Er bonus mødre jaloux?

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator:Sia Holm

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17
Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Mangebærn » Fri 31. Mar, 2017, 11:13

Ej hrk - føler sku med dig. Serverede hun en omelet for din mand, i jeres hus. Så fleksibel er jeg altså ikke !!!

Jeg var meget jaloux på ekskonen. På fortiden ,alle de år hun havde med min mand. Tanken om at de sammen havde været på fødeafd og sammen oplevet det største man kan opleve . Jaloux npr jeg gik i haven og vidste at det var hende der havde indrettet den og i køkkenet stod det komfur hun havde valgt og jaloux over det fællesskab der altid ville forbinde dem pga børnene

Nu kan jeg grine af hvor fjollet jeg var. Nu har vi været sammen meget længere end de var . Og jeg føler i dag at børnene lige så meget er mine.
Kan huske for nogle år siden hvor en af børnene skulle udfylde noget til skolen, og barnet skulle skrive forældrenes navne på. Sørme om barnet ikke også havde skrevet mit . Jeg glemmer aldrig så glad og stolt jeg blev .

I øvrigt -. Ekskonen har fået ny barn med hendes nye mand. Jeg har fået ny barn med min mand . De 2 børn har jo på den måde 2 fælles store søskende . De 2 " nye" børn er bedste venner og bruger meget fritid sammen , både her hos os eller hos ekskonen :D :D den er lidt sjov

Novica
Posts:111
Joined:Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Novica » Fri 31. Mar, 2017, 14:04

Jeg kan sagtens erkende, at der har været skiftende former for jalousi i mig. Men det har aldrig nogensinde været til grund for, hvordan nogen blev behandlet herhjemme. Lige i starten da man var nyforelsket og ikke havde lyst til andet end at være sammen med sin søde kæreste, så var det en mærkelig følelse, at en anden var vigtigere - en træls følelse, som var pinlig at erkende. Men også en fuldt ud lovlig følelse, som ikke gør en til et dårligere menneske - så længe det ikke er årsag til at behandle barn/børnene dårligt på nogen måde.
Og så er hans fortid altså træls at tænke på, synes jeg. Men det er selve fortiden og at en anden delte så meget med ham og ikke den specifikke dame, for hende kan jeg ikke rigtig være jaloux på :-)

Vædderen
Posts:32
Joined:Sun 02. Apr, 2017, 11:40

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Vædderen » Mon 03. Apr, 2017, 13:31

Kære alle

Jeg er ny i forum, men har læst en del på siden, og fik trang til at kommentere på "jalousi hos bonusmødre".
Jeg erkender blankt, at det er svært for mig at undgå jalousi, hvor meget man end siger, at det er upassende og forkert.
Det er ikke i et sekund biomor som sådan jeg er jaloux på, for hun når mig ikke til sokkeholderne i nogen sammenhæng.
Men det er da svært at erkende, at man aldrig får de der førstegangs-oplevelser med den mand, man er forelsket i.
Det første barn, det første huskøb osv osv. Selvom jeg selv har haft de oplevelser med min nu eksmand, så er det jo ikke fordi at tingene udligner hinanden.
Jeg prøver ikke at lade mig styre af det, men jeg synes det er svært.
Vi har endvidere en biomor, som er kuleskør på alle planer, og tanken om at hun altid skal have en plads, "bare fordi" hun er mor til hans barn, kan da godt give mig røde knopper af og til. Der går jo mange år endnu, inden vi kan lukke helt af for hende - hvis man overhovedet nogensinde kommer til at kunne det.... Om det er jalousi eller bare en helt almindelig øv-følelse over at det forholder sig sådan, ved jeg ikke.
Men jeg har valgt at være åben om det, så min mand ved det forholder sig sådan, og det hjælper faktisk en del.
Jeg undrer mig også over, at det er sådan lidt forbudt at indrømme.. Jeg tror det er en særdeles menneskelig og almindelig følelse, og for mig at se, behøver det altså ikke at være negativt. Så længe man kan styre det indenfor fornuftens rammer, så mener jeg bare, det er et udtryk for, at man gerne vil have sin dejlige mand for sig selv. Og det skammer jeg mig ikke et sekund over :)

