Debat forum

Debat Forum

Luft  

 
Tiger
(@tiger)

Hej alle herinde.

Beklager på forhånd det lange indlæg, men jeg har brug for luft.

Det er første gang jeg skriver, men jeg har læst med et stykke tid. Jeg har mange ting der fylder samtidig, så jeg skal prøve at få det til at give mening. Jeg er sammen med min kæreste som har 2 piger med fra tidligere (13 og 15 år). Vi har dem i en 7/7 ordning. Vi har været sammen i 2,5 år og vi har netop købt hus sammen.

Da min kæreste og jeg fandt sammen var det det helt store fyrværkeri og vi har det fantastisk sammen de uger når det bare er os. I begyndelsen var ugerne med børn også rigtig gode. Vi har skulle lære hinanden at kende, og opbygge en relation. Det har selvfølgelig til tider været svært, men jeg har virkelig gjort mit bedste og jeg ved det tager tid. Hans piger er rigtig søde, og jeg er kommet godt ind på livet af den yngste. Den ældste pige er også sød, men jeg er aldrig på samme måde kommet ind på hende, da hun dengang vi lærte hinanden at kende var begyndt at trække sig som teenagere gør.

Min kæreste og jeg flyttede efter et år sammen i hans lejlighed da det var nemmest for pigerne. Jeg flyttede derfor væk fra mine rammer og ud til noget jeg ikke lige havde set min selv i, men jeg tænkte det jo ikke behøvede være permanent.

Min kærestes lejlighed var indrette til at ham og pigerne skulle have en hyggeligt og trygt hjem efter hans skilsmisse fra x, og han havde skaffet nogle billige møbler så man ikke skulle bekymre sig så meget om spild og slid. Samtidig var fokus på at pigerne bare skulle have det godt. Det er jo vældig fint, men jeg har talt med min kæreste om at det har resulteret i nogle uheldige vaner. Pigerne har ikke været vant til at skulle hjælpe til med husgerningen eller passe på ting. Da jeg kom var de fuldstændig uselvstændige. De kunne ikke lave madpakker, ordne deres værelser, rydde op efter sig selv, gå selv til eller fra veninder der boede tæt på, pakke gymnastiktøj osv.

Efter jeg er kommet ind i deres liv er de begyndt at hjælpe til med at lave deres madpakker, og nogle gange hjælper de med at vaske op og støvsuge deres værelse. Min kæreste gør gerne alle de huslige pligter for sine børn, men jeg føler ikke samme glæde ved det. Lige da jeg flyttede ind var jeg så opsat på at få det hele til at fungere at jeg gerne vartede op i alle ender uden at få tak (den store sagde det første år “tak far” når jeg havde lavet mad eller hjulpet hende). Jeg er selv opdraget til at man skal hjælpe hinanden alle sammen, og da jeg kunne mærke det begyndte at gå mig på skruede jeg efter et år at skrue ned for serviceniveauet. Min kæreste kunne ikke forstå det, han har en anden idé om hvad det betyder at hjælpe hinanden, og han synes ikke man kan forvente så meget af børn. Jeg går derfor hver anden uge og føler jeg skuffer ham fordi jeg ikke vil servicere pigerne (jeg laver selvfølgelig mad, gør rent, vasker tøj osv.) eller går på kompromi med mig selv ved at rende rundt og vaske op efter dem, lægge deres tøj sammen, gøre badeværelset rent og ordne deres værelser. Jeg kan godt bede hans piger om at hjælpe til, og den yngste gør det gerne, men min kæreste bliver sur på mig hvis jeg beder dem om at rydde om efter sig. Han mener jeg skal tænke på relationen og kun hygge med dem. Jeg går derfor og tænker 50 gange over hvad jeg skal sige inden jeg taler, for at han ikke bliver sur på mig. Det skal lige siges at det er ham der bliver sur, og ikke pigerne (jo altså den ældste teenager synes nok er træls at rydde op).

