Debat forum

Debat Forum

Min kærestes bonusb…
 

Min kærestes bonusbarn fra tidligere forhold  

 
cmr
 cmr
(@cmr)

Jeg håber der er nogen herinde som har nogle gode råd, for det går rigtig dårligt derhjemme.

Min kæreste har to (biologiske) børn på hhv. 16 og 19 fra sit første forhold, som jeg har et godt forhold til. Som andre sammenbragte familie har vi konflikter til tider, men vi har en god dialog om det og jeg holder af dem og kan se mange af min kærestes træk i børnene. Jeg har ikke selv nogen børn.

Derudover har min kæreste også en relation til en pige på 10 fra sit andet forhold. Pigen har ikke nogen biologisk far (reagensglas barn med donorsæd), og min kæreste har kendt pigen fra hun var 5 og boet sammen med pigen og hendes mor i 2 år fra pigen var 6-8. Ifølge min kærestes egne ord er hun “som en datter for ham”, og han har, siden han slog op med moren, haft hende på besøg 1 gang om ugen samt en weekend om måneden. Da min kæreste og jeg startede med at være kærester var det hele mere løst med pigen, og hvis jeg havde vist hvor meget hun ville fylde, var jeg aldrig gået ind i forholdet. Jeg har et utrolig anstrengt forhold til både pigen og hendes mor. Hvis det stod til moren skulle vi passe datteren meget oftere og altid med overnatning, hvilket skyldes at hun har fået en ny kæreste/ven-med-fordele, som datteren ikke kender til, og som moren derfor kun kan se på sine friaftener. Jeg ville helst cutte kontakten fuldstændig til det her barn som min kæreste ikke er engang er far til. Moren har en ide om at hun og min kæreste skal blive enige om hvor meget datteren skal være hos os, at hun kan stille krav til hvor meget vi skal have datteren og på hvilke tidspunkter fordi det skal passe ind i hendes kalender, og hun vil ikke forstå at situationen er anderledes end når man deler forældremyndigheden over et barn. Efter min mening har vi altid veto-ret til at sige at vi ikke vil have datteren en bestemt weekend hvor vi har planer (så længe vi siger det i god tid), men moderen mener at vi skal have hende fast hver 4. weekend.

Efter det første år med mange konflikter har vi nogenlunde fået styr på planlægningen nu, og min kæreste har været hård og taget mange skænderier med eks-kæresten for at få hende til at forstå at han ikke er (juridisk) far til barnet og at hun ikke kan stille krav på den måde. Men hele situationen har gjort at jeg synes mindre og mindre om pigen fordi hun minder om sin mor og naturligt nok har hun ikke nogen træk fra min kæreste (som hans biologiske børn har). Dertil kommer at hun er yngre, og også meget umoden af sin alder. Når hun er hos os ender alt derfor med at være på hendes betingelser. Hun skal have hjælp til alt, gå i bad, tage solcreme på, øse mad op, have smurt madpakke for sig, køres i skole selvom der både går en bus eller hun kunne cykle 1,5 km ad cykelsti. Jeg er træt at at min kæreste nurser hende og gør alt for hende, men der er så mange ting hun ikke kan selv fordi hun aldrig får lov. Når hun skal sove hos os græder hun altid og savner sin mor. Det kan vare fra 30 min til flere timer, og hun kommer også ofter ind og vækker os om natten, hvis hun fx vågner og skal på toilet, er sulten eller bare ikke kan falde i søvn igen. Der er intet i mig der kan lide hende, og jeg har ikke engang lyst til at forsøge at kunne lide hende længere. Hun kan mærke at jeg ikke kan lide hende, hvilket formentlig er med til at hun sover dårligt, og så længe hun tager så meget af vores tid om aftenen har jeg ikke overskud/lyst til at kunne lide hende. Så det er en rigtig ond cirkel.

Min kærestes to biologiske børn har også flere gange gjort opmærksom på at bonusdatteren tager og får meget tid. Den weekend hvor bonusdatteren er hos os får de to store ikke meget tid med deres far, fordi ikke gider de samme aktiviteter, legeplads, fodbold, dukker, lego, og den yngste altid får lov at vælge når nu hun “kun” er her en weekend om måneden.

For at gøre det hele værre forsøger vi at få et fælles barn. På den ene side håber jeg at bliver bedre når jeg selv bliver mor, på den anden side er jeg i tvivl om der bliver plads til et ekstra barn, når der allerede nu er 3 børn der føler de skal kæmpe om min kærestes tid.

SvarCitér
Skrevet : 13/08/2020 10:57
Tråden handler om:
Rareditte
(@rareditte)

@cmr

Kære dig

Puha det lyder godt nok også meget hårdt. Hatten af for at din mand ønsker at have et forhold til pigen, til trods for at han”kun” var der de 2 år. Men når det er sagt så lyder det som om der skal nok klare regler på bordet. 

Måske din mand og dig kunne sætte jer ned og lave nogle aftaler for når pigen er der. ex. hvis hun er så ked af det om natten og savner sin mor så meget, jamen så skal hun ikke længere overnatte. Hvis hun skal i skole, så er det på cykel, med mindre det regner og den slags helt klare aftaler. 

Når i 2 er blevet enige, så skal datter og evt. mor involveres. Jeg ville nok forsøge kun med datteren. Fortæl hende reglerne. At hun er meget velkommen, men sådan her fungerer det. 

Når aftalen er indgået, så hold fast. Kommer hun gangen efter og græder om natten, så bliver hun kørt hjem til næste nat, for så skal hun jo ikke sove der. 

At hun er umoden og har brug for alt den opmærksomhed ser jeg mere som et tegn på en mor der ikke er der for hendes datter og at hun i den grad mangler en voksen (far) hun kan læne sig op af. 

Tænk sig at være 10 år gammel og man er i bund og grund i vejen uanset hvor man er. Det må godt nok heller ikke være nemt. 

Og en sidste ting… hold fast i at det ikke er jeres ansvar, men at i gerne vil have hende i det omfang det passer ind i jeres og datterens liv. 

strategien virkede hos os med min bonus søn, som til sidst var så strid over for mig. Vi aflyste hans konfirmation og bad ham stoppe. Satte reglerne op og holdt den 1 år efter. Vi fik hjælp af en terapeut 😉

Mange tanker herfra.

Venlig hilsen Ditte mor til 2 og stedmor til en nu voksen dreng.

SvarCitér
Skrevet : 13/08/2020 11:22
Del:


 

 

Hensigten

Hensigten med dette forum er at skabe mulighed for udveksling af viden og erfaring. Du har her mulighed for at få indblik i, hvordan andre løser eller forholder sig til de dilemmaer, man ofte møder, når man lever i en sammenbragt familie.Vi håber, at dettte forum kan glæde mange og synliggøre nogle af de problemer, man kan møde i en sammenbragt familie.

Husk

Du kan skrive om alt, hvad der høre til det, at være i en sammenbragte familie - men husk at skriv så det kan læses af alle (dvs lav det anonymt - undlad evt. navne osv). Vi forsøger at holde debatten i en ordenlig tone, selv om det er svære emner vi taler om. Derfor er det vigtigt, at når du skriver så at gøre det i en ordenlig tone, så vi alle kan være med.

TEKNISK SUPPORT

Har du problemer med at bruge hjemmesiden?
Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet din profil, indlæg eller andet vedrørende debat forummet.

Kontakt teknisk support

Venligst Log ind eller Opret profil