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Mangebærn » Mon 03. Apr, 2017, 17:36

Vædderen

Forstår lige hvad du mener. De samme ting jeg blev jaloux over. Men jeg er det ikke mere og har ikke været det i flere år. Vores ægteskab har varet meget længere end deres nu, måske derfor. Men der er heller ikke længere et samarbejde med hende om børnene,for de er voksne nu. Faktisk kun hyggeligt når vi er sammen ,enten til fest pga endt uddannelsr , indflytterfest,barnedåb mm .

Men da børnene var yngre,åhhhh jeg ønskede så meget at det var mine unger og t jeg havde fået dem med min mand

Vædderen
Posts:32
Joined:Sun 02. Apr, 2017, 11:40

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Vædderen » Tue 04. Apr, 2017, 8:39

@Mangebærn

Helt rart at der kan være håb forude ift jalousi-følelsen. Jeg tænker også det aftager stille og roligt, efterhånden som man bliver mere og mere fasttømret i sit nye parforhold.
Jeg kan dog ikke se at vi nogensinde skulle ønske en relation til biomor, og "hygge med hende" er helt udelukket, pga hendes opførsel her gennem de seneste år.
Vi formår at bide tænderne sammen, når det er absolut bydende nødvendigt at være i hendes nærhed "for børnenes skyld", men meget mere end det har hverken jeg eller min kæreste lyst til at stille op til.
Hvordan var jeres forhold til biomor gennem årene?

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Mangebærn » Tue 04. Apr, 2017, 9:55

Vædderen

Jamen ,hm op og ned. Først boede børnene 7/7 ,hvilket krævede en del samarbejde ,som til tider var meget anstrengende . Var der jeg var jaloux , følte ikke det var rart at min mand var far, mor og børn med en anden kvinde . Men efter noget tid valgte børnene at bo fast her, og være på samvær hos mor og efterhånden som de blev endnu ældre, så blev samværsweekenderne afløst af dagsbesøg. Det betød jo så at der blev en hel del mindre at samarbejde . Jeg ændrede også holdning til mor der . Fik ondt af hende . Når vi er sammen i dag, så er det når børnene holder noget komsammen i en eller anden anledning​. Der har jeg medfølelse med mor , for ,ja det lyder plat, men det er mig der hjælper dem . Med maden , fylden på fade , opvask osv. Mor sidder som gæst . Jeg var blevet ædt op af frustrationer hvis det var mig

morigen
Posts:365
Joined:Tue 15. Feb, 2011, 12:28

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by morigen » Tue 04. Apr, 2017, 18:23

Jeg har altså stadig utrolig svært ved at forstå denne jalousi.
I min opfattelse er jalousi, nært forbundet med angsten for at miste, eller misundelse over noget andre har.
Når to voksne mennesker vælger at opløse deres forhold / ægteskab, er det vel en gensidig aftale ( håber jeg da ). Og når man så får nye partnere, er det ( igen forhåbentlig ) et aktivt tilvalg man gør sig.
Både min mand, og jeg har været gift før, og fået børn i det ægteskab. Begge vores eks´er lever i nye forhold, og jeg kan simpelthen ikke finde en årsag til nogen former for jalousi.
Ikke desto mindre hører jeg at I er mange der føler dette. Og det er gået op for mig, at min mands eks har følt samme jalousi overfor mig. Uagtet at hun forlod min mand for hendes nye mands skyld.
I forbindelse med en anden tråd herinde, læser jeg jo at jalousi overfor eks ´ers nye partnere er ofte forekommende. Den nød kan jeg altså knække... Hvorfor jaloux?

