Debat forum

Debat Forum

Sammenbragt familie…
 

Sammenbragt familie! 2 voksne, 2+2 bonusbørn  

 
Tacocatdaddy
(@tacocatdaddy)

Hej med jer.
I skal lige være forberedt. Det bliver nok en længere omgang det her.

Jeg har længe været bekymret og frustreret, i vores “lille” sammenbragte familie.
Hvor kunne jeg søge hjælp eller bare et lyttende panel? 
Og så faldt jeg heldigvis over denne hjemmeside samt debatforum.

Nå men hvor skal jeg starte henne?
Måske med at beskrive mine børn og mig selv?

Jeg er en glad mand på 42 år, med 2 skønne pseudotvillinger på 11 og 12 år. Der er 15 måneder i mellem dem.

Jeg har et udmærket forhold til deres mor, og føler at vi har et ganske fint samarbejde omkring ungerne.

Vi gik fra hinanden, da vores børn var helt små. Derfor har de ikke været vant til andet.
De er vokset op med, at mor og far “bare” er rigtig gode venner.
Dette har umiddelbart ikke givet anledning, til nogle større udfordringer, andet end et spørgsmål i ny og næ om hvorfor.
Her er mor og jeg enige om, at vi syntes vi er bedre forældre ved, at være venner.
Det har de accepteret og forståelse for.

Jeg har en dejlig kæreste på 47, som jeg elsker og respekterer fra mit hjerte til den klareste stjerne på himlen.
Vi har været sammen i knap 4 år til sommer.
Mine børn er rigtig glade for min kæreste.

Hun har en eksmand som jeg føler, at jeg har et fint venskab til. Vi ses dog ikke privat som venner.
De blev skilt. da børnene 9 og 11.

Hun har 2 børn på snart 15 og 17.

Dejlige teenagere med STORT T. 🙂 
Der er gang i udviklingen af både krop, sjæl samt meninger og holdninger. Ja og ikke mindst hjernen!
Den ene går på Handelsskole og den anden på Efterskole og har en autisme-diagnose.
Barnet med diagnose er dog velfungerende, trods de udfordringer hun kæmper med.

Men hvad er udfordringen så? Umiddelbart lyder alt jo godt!

Det er det også langt hen ad vejen.

Men så alligevel ikke!

Vi var i går lørdag den 13. marts 2021, til et fælles familie-møde, da deres børn, havde ytret utilfredshed omkring min kæreste og jeg.

Dette foregik hos deres far, da det det er ham de har ytret sig til.

Så langt så godt.

Til mødet blev der “luftet ud”!
Deres den store fortalte blandt andet at han følte, at mor prioriterede mine børn og jeg.
Og at jeg blandede mig i børneopdragelsen.

Det er jo følelser som han taler om.

Jeg blander mig som hovedregel aldrig, i min kæreste måde at opdrage på.
Dog snakker vi ofte sammen om, hvad vi syntes er bedst, for henholdsvis mine og hendes børn.

Når det kommer til pligter samt husregler, er jeg nu ikke bleg for, at sige hvad vi har brug for.
Vi er jo 6 mennesker under samme tag. Og vi har et fælles ansvar for, at det er rart for alle at være her.

Men lad mig lige prøve, at vende lidt tilbage til hendes børn.
De har altid været meget på deres værelser. Også før at jeg lærte min kæreste at kende.
Den ene pga. diagnosen og den anden. Tja det er vel ikke meget anderledes, end da vi selv var teenagere.
Nu er det jo oftest sønnen der er hjemme, hvor datteren er afsted på efterskole.
Hun er sjældent hjemme.

Åh jeg håber at I kan følge med indtil videre.

Men jeg blev simpelthen så ked af, efter vores møde i går.

Sønnen bekræftede jo hvad jeg længe har tænkt.
Han tåler faktisk bare, at mine børn og jeg er her.
Han siger at det bare er en facade.
Og at han gider ikke det der “kernefamilie”!
Han gider ikke være sammen med mine børn. De larmer!

