at holde en forlænget weekend med sine voksne børn, er hun vel selvskrevet så længe han og hun ønsker det.

Som Mangebærn skriver så er I jo ikke en kernefamilie og derfor kan man heller ikke sammenligne med det. Hvis jeg havde fået børn med stor aldersforskel, ville jeg nik også vælge at lave noget med de store og noget andet med de små en gang i mellem. Og ikke bare få de store til at underordne sig de smås behov.

Jeg ville nok være forsigtig med at tvinge en aflysning igennem imod fars og de voksne børns ønsker.
Min bror holder en uges ferie med sine voksne døtre hvert år - uden at hans kone og deres små fælles børn er inviteret med. Det trives alle tilsyneladende fint med.
Min mand og jeg har ikke fælles børn. Han tager på skiferie med sine en uge hvert år - uden min deltagelse. Jeg er inviteret, men det er ikke lige mig. Jeg holder ferier med mine halv og helvoksne børn hver påskeferie. Det foretrækker vi at gøre alene.

Dette blot for at sige, at der er mange måder at gøre det på. Og jeg synes det er vigtigt, at man giver plads til og styrker de bånd, der er mellem en biologisk forælder og børn - voksne eller ej - fra opløste ægteskaber. Det er en relation der nemt kan blive sårbar, fordi det daglige liv sammen er brudt op.

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Novica » Tue 18. Dec, 2018, 22:55

Ej, jeg havde lige skrevet et laaaangt svar .. så forsvandt det ...

Men!

Den skitur er vidst blevet et symbol på noget helt andet, nemlig en skævvridning af opgaverne i jeres parforhold. Der er en ulige fordeling, som har kørt dig TRÆT, som du selv skriver og du mangler en mand til at tage ansvar og aflaste dig. Det har langt henad vejen ikke noget med din mands ældste børn at gøre. Dem kunne du nok godt unde en skitur under andre omstændigheder, for det er faktisk kun godt, at din mand har et godt forhold til dem, selvom de er voksne. Især med tanke på alle de mænd, der med tiden bliver valgt fra.

Omvendt er din mand nødt til at vågne op.
Man kan ikke både blæse, have mel i munden, spille trompet og synge opera samtidig. Han valgte at få en masse børn med forskellige kvinder og med stor aldersforskel. Det har konsekvenser, og det nytter ikke at overlade al ansvaret til dig, fordi han også vil arbejde i Asien. Træf et valg, kære mand!

Du er nemlig TRÆT og det skal din mand tage sig af. Tage alvorligt! Men fremfor at fokusere på e skitur, så bør I måske undersøge, hvordan I kan arbejde med jeres parforhold, så du trives og han tager ansvar for ALLE sine børn.

hrk
Posts: 114
Joined: Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by hrk » Wed 19. Dec, 2018, 1:41

Kære novica
Jeg synes dit svar er både indsigtsfuldt og klogt. Det gav i hvert fald også mig stof til eftertanke ift hvornår man/jeg reagerer på det, jeg kan overskue at slå ned på, men fortrænger, det der virkelig er årsagen til at det er svært - fordi det kan være for overskueligt at tage fat på.
Og i dette tilfælde fik det mig også til at tænke lidt længere end en undren over, at en skitur en forlænget weekend kan blive en principsag. Men det er jo den daglige ubalance, der skal adresseres. Tak for kloge ord.

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Novica » Wed 19. Dec, 2018, 18:28

Velbekomme, hrk!

Det var en del mere velformuleret i det oprindelige opslag, men budskabet er tydeligvis klart alligevel. Det er jeg glad for!

Jeg kender mønsteret fra mig selv. Hvis der er noget galt fx i mit parforhold, så fokuserer jeg på noget meget mere konkret eller håndgribeligt, som jeg kan kanalisere al min frustration over på og herefter gøre noget ved. For det er på en eller anden måde nemmere.

Nogle gange kan det også være frustration over at være i en sammenbragt familie, der bliver til regler ved middagsbordet eller om man vil dele håndklæde fx. Ikke fordi det nødvendigvis betyder så meget, men det er noget man kan styre - modsat mange andre ting i en sammenbragt familie.

Glædelig jul alle sammen!

GSO
Posts: 7
Joined: Wed 03. Jan, 2018, 21:38

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by GSO » Sat 22. Dec, 2018, 19:53

For mig lyder det ikke som om det er skiferien der er det store problem men mere problemer i parforholdet. Det lyder som om at i har brug for en god lang snak omkring værdier og forventninger for jeres forhold. Far trænger umiddelbart til at blive mindet om at han har 4 børn og ikke 2....og han har vist glemt at du ikke er hans au pair/husholderske. Håber i sammen kan finde en løsning/balance i det hele.

Duen
Posts: 51
Joined: Fri 07. Oct, 2016, 12:02

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Duen » Sat 05. Jan, 2019, 0:45

Tak for mange svar, venner!