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Mangebærn » Tue 04. Apr, 2017, 19:33

Morigan

Jamen er ski svært at forklare . Det var ikke angsten for at miste , mere tanken om at min mand havde delt så store øjeblikke som fødsel og bryllup med en anden . Altså det havde jeg jo også delt med min eks, men man går jo ikke og er jaloux på sig selv :D

Det er tanken om de år de delte, alle de gode oplevelser, lykkelige stunder som der jo også var. At det var hende han købte smykker ,parfume osv til . Det var jeg jaloux over.

Men mest det faktum at han har børn med hende. Da de var mindre var det,det værste. At de 2 var forældre samme . Jeg ønskede de var mine , at det var ham og mig der sammen traf beslutninger om dem, ikke ham og hende. Nu er de voksne- og jeg føler langt ind i hjertet at de er mine.


Jeg tænker da også mange som ikke har børnene boende føler jalousi overfor den nye bonus mor /bonusfar som i stedet for en selv, nu bor sammen med ens børn . Det havde jeg simpelthen ikke overlevet

Mettefie
Posts:39
Joined:Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Mettefie » Wed 09. Aug, 2017, 8:44

Meget interesant emne. Åh jo jalousien fylder også hos mig. Vi bor ikke sammen og er i et forholdsvis nyt forhold på et lille år. Jeg er jaloux, når han har børnene. Savner ham som en sindsyg. Savner hans berøring - knus, kys, klap på skulderen. Hans børn fyldet rigtig meget. Jeg forstår ikke, at man ikke kan give et knus foran børnene. Det er noget man skal stjæle sig sig til, men jeg ved også, at han synes han svigter sine børn, hvis vi eks. går hånd i hånd når de er der. I min optik må børn gerne se man er glad for hinanden. Ikke at man skal kysse hele tiden. Når børnene så er taget til deres mor, skal han også bruge tid på at falde til ro. Han er på meget af tiden med hygge, spil, tivolitur etc. Jeg synes det er en rigtig svær situation at rumme, for jeg føler mig ikke helt elsket, samtidig med at jeg godt ved, at måden han håndtere det på burde være ok.

den urbane
Posts:358
Joined:Tue 11. Sep, 2012, 22:33

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by den urbane » Wed 09. Aug, 2017, 10:25

Åh Mettefie, du har fundet en tivolifar! Sådan var min mand også i starten. Jeg tror, det bunder i dårlig samvittighed blandet med "nu skal vi have noget ud af det". Jeg er ikke selv sådan; mine børn gled bare ind i vores liv, når de var der.
Mange "fars kærester" bliver vanvittige af, at manden laver sig om til tjener/onkel skæg/far kælepot/"nej, far har da ikke andre interesser en dig i hele verden", fordi der ER bare en hel masse unaturligt i den opførsel. Det er ren og skær sublimering, og det er ... usexet!
Det virker som om, og her taler jeg f.eks. om min mand, nogle mænd kun har et par gear at skifte imellem, men mangler alle midtergearene til den helt naturlige omgang med børn og ny kæreste. Det er som regel også i de familier, de helt store sammenbragtfamilieproblemer bliver slemme.
Når jeg kigger rundt i min omgangskreds, så har de sammenbragtfamilier med færrest problemer det til fælles, at manden i forholdet har været klar i spyttet, afsluttet alle former for unødig kontakt med eksen, er gået all in i sit nye forhold (og er det ikke det, der definerer, at man er i et forhold?), og ikke mindst at han IKKE spæner rundt og servicerer sine børn, hverken fysisk eller følelsesmæssigt. Han er med andre ord blevet ved med at være en almindelig, hel person, som ja, er blevet skilt, men som lever livet videre, hvor alle medlemmer af den nye konstellation indgår på lige vilkår.
Og så er der alle os andre, hvor en af forældrene, oftest manden, har lavet sig om fra at være en normal mand, med et normalt niveau af opmærksomhed på børnene til at smide ALLE sine følelser og al sin opmærksomhed efter børnene.
Eller også har de altid været sådan...