Nu til det der skaber dårlig stemning hjemme. Hans ældste pige er rigtig dårlig til at passe på tingene. Hun har lånt flere ting af mig som hun har ødelagt eller forsvundet. Hun sviner på badeværelset hvor der er makeuprester og vand ud over alle overflader, i køkkenet med madrester på bordene, ja faktisk overalt. Hun har tørt makeup af i alle håndklæderne så de er misfarvede, har lånt bøger af mig og krøllet dem sammen, hun havde smidt nøglen til min cykel hun havde lånt væk (den fandt hun heldigvis igen til sidst). Det har taget min kæreste et par år at indse dette, da han altid har ment at hans piger er dygtige til at passe på ting. I lejligheden kunne jeg være ligeglad, for det var ikke mine ting, men i huset har vi købt en masse nye møbler, og jeg har ikke lyst til at de skal ødelægges med det samme (og ja, jeg mener ødelægges). Jeg prøvede at tale med ham om forventninger nu hvor vi skulle flytte i hus, fx. sådan en ting som at bruge bordskånere mente han var urealistisk at huske når man er barn.

Jeg ved godt at dette ikke er jordens undergang, og det går mig helt sikkert mere på end det bør, men det er fordi det er oven i et bjerg af andre ting.


Min kæreste er noget ældre end mig, men jeg havde gjort klart fra  begyndelsen at jeg ønsker børn, og han ville gerne have flere når det var med mig. Vi begyndte projekt baby for snart et år siden, men det eneste resultat har indtil videre været en tidlig spontan abort. Det har været et utrolig hårdt forløb med massere af ture til tjek på sygehuset og stadig ingen baby. Alt dette kan jeg tale om den uge når det bare er ham og mig, men når vi har pigerne skal jeg gå med det indeni. Jeg synes bestemt ikke at alt skal deles med børn på den alder, men fordi hans fokus er så meget på dem den uge vi har dem, så kan jeg faktisk ikke fange ham til en privat snak. Vi skal til at starte i fertilitetsbehandling, og jeg er bange for at han nedprioriterer det når vi har pigerne og det gør mig ked af det at det betyder mindre for ham. 

Samtidig går hans x mig også på og jeg føler at hun er meget bestemmende. fx. er vi fleksible i forhold til hvis pigerne skal noget og vi kan godt bytte dage, hvis hans x vil have dem på ferie i en af vores uger. Hun rejser generelt meget, enten med pigerne eller alene med hendes kæreste, og de konstante byt har gjort det helt umuligt at planlægge vores egne ferier, så vi har været nødt til at være hjemme. Den ene gang hvor vi spurgte om et byt på en dag, så vi kunne nå afsted sagde hun nej. Når vi har skulle mødes alle sammen for fx. at være sammen med pigerne inden jul eller i forbindelse med en fødselsdag, kan hun finde på at ændre tidspunktet vi har aftalt samme dag fordi det pludselig passer hende bedre. Sidste gang nåede jeg kun lige ind af døren, inden hun stod klar i opgangen. Sidst hun skulle hente pigerne lånte den store vores printer med pga. Hun skulle til prøver skolen. Hendes mor mener nu at det er den store piges printer, så den kan sagtens blive hjemme ved hende. Da min kæreste sagde at det var vores familieprinter, syntes hans x at det var fjollet, for sådan en bruger man jo næsten aldrig, så den kan ligeså godt bare følge med pigerne. Min kæreste siger ikke nej til hende.

 

Det var vist toppen af isbjerget. Jeg har ikke en stor ting, men mange små og det tager alt min energi.

Jeg har talt med min kæreste om disse ting, men han har jo svært ved at se tingene fra min side. I forhold til pigerne mener han jeg skal fokusere mere på alt det positive og så lave en masse ting med dem. Han siger jeg skal tage dem i biografen, ud og shoppe osv. Jeg har lige fra starten prøvet at hygge med dem ved at bage kager sammen, spille spil, og sådanne nogle ting som er mere mig, men de er begge teenagere nu, og er ikke altid med på familiehygge. Jeg er heller ikke selv motiveret til at hygge med dem, fordi jeg er helt udkørt.

