Debat forum

Debat Forum

Følelsen af at skul…
 

Følelsen af at skulle præstere overfor svigerfamilien  

 
bonuussm
(@bonuussm)

Jeg står i den situation som mange af jer andre, at jeg lever i en sammenbragt familie. Jeg er gift med min mand og han har en pige på 8 fra tidligere forhold. Heldigvis har jeg og pigen et dejligt forhold, så lige her er der ingen problemer:)

Det jeg nogle gange oplever som problematisk, er den her følelse af at tage en maske på, eller en facade. Det sker når mit bonusbarn er hos os, men især hvis vi skal være sammen med min mands familie eller venner. Det er klart, at man gerne vil være den bedste side af sig selv overfor svigerfamilien eller vennerne. Men grundet der ikke er andre i svigerfamilien der er sammenbragte, og det gode forhold de alle havde til ekskonen, føler jeg at jeg skal overpræstere hver gang jeg ser dem. Min mand slapper mere af, og snakker med de voksne, hvor jeg er opmærksom på min bonusdatter, og sørger for at legen med de andre børn går godt, giver hende mad osv. Derfor er jeg på overarbejde, mere end når vi bare er os tre (hvor jeg jo også skal præstere, da jeg ikke selv er mor, og det ikke kommer naturligt).

Min mand ønsker mere spontanitet i forhold til at se familie og venner, og det kan jeg bare mærke at jeg ikke kan rumme. Forleden havde vi alle tre haft en hyggelig dag, og jeg ville bare hygge lidt i haven efterfølgende. Her bliver noget af min mands familie pludselig inviteret over, og jeg siger til min mand, at de ikke skal komme ind til kaffe, da jeg helst ikke vil være social og bare lige vil være mig selv. Denne grænse føler jeg slet ikke blev respekteret, og det endte desværre med et stort skænderi.

Det skal lige siges, at jeg ofte spørger om vi skal invitere noget af hans familie over eller besøge dem. Men jeg vil gerne have det planlagt, så jeg ved hvornår jeg skal tage facaden på igen, og være den overnaturlige bonusmor. Er jeg den eneste der har det sådan?

Jeg har et rigtig godt forhold til hans familie, og nyder at se dem, men ja jeg har brug for det er planlagt, for at kunne følge med rent overskudsmæssigt. I min svigerfamilie kan jeg føle mig meget alene med rollen som bonus, da de alle er kernefamilier. De virker meget imponerede over hvordan jeg påtager mig rollen, og det er selvfølgelig dejligt, for det er da også et kæmpe arbejde, der gør at jeg kan være helt drænet bagefter.

SvarCitér
Skrevet : 19/10/2020 07:55
Tusindfryd
(@tusindfryd)

@bonuussm

Jeg kender det virkelig alt for godt. Det at føle et præstationspres overfor svigerfamilien, og at man skal leve op til et eller andet. Men jeg vil virkelig råde dig til at skrue ned for præstationsniveauet. Ellers kommer du jo aldrig til at kunne nyde at deltage i de ting – eller for den sags skyld være dig selv. Dvs. hverken familie eller venner lærer dig rigtigt at kende.

I sidste ende er det jo ikke din mands families holdninger, der betyder noget. Det er din mands. Og jeg går ud fra han kan lide dig som du er. Og ingen er sgu perfekte hele tiden. Ikke engang bioforældre ?

SvarCitér
Skrevet : 09/11/2020 21:13
Rareditte
(@rareditte)

@bonuussm

Det er underligt der er så mange ting, som er “forbudte” når det gælder de der børn, som ikke er ens egne. I sidste uge havde jeg ferie. Vi har kun vores fællesbørn boende hjemme nu – tvillinger på 15 år. Nå men jeg havde ferie. Mandag havde min mand døgnvagt og jeg havde glædet mig til en dag HELT alene hjemme – ungerne skulle jo i skole fra 8.30-15.15. 

MEN, så havde de projektuge, så de var allerede hjemme kl. 10.30 og brugte resten af tiden på at lave projekt i stuen. SERIØST.. jeg havde ferie og gad da på ingen måde have dem hjemme den dag. Jeg fortalte det til flere, som alle grinede og sagde “Det er bare typisk”.

Havde det nu været en omvendt situation, hvor det havde været min papsøn, så var jeg nok blevet grillet – jeg har hvert fald tidligere oplevet at ting jeg kan sige om mine egne unger, kan jeg ikke på samme måde tillade mig at sige om ham. Mærkelig verden vi lever i. 

Nå men jeg er enig i at du bliver nødt til at skrue ned for dine ambitioner omkring pigen. Forstået på den måde, at hvis du fortsætter, så tror jeg ikke du holder det ud i længden. Når hun bliver teenager er der en risiko for at hun er knap så charmerende, som hun er nu. Det er min datter i hvert fald ikke – og ja det er min helt egen. Hun kan være så strid. 

Jeg ville foreslå dig at snakke med din mand omkring hvordan du har det – i fredstid. Og evt lave aftaler med ham omkring når i har gæster eller i er ude. Han kunne jo evt være den der sørgede for at hun fik mad og den slags – Hvad det nu end er du gør. Jeg synes ikke du skal stoppe det hele, men derimod skrue lidt ned, så du selv kan følge med. 

Pas på dig selv, ingen andre gør det – med mindre du fortæller højt hvad der er svært. 

Mange hilsner Ditte

Venlig hilsen Ditte mor til 2 og stedmor til en nu voksen dreng.

SvarCitér
Skrevet : 17/11/2020 10:30
Del:


 

 

Hensigten

Hensigten med dette forum er at skabe mulighed for udveksling af viden og erfaring. Du har her mulighed for at få indblik i, hvordan andre løser eller forholder sig til de dilemmaer, man ofte møder, når man lever i en sammenbragt familie.Vi håber, at dettte forum kan glæde mange og synliggøre nogle af de problemer, man kan møde i en sammenbragt familie.

Husk

Du kan skrive om alt, hvad der høre til det, at være i en sammenbragte familie - men husk at skriv så det kan læses af alle (dvs lav det anonymt - undlad evt. navne osv). Vi forsøger at holde debatten i en ordenlig tone, selv om det er svære emner vi taler om. Derfor er det vigtigt, at når du skriver så at gøre det i en ordenlig tone, så vi alle kan være med.

TEKNISK SUPPORT

Har du problemer med at bruge hjemmesiden?
Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet din profil, indlæg eller andet vedrørende debat forummet.

Kontakt teknisk support

Venligst Log ind eller Opret profil