Gennem årene har jeg selvsagt fundet ud af mere og mere om min mand og hans tidligere liv, og i dag står det mig rimelig klart, at han faktisk altid har været den lidt vattede onkel far, hvis rolle i familien var at underholde børnene. Han har aldrig haft det overordnede ansvar for at opdrage, på godt og ondt, og derfor har han heller ikke dengang haft det, jeg vil kalde et sundt og naturligt forhold til sine børn. De respekterer ham ikke en sk..., for det har de aldrig behøvet. De kunne indgå i en sikker, men uhellig alliance med deres mor, og så blev tingene, som hun ønskede. Og det er DET mønster, de har forsøgt at køre videre, også efter jeg kom ind i billedet. Og jeg vil selvfølgelig ikke leve efter diktat fra den tidligere familie, så der har vi balladen.
Det er også derfor, at jeg, og mange andre herinde, understreger, at det er så vigtigt, at manden afslutter sit tidligere liv og lever videre i den nye konstellation, hvor moren ikke er en del af den nye konstellation. Og det er hans opgave at fortælle hende det, hvis hun ikke selv har almindelig pli!

Og ja, selv min mand begyndte at trække vejret lidt lettere, da han så, hvordan det er muligt at være skilsmisseforælder på en lidt mere afdæmpet måde, hvor det, man tilbyder sine børn, er almindelig opmærksomhed og følelsesmæssig tilgængelighed.
Jeg blev da også ekstra glad, når mine børn kom hjem (de bor hos os fulltime nu), og vi kunne også lave en særlig livret og spille et brætspil, men det var ikke hele tiden og i hele samværsperioden.

Og guess what, i dag er mine børn glade for mig, min mand og vores liv sammen. De slapper af og hviler i sig selv. De har ingen traumer eller forestillinger om, at vi ikke elsker dem mv (jeg spørger dem jævntligt, både direkte og eliciterende). Min mands børn derimod, spæner rundt i ... nogle traumatiske mønstre, hvor det meste af det, de siger, går på, at min mand og jeg ikke gør det godt nok (det siger de direkte), at deres far ikke elsker dem, at jeg bestemmer alt, ... Og alt dette er deres mor ophavsmand til. Det er hende, der konstant minder dem om, hvor forfærdeligt alting er. Det er hende, der forkertgør min mand og mig. Hun fortæller, at hun da er nødt til at fortælle børnene, hvilke værdier hun har ift dette og hint, der sker hos os...
Jeg har også holdninger til mine børns far, men jeg kunne ikke drømme om at fortælle mine børn om det!!!!! Det er slet ikke min business. Desuden regner jeg med, at mine børn godt kender mine værdier, uden jeg behøver nedgøre deres far!

Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet se alt dette fra starten (selvom det er utopisk). Jeg var alt for villig til at tage for meget på mig i starten, men jeg kunne alligevel ret hurtigt se, at jeg ikke var den skyldige. Min mands tidligere familie er dysfunktionel, og det har ikke noget med mig at gøre. Det helt rigtige ville selvfølgelig have været at løbe skrigende væk, men det kan man ikke så let, når man har mødt en mand, som man klikker med. Og ja, forskellige mennesker trykker på forkellige knapper. Jeg vil vove at påstå, at min mands og mit forhold er sundt og godt nu. Især fordi vores værdier grundlæggende er de samme, han var bare sovset ind i forne tiders uhensigtsmæssige måder.
Det værste ved det her er selvfølgelig, at hans børn har fjernet sig mere og mere gennem årene. Men det var bound to happen, fordi deres mor har et traumatisk forhold til sin egen far. Hun er diagnosticeret med borderline/splitting, hvor hendes far skiftevis er satan og gud. Så sådan er alle fædre naturligvis. Synes hun. Så det har hun givet videre til sine børn. Og det har intet med mig at gøre, og derfor vil jeg ikke påtage mig skylden for det!
Vatfar har så desværre den uheldige side, at han ikke magter/orker/aner hvordan man kan genoprette et normalt forhold til sine børn. Tivoliture kan være et plaster på såret, men er jo ikke en reel, følelsesmæssig heling.
Jeg blev stillet uden for ligningen allerede i starten. Det var mod mit ønske, men nu ligger de, som de har redt.