Vi har aldrig tvunget dem til, at være sammen med os.
Men altid spurgt om de ikke har lyst til, at være med.

De siger altid nej.

Derfor er det ofte mine børn, min kæreste og jeg, som laver en masse ting sammen.
Hvad enten det er tøffetid eller ture ud af huset.

Så kunne jeg godt lige tænke mig, at fokusere lidt på min egne børn.

De er langt fra perfekte. Det skal de heller ikke være. 🙂

Jeg har dog nogle værdier fra min egen barndom, som jeg utrolig gerne vil føre videre til mine egne børn.
De værdier har de også taget til sig.

Det vil sige. Fælles- og medejerskab. 
Vi er dog ikke et firma! 😉 
Men vi har en fælles enighed om, at vi samarbejder og hjælper hinanden.
Der skal være plads til, at vi kan være uenige.

Vi taler ordentlig til hinanden.

Fred og kærlighed i legen, som Freddy Meyer også kalder det!

Nuvel. Vi er som sagt ikke perfekte. Men vi stræber efter at det skal være rart for alle.
Jeg har 2 børn som hjælper utroligt meget til.

Vi kan komme ned til et fuld dækket morgenbord.
Så der er ingen tvivl om, at de gerne vil.
Om det så fortsætter nu, hvor selv snart bliver teenagere, vil tiden jo kun vise.
Men jeg vil da stræbe efter, at vi fortsætter den gode stil, trods de udfordringer som kommer til den tid. 🙂

Så må vi jo se, om det kan lade sige gøre! 😀 

Åh hvad prøver jeg at sige!

Jamen at det er da fantastisk, at jeg har 2 børn som langt hen ad vejen ingen udfordringer har.

Jeg vil jo gerne omfavne hendes børn. 
Og det har jeg faktisk forsøgt i 4 år.
Jeg har en fornemmelse af, at hendes datter er glad for mig.

Men hun giver jo heller ikke de store udfordringer. Hun er jo stort set ikke hjemme mere.

Jeg fik dog en kæmpe mavepuster i går til det her møde.

Alt var nærmest en forhandling eller en diskussion fra drengens side.
Vi skulle se det fra hans side, for at bruge hans egne ord.

Og vi er jo mere end lydhør.
Jeg respekterer hans følelser og tanker.
Men han vil på ingen måde lytte til os.
Så er det, at han går totalt i baglås og skal forhandle sig ud af udfordringerne.

Jeg sidder nu med en ret tom følelse i maven.
Har altid sagt, at jeg vil jo ikke være hans far.
Men jeg vil gerne være en ressource-person, som han kan komme til.

Der er nok ikke noget facit i det her.

Men jeg ville blive så glad, hvis jeg kunne fornemme, at han faktisk er glad for, at vi også bor her.

Jeg tror der sidder en masse følelser i klemme hos ham.
Måske fra dengang, at hans mor og far blev skilt.
Og at han derfor indirekte giver mig skylden, eller måske projekterer hans frustrationer over på mig.

Hans mor skal over til en samtale mere i dag.
Det bliver en snak mellem hende, sønnen og eksmanden. Dette deltager jeg ikke i.

Hun er jo også ulykkelig over dette.

Hun er ked af, at hun bare skal lave mad, vaske tøj og køre hendes børn til alt de vil.
Men at de ikke sætter pris på noget, af alt det hun gør for dem.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg egentlig søger med dette indlæg.
Og om det giver mening. For jeg får nok rodet lidt rundt i det hele.

Måske jeg bare skulle ud med mine tanker.

Jeg er dog rigtig ked af.
Ked af, at jeg nu går med en følelse af, at mine børn og jeg er i vejen og forstyrrer.

Ked af, at jeg føler at mine børn og jeg gør så mange til for, at det er rart for alle.
Men at hendes søn bare kommer ned i stuen, når der er mad og forsvinder bagefter.