Og beklager min sene reaktion, men juleferien er gået med at passe min søde gamle bedstemor, der har været alvorligt syg. Farvel, meget imødeset tid til familielivet!

Jeg synes at I skriver mange fornuftige pointer, og der er ingen tvivl om at hovedproblemet er en manglende daglig balance i vores familieliv. Min mand vil det hele, men har ikke opfundet en formular, der giver ham mere end 24 timer i døgnet. Surprise! Og så ender det med at jeg tager et gigantisk slæb på hjemmefronten (oven i mit fuldtidsjob) for at kompensere for hans arbejdsraseri, hvilket jeg egentlig godt kan leve med, men jeg kan virkelig ikke tolerere at min mands ferietid går til andet end aktiviteter, hvor undertegnede og vores fælles børn indgår.

Når den manglende balance nu er tilfældet hos os, reagerer jeg på at min mand - trods massivt fravær over for vores små, fælles børn - stadig er så forhippet på at være noget særligt for sine store særbørn og give dem en soloferie, når de har fået “fartid” i mange år, mens de små bliver groft negligeret, fordi de er så uheldige at være børn af en mor, som far ikke er gået fra og dermed har monumentalt dårlig samvittighed over for. Ok, det er sat på spidsen, men der er lidt om det.

Jeg synes i øvrigt at det er interessant, at kun et fåtal af jer har ytret omtanke for vores fællesbørns behov for deres fars tid og opmærksomhed vs. min mands voksne særbørns ditto behov. Måske er det fordi flertallet selv har særbørn og dermed er vant til at tænke på deres behov som noget, der skal prioriteres særligt?

I don’t know, men jeg kan ikke med min bedste vilje forstå at man kan sætte store/voksne børns behov over små børns - uanset om de er fællesbørn eller særbørn. I min bog har de yngste altid et særligt krav på de voksnes omsorg og tid og så må de voksne børn få hvad der er tilovers. Det gælder uanset familieform.

Nå, men I kan lige få konklusionen på vores drøftelse af hvad en tålelig løsning på konflikten kunne være: Vi tager hele flokken - både min mands voksne særbørn og vores små fællesbørn - med på storbyferie i vinterferien. Min mands ene særbarn spurgte så i går om det betød at skiferien var aflyst :roll: Svaret er ja, og jeg synes at det er en god løsning trods alt.

God weekend :wink:

Novica
Posts: 111
Joined: Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Novica » Sat 05. Jan, 2019, 21:18

Tak for opdateringen! Det vigtigste er selvfølgelig, at I har fundet en løsning alle er glade for. Alligevel får du lige et svar mere med på vejen. Jeg har nemlig grublet over din forundring over, at ingen italesætter de små børns behov, som naturligt nok ligger dig meget på sinde.

Jeg tror ikke, der er nogen som mener, at de små børns behov ikke skal tilgodeses. Tværtimod, for flere påpeger behovet for en bedre balance i hverdagen og dermed også mere tid og opmærksomhed til de små børn. Omvendt køber jeg personligt ikke præmissen om, at de store skal tilsidesætte deres behov fordi er store. Deres behov bliver ikke mindre af, at de er blevet ældre (jo, behovet, men det ér der stadig). Måske bunder i det, at jeg kan blive rigtig ked af at få at vide, at mine behov er ligegyldige/skal tilsidesættes hver gang, blot fordi jeg er voksen. Det skal de en stor del af tiden, men engang imellem skal de faktisk tilgodeses, så alle - inkl. mig - kan trives.

Det er det der .. enten-eller scenarie, du sætter op. At de store børn skal undvære en skiferie, FORDI de er store og “har fået deres”. Jeg har stadig behov for tid med og samkvem med mine forældre, selvom jeg er blevet voksen, for de er stadig mine forældre.

En lang historie kort er vel blot, at dine børn selvfølgelig skal have deres far og en masse opmærksomhed og kærlighed, men pas på ikke at negligere de større børns behov ‘bare fordi de er store’, men overvej om der er andre steder, hvor din mand kan prioritere anderledes eller tage mere ansvar :)

Mangebærn
Posts: 496
Joined: Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Når far er en vatnisse (feriedilemma)

Post by Mangebærn » Sat 05. Jan, 2019, 23:20

Dejligt I fandt en løsning.
Jeg læste ikke dit første opslag som en far der var forhippet på at give de store børn en solo ferie. Jeg læste det som du og fællesbørnene selvfølgelig meget gerne skulle med, men at du ikke ville med da du ikke mente skiferie var noget for de små - og af den grund synes du heller ikke de andre skulle afsted.

Personligt ville jeg langt hellere på skiferie m små børn end jeg ville have dem med på storby ferie, men sådan er vi jo forskellige . Håber I får nogle skønne dage mes masse af gode oplevelser

Post Reply