Mettefie
Posts:39
Joined:Sun 30. Jul, 2017, 23:29

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Mettefie » Wed 09. Aug, 2017, 10:58

@denurbane han er en rigtig Tivoli far, men også selv lidt træt af at være det. Synes faktisk han prøver lidt. Han er villig til at købe dem, hvis det er det der skal til. Tror måske at forholdet mellem min børn og jeg kan inspirere. Jeg er den trygge base. Håber det hjælper hvis han får dem mere. Han vil gerne have dem 7/7. Heldigvis er hans børn rigtig glade for mig. Den lille er bare rigtig curling barn pt. uudholdelig og skændes med sin søster og også med mine børn. Min datter kan slet ikke holde hende ud. Hun er sød nok, når man har hende ene mand, men så får hun jo også opmærksomheden. Hun prøver mig af med at kalde mig mor, flere gange. Synes det er sådan en dårlig egenskab ikke at kunne vente på tur, afbryde, være uselvstændig og umoden... Men jeg har faktisk lidt ondt af dem. De sidder i en rigtig led skilsmisse med dårligt samarbejde mellem mor og far. Meget konfliktfyldt. Deres mor optrapper det hele tiden. Jeg tror selv, at min kæreste gerne vil ændre sig. Den lille skriger jo efter grænser. Jeg sætter grænser. Hun sagde til mig den ene dag lidt i sjov og alvor "dig og alle dine regler". Jeg vil bare gerne have, at man opfører sig ordentlig og med respekt overfor hinanden. Hun kan sagtens blive en rigtig god pige. Det kræver bare lidt. Hun fortalte mig også at hjemme hos mor er der regler, det er der ikke hos far.
Havde vist meget på hjertet, det går mig bare på både for hendes egen, men også vores andres skyld.

Krølle
Posts:82
Joined:Fri 19. May, 2017, 12:45

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Krølle » Fri 11. Aug, 2017, 15:10

Som Mumu siger, du er alligevel ikke lydhør, men du provokerer mig meget, så jeg svarer.
Ja, der er da en vis grad af jalousi over, at biologisk mor og far åbenbart er den eneste rigtige familie, som de får. Bonus tæller ikke. Så fødselsdage må man ikke altid være med til, den skal den rigtige (eks)familie holde sammen. Far spørger slet ikke, hvorfor han med en-to dage skal springe til og have børnene, han gør det bare. Når far har børn, så kan han ikke ses, hvilket jo er fravalg af stedmor eller rettere kæreste.
Man går ind og ud hos hinanden, også selv om bonusmor og far ikke er stået op en tidlig lørdag, og far render rundt i underbukser foran ekskone.
Far bliver brugt til at ordne ting, og lige komme med jakke osv., for børnenes skyld siger han. Omvendt kommer mor ikke lige med ting.
En far i forummet fortæller også, hvordan hans ekskone bliver fornærmet hvis han ikke lige taget børnene et par dage på bekostning af den nye kæreste. Og som han først tænkte, så vil han hellere føje eks end kæresten, selv om han faktisk helst ville have samværet med sine kæreste. Mange mænd vælger som ham, og så står den nye kæreste som tabere. Det hedder sig, at det er for børnenes skyld, men mange mødre udnytter deres eksmænd. Jeg har aldrig trukket på min eksmand. Jeg har altid planlagt inden for mit eget samvær. Uanset om jeg havde kærester. Jeg synes at mange mødre er egoistiske i forhold til bare at blæse på samværsaftaler

Krølle
Posts:82
Joined:Fri 19. May, 2017, 12:45

Re: Er bonus mødre jaloux?

Post by Krølle » Fri 11. Aug, 2017, 15:14

Tilføjelse: Jeg har aldrig ladet min utilfredshed med at mor udnytter min kæreste, eller at han lader sig udnytte, have indflydelse på mit syn på børnene. De er uskyldige. Men jeg synes at begge partere skal være bedre til at vise, at jeg er en fast del nu.

Post Reply