Nuvel han skal jo heller ikke presses til, at være sammen med os mere end højest nødvendig.

Men han kunne som minimum sætte pris på alt det, som hans mor gør for ham

Så kan jeg måske med tiden acceptere, at ham og jeg må nøjes med et tåleligt forhold til hinanden.

Nu må I ikke overfalde mig, efter at have læst dette lange og måske rodet indlæg.

Jeg vil gerne prøve at uddybe.

Om ikke andet, kunne det være rart med en virtuel krammer til min kæreste og jeg.

Jeg håber at det med tiden bliver meget bedre.

Men jeg blev ret ked af i går.

Tak for at I ville “lytte”.

Med kærlig hilsen 

Tacocat Daddy

SvarCitér
Skrevet : 14/03/2021 07:46
mor35
(@mor35)

@tacocatdaddy

Det lyder tungt. 

Men teenagere er altså en speciel opfindelse 😉 

Jeg tænker, hvad er det han gerne vil ? Er det fordi han ikke vil bo hos jer ? er det fordi han mener du skal holde mund ? Eller hvad er det han gerne vil ? 

Jeg tænker, at hvis jeg var hans mor, ville jeg spørge ind til det, men jeg ville også stå fast på, ” vi er 6 mennesker der roder, skal have vasket og have mad, derfor er vi også 6 til at rydde op, vaske tøj, og lave mad” 
Han er 17 år, og om et år kan han bo alene, kan han alle de ting der kræves for at kunne det ? 

Hvordan han tænker og tror om dig, ville jeg nok prøve ikke at tage mig så nært, og det med at forvente taknemmelighed, det tror jeg først sker om et par år, det er meget sjældent at teenagere kan det, pga deres omrokering i hjernen, læs evt Din teenager skal coaches, ikke opdrages. 

Og så husk på !! I gør det godt, de 3 trives, naturligvis skal I lytte til ham, men I behøver altså ikke stå på hovedet for at få  ham til at smile, han har også selv et ansvar, og det kan I jo så spørge om, hvad han mener hans bidrag til familien er 😉 

 

 

SvarCitér
Skrevet : 15/03/2021 09:35
Tacocatdaddy
(@tacocatdaddy)

Hej Mor35

Tak for dit svar.
Et svar som jeg helt sikkert kun, er enig med dig i.
Deres mor følger også med her.
Hun er også enig med dig!

Lige en status-opdatering:

Mødet den anden dag, blev rykket til i dag, hvor deres mor skal snakke med ham igen.
Hun har valgt at skrive et brev, som hun vil læse op for ham.
Et rigtig flot brev, som forhåbentlig kan coache ham i en retning, som er godt for ham, men bestemt også os andre.

Han har desværre udtrykt i går til sin far, at han ikke kan lide mig.

Det må jeg jo tage til efterretning.
Om det er hele situationen og alt hvad der er sket i årene før mig, kan jeg kun gisne om.
Men jeg blev da ked af, at det er sådan at han føler.

Jeg er her i hvert fald uanset hvad. 
Og vil stå med åbne arme, når han en gang føler sig klar til, at lade mig være en del af hans liv.

Jeg vil ikke presse ham til noget.

Når det er sagt, så har han bestemt også et ansvar for, at vælge til og vise hvad han ønsker sig anderledes eller mere/mindre af.

Han vælger troligt at komme her hver anden uge. Så et eller andet må jo også være rart.
Jeg ved i hvert fald at han har sagt, at mor er bedre til at vaske tøj! 🤣 

Men mon ikke, at der også er andre ting der gør, er det da ikke er helt utåleligt, at være hos mor og jeg?

Jeg har dog valgt, at træde et skridt tilbage. Ikke ud af forholdet eller hjemmet.
Men jeg har 2 skønne børn at tage hensyn til.
Så som tingene er lige nu, vil jeg være afventende.
Jeg har prøvet at danne en relation i 4 år nu.