I forhold til hans x siger han at der jo altid er to sider af en sag, og det er også rigtigt. Det ligner bare utrolig meget at hun vrisser og han giver efter. Jeg ved han bare er interesseret i at undgå konflikter og drama. Jeg ved hun synes de har et rigtigt godt samarbejde, og det tror da pokker når hun altid får sin vilje.

Jeg har tænkt over forskellige løsninger, for noget skal der ske. Jeg tænker at planlægge tre hyggelige ting jeg kan lave med pigerne næste gang de kommer. Kagebagning/filmaften/hyggetur whatever. Det ønsker min kæreste og jeg kan godt se mening i det. Til gengæld vil jeg bede ham om at vise mig at han er der for mig i løbet af ugen, da jeg godt lidt kan blive glemt og det gør mig selvfølgelig ked af det.

Derudover tror jeg at jeg vil lave verdens største pytknap som kan hænge i mit tøjskab, og så håber jeg den kan hjælpe.

Har i nogle andre gode ideer? Er jeg fuldkommen forkert på den? Hvad gør i når i føler jeg magtesløse og fyldt op?

SvarCitér
Skrevet : 06/05/2019 12:05
Rareditte
(@rareditte)

Kære Tiger.

Det er sjælendt en stor ting, som gør at folk går fra hinanden, men ofte en hel masse små. Så du skal ikke undskylde at du ikke har et stort problem.. for det har du jo alligevel.

Det lyder ret hårdt det din kæreste forventer af dig. Alt det han forventer, kan han vel gøre selv. Shoppe, bage og spille spil? Det er ikke din opgave. Jo hvis du har lyst, men du skal ikke underholde to teenagere.

Jeg har to stk på 14 år. Det er mine unger, og de er begge så utaknemmelige. Børn i den alder er virkelig stride og i bund og grund rigtig svære at være i nærheden af.

Jeg synes du skal sætte dig ned sammen med din kæreste og så skal i lave nogle aftaler omkring hvilken måde i ønsker at være en sammenbragt familie på. Regler, aftaler, hjælpe hinanden. Hvis han ikke mener at de selv skal rydde op, jamen så må han jo gøre det. Du skal da ikke, da det jo er ham, der ikke mener de selv skal kunne den slags.

Og jo man kan godt lære børn i den alder at passe på ting. Men det er gentagelse efter gentagelse. Det eneste de unger kan huske er koden til deres mobil. Og ja de roder i den alder. Helt ekstremt. Regler vi altid har haft har de glemt og vi må gang på gang hente dem, for at de kan sætte deres kop i opvaskeren, eller lignende.

Så selvom han har ret i at det er vigtigt du får en god relation til dem, så betyder det altså ikke at du skal ordne deres værelser.

Jeg ville snakke med ham. Fortæller ham at nu er det slut. Det er hans børn. Du vil gerne være der for dem, hvis de har behov. De kan bare komme, men ikke som rengøring/ hushjælp.

Og så hold fast.

Venlig hilsen Ditte mor til 2 og stedmor til en nu voksen dreng.

SvarCitér
Skrevet : 06/05/2019 13:56
Del:


 

 

Hensigten

Hensigten med dette forum er at skabe mulighed for udveksling af viden og erfaring. Du har her mulighed for at få indblik i, hvordan andre løser eller forholder sig til de dilemmaer, man ofte møder, når man lever i en sammenbragt familie.Vi håber, at dettte forum kan glæde mange og synliggøre nogle af de problemer, man kan møde i en sammenbragt familie.

Husk

Du kan skrive om alt, hvad der høre til det, at være i en sammenbragte familie - men husk at skriv så det kan læses af alle (dvs lav det anonymt - undlad evt. navne osv). Vi forsøger at holde debatten i en ordenlig tone, selv om det er svære emner vi taler om. Derfor er det vigtigt, at når du skriver så at gøre det i en ordenlig tone, så vi alle kan være med.

TEKNISK SUPPORT

Har du problemer med at bruge hjemmesiden?
Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet din profil, indlæg eller andet vedrørende debat forummet.

Kontakt teknisk support

Venligst Log ind eller Opret profil