Hvor går grænsen?
Moderator:Sia Holm
Jeg er helt på udebane her.
Det er ikke første gang jeg er i forhold, hvor min partner har børn. Men det er første gang der er tale om et voksent barn. 18 år gammel pige.
Hun gør simpelthen alt for at ødelægge vores forhold. Spreder rygter, fortæller hendes far at jeg har været ham utro osv osv osv. Heldigvis er min kæreste ganske klar over hendes "plan" og har bedt hende om at blande sig helt uden om vores forhold.
Dette har resulteret i at vi aldrig ser hende, medmindre hun skal låne penge eller på andre måder er i problemer.
Hun opføre sig pænt over for mig og behandler mig nærmest som en veninde. Men der har jeg så trukket mig, for hun vender og drejer alt hvad jeg siger til noget negativt over for hendes far.
Men som sagt prøver hun at lege veninder, og i den forbindelse har hun så også fortalt mig, at hun er gravid.
Men jeg måtte for alt i verden ikke fortælle hendes far det, da han vil presse på for at hun får en abort. Hvilket jeg godt kan forstå. Hun har kun været sammen med kæresten i 7 måneder, de bor sammen og begge er på kontanthjælp.
Jeg blander mig normalt ikke i hendes liv, og vil heller ikke opfordre hende til abort eller noget. Men samtidig sidder jeg med en grim mavefornemmelse, fordi jeg så gerne vil informere min kæreste om det. Fordi han fortjener at vide det. Og så samtidig fordi jeg måske frygter at hun vil fortælle ham at hun er gravid og jeg oven i købet har vidst det hele tiden. For er der noget min kæreste ikke acceptere, så er det hemmeligheder og svigt.
Men mest af alt, bryder jeg mig ikke om, at have så stor en hemmelighed for min kæreste.
Så skønne mennesker, hvad havde i gjort?
Det er ikke første gang jeg er i forhold, hvor min partner har børn. Men det er første gang der er tale om et voksent barn. 18 år gammel pige.
Hun gør simpelthen alt for at ødelægge vores forhold. Spreder rygter, fortæller hendes far at jeg har været ham utro osv osv osv. Heldigvis er min kæreste ganske klar over hendes "plan" og har bedt hende om at blande sig helt uden om vores forhold.
Dette har resulteret i at vi aldrig ser hende, medmindre hun skal låne penge eller på andre måder er i problemer.
Hun opføre sig pænt over for mig og behandler mig nærmest som en veninde. Men der har jeg så trukket mig, for hun vender og drejer alt hvad jeg siger til noget negativt over for hendes far.
Men som sagt prøver hun at lege veninder, og i den forbindelse har hun så også fortalt mig, at hun er gravid.
Men jeg måtte for alt i verden ikke fortælle hendes far det, da han vil presse på for at hun får en abort. Hvilket jeg godt kan forstå. Hun har kun været sammen med kæresten i 7 måneder, de bor sammen og begge er på kontanthjælp.
Jeg blander mig normalt ikke i hendes liv, og vil heller ikke opfordre hende til abort eller noget. Men samtidig sidder jeg med en grim mavefornemmelse, fordi jeg så gerne vil informere min kæreste om det. Fordi han fortjener at vide det. Og så samtidig fordi jeg måske frygter at hun vil fortælle ham at hun er gravid og jeg oven i købet har vidst det hele tiden. For er der noget min kæreste ikke acceptere, så er det hemmeligheder og svigt.
Men mest af alt, bryder jeg mig ikke om, at have så stor en hemmelighed for min kæreste.
Så skønne mennesker, hvad havde i gjort?
Re: Hvor går grænsen?
Phyy den er svær.
Snak m hende og fortæl hemde at du er nød til at indrage hendes forældre hvis ikke hun selv gør det.
Snak m hende og fortæl hemde at du er nød til at indrage hendes forældre hvis ikke hun selv gør det.
Re: Hvor går grænsen?
Hun vil inddrage dem når abortgrænsen er overskredet om 5uger. Og jeg fik klar besked på at hun "smadre" mig, hvis jeg sagde noget. Men har ærlig talt ikke lyst til at få ødelagt mit forhold, fordi hun vil vente med at informere dem.Mangebærn wrote:Phyy den er svær.
Snak m hende og fortæl hemde at du er nød til at indrage hendes forældre hvis ikke hun selv gør det.
Re: Hvor går grænsen?
Så hum vil smadre dig ? Hyggelig ung dame . Jamen klart du skal sige det , virker da underlig hun fortæller dig det . Fortæl hende at der ikke skal være hemmeligheder dig og kærsten i mellem og at du er bekymret. Måske er hun slet ikke gravid . Men fortæl far det
Re: Hvor går grænsen?
Uanset hvad, kan han jo ikke tvinge hende til abort, uanset hvornår han får det at vide.
Spøjse veninder du har dig, hvis de truer med at smadre dig ha ha , men jeg tror måske at jeg vil sige til hende,
at for eftertiden skal hun ikke fortælle dig noget, som du ikke må fortælle til far, du vil ikke have hemmeligheder for ham, og at hun iøvrigt da slet ikke skal true med at smadre dig nogensinde .
Og så tror jeg, at jeg ville sige det til far, så han er forberedt, men måske nok også bede ham om at holde mund til hun selv siger det...hmmm jeg ved det sgu ikke, men jeg ville ihvertfald sige det til ham, uanset, et barn skal ikke diktere mit parforhold, uanset alder.