Jeg kan ikke mere nu.

Tak for at give dig tid til, at læse og svare vores indlæg.

Det er rart at høre, at vi da ikke er helt ude på et sidespor.

 

Dette indlæg blev redigeret 6 måneder siden 3 gange by Tacocatdaddy
SvarCitér
Skrevet : 15/03/2021 13:52
Aloha07
(@aloha07)

Hej @tacocatdaddy

Jeg ved ikke om følgende kan hjælpe og er nok mest til dig – ikke til hele set-up’et. 

Jeg fandt også min kæreste for 4 år siden. På det tidspunkt var hans datter 18 år. Han havde været skilt fra sin kone i 4-5 år. I starten var jeg den seje fars kæreste – lige indtil en dag, hvor jeg ikke bakkede hende op i noget i forhold til hendes far. Og pludselig var jeg den største heks i hele verden – hende der ville bestemme det hele. Og det har jeg været mange gange siden. Det sidste årstid er det dog gået godt – men selvom det går godt nu, har jeg svært ved at stole på, at det bliver ved med at være godt, så jeg er lidt skeptisk i relationen. 

Jeg synes, at det var virkelig svært, men jeg blev ved med at sige til mig selv, at det ikke havde noget med mig at gøre, at hun var teenager og forhåbentlig blev klogere 🙂 Jeg brugte meget energi på netop det – at det ikke var mig som person, men fordi hun var teenager (og de mister hjerne i en periode og bliver vildt egoistiske og imod alting), fordi mor og far ikke var sammen mere osv – Jeg har prøvet at lade min kæreste tage alle snakke med hende, for at høre, hvad hun vil (fx se sin far alene uden mig) Der er dog ting, som vi hele tiden har holdt på, at vi gjorde sammen.  Så jeg trak mig stort set helt og har ladet hende komme til mig. 

I sommer efter 2 års “had” ville hun for første gang med os på ferie, hun er i mellemtiden flyttet hjemmefra, men kommer nu oftere – og her sidst hun var her, var vi sammen med min niece som er et par år yngre. Hun elsker at få flettet hår og det sidder jeg og gør. Jeg spørg så min kærestes datter – og hun kan lide at få flettet hår – hendes svar er, at hun sidder gerne hele aftenen på gulvet foran mig i sofaen næste gang hun kommer, hvis jeg bare gad flette hendes hår. Så det må jeg gøre næste gang 🙂 

 

Så ja, tag et skridt tilbage, husk at det kan være svært for hans hjerne at følge med – men det har ikke noget med din person at gøre. Er sikker på, at uanset hvem han havde stået over for, så havde meldingen været den sammen. Og husk, at han for alt i verden ikke må få lov til at splitte jer – det prøvede min kærestes datter og så tror jeg først, det går galt. 

 

Håber det bedste for jer alle 

 

Aloha07 

 

SvarCitér
Skrevet : 30/03/2021 11:46
Del:


 

 

Hensigten

Hensigten med dette forum er at skabe mulighed for udveksling af viden og erfaring. Du har her mulighed for at få indblik i, hvordan andre løser eller forholder sig til de dilemmaer, man ofte møder, når man lever i en sammenbragt familie.Vi håber, at dettte forum kan glæde mange og synliggøre nogle af de problemer, man kan møde i en sammenbragt familie.

Husk

Du kan skrive om alt, hvad der høre til det, at være i en sammenbragte familie - men husk at skriv så det kan læses af alle (dvs lav det anonymt - undlad evt. navne osv). Vi forsøger at holde debatten i en ordenlig tone, selv om det er svære emner vi taler om. Derfor er det vigtigt, at når du skriver så at gøre det i en ordenlig tone, så vi alle kan være med.

TEKNISK SUPPORT

Har du problemer med at bruge hjemmesiden?
Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet din profil, indlæg eller andet vedrørende debat forummet.

Kontakt teknisk support

Venligst Log ind eller Opret profil