Spøjse veninder du har dig, hvis de truer med at smadre dig ha ha , men jeg tror måske at jeg vil sige til hende,
at for eftertiden skal hun ikke fortælle dig noget, som du ikke må fortælle til far, du vil ikke have hemmeligheder for ham, og at hun iøvrigt da slet ikke skal true med at smadre dig nogensinde .
Og så tror jeg, at jeg ville sige det til far, så han er forberedt, men måske nok også bede ham om at holde mund til hun selv siger det...hmmm jeg ved det sgu ikke, men jeg ville ihvertfald sige det til ham, uanset, et barn skal ikke diktere mit parforhold, uanset alder.
Re: Hvor går grænsen?
Jeg synes du skal fortælle hende, at enten fortæller hun det selv til sin far - nu ikke når abortgrænsen er overskredet - eller også gør du det. Hvis man (selv synes man) er moden nok til at få et barn, er man vel også moden nok til ikke at lade sig presse til en abort.
Det er langt ude, at hun truer med at smadre dig - det skal du da ikke lægge under for. Det lyder til, at hun har det rigtig svært.
Jeg aner det ikke - men får altså en fornemmelse af, at hun slet ikke er gravid.
Det er langt ude, at hun truer med at smadre dig - det skal du da ikke lægge under for. Det lyder til, at hun har det rigtig svært.
Jeg aner det ikke - men får altså en fornemmelse af, at hun slet ikke er gravid.
Re: Hvor går grænsen?
Sig det... Det er da for mig at se det eneste rigtige valg.
Re: Hvor går grænsen?
Pigen har jo lagt en fælde for dig, hvor det kan gå galt uanset hvad du gør. Hvis du fortæller videre, har du svigtet hendes fortrolighed og hun vil smadre dig, hvis du ikke fortæller det til din kæreste, har du svigtet ham. For at overleve i det spil er du nødt til at have konsekvent åbenhed i forhold til kæresten, så I kan stole på hinanden. Pigen har utvivlsomt store problemer, men det hjælper hende ikke at spille hendes spil. I vil nok kunne hjælpe hende bedre på sigt, hvis I to kan stå sammen i enighed.
Re: Hvor går grænsen?
Nu har jeg fortalt kæresten det.
Han forstår min pine, men er super glad for at jeg valgte at fortælle det. Samtidig er han vred på sin datter over, at hun sætter mig i den situation.
Det går ham rigtig meget på, at tingene er som de er. Men han mener at hans datter er voksen nok til at acceptere vores forhold. Og kan hun ikke det så behøver hun ikke træde ind ad vores dør.
Oven i hatten, har de gennem længere tid taget stor afstand til hinanden. For selvom det er hans datter, Så hverken kan eller vil han finde sig i hendes opførsel.
Han forstår min pine, men er super glad for at jeg valgte at fortælle det. Samtidig er han vred på sin datter over, at hun sætter mig i den situation.
Det går ham rigtig meget på, at tingene er som de er. Men han mener at hans datter er voksen nok til at acceptere vores forhold. Og kan hun ikke det så behøver hun ikke træde ind ad vores dør.
Oven i hatten, har de gennem længere tid taget stor afstand til hinanden. For selvom det er hans datter, Så hverken kan eller vil han finde sig i hendes opførsel.
Re: Hvor går grænsen?
Jeg tror ikke, at hun er gravid, hun tester bare, om hun kan stole på dig.
Sørgeligt, at hun har det så skidt. Det kommer jo af en grund. Mangler hun monstro sin fars kærlighed? Det er sjældent, at en far trækker sig så voldsomt fra sin datter, og så uden at snakke med hende og høre, hvorfor hun lyver?
Sørgeligt, at hun har det så skidt. Det kommer jo af en grund. Mangler hun monstro sin fars kærlighed? Det er sjældent, at en far trækker sig så voldsomt fra sin datter, og så uden at snakke med hende og høre, hvorfor hun lyver?
Re: Hvor går grænsen?
Nu er der desværre sket meget i deres liv, selv før jeg kom ind i billedet.
Han har i mange år gjort alt for pigen, men hun udviser inden respekt, ingen kærlighed.. Intet..
Hun havde nøgle til vores hjem, så hun altid kunne komme ind.. selv når vi ikke var hjemme. Men den er taget fra hende.
Vi kom hjem fra besøg hos nogle venner, der var hun i fuld gang med at holde fest for små 20 mennesker.
Og før der havde hun låst sig selv ind og taget mine bilnøgler og kørt til Tyskland med en veninde og hendes søster.
Så han tager afstand til hende, fordi han er træt af hendes opførsel. Hun har fået besked på at respektere os og vores liv eller blive væk.
Han har i mange år gjort alt for pigen, men hun udviser inden respekt, ingen kærlighed.. Intet..
Hun havde nøgle til vores hjem, så hun altid kunne komme ind.. selv når vi ikke var hjemme. Men den er taget fra hende.
Vi kom hjem fra besøg hos nogle venner, der var hun i fuld gang med at holde fest for små 20 mennesker.
Og før der havde hun låst sig selv ind og taget mine bilnøgler og kørt til Tyskland med en veninde og hendes søster.
Så han tager afstand til hende, fordi han er træt af hendes opførsel. Hun har fået besked på at respektere os og vores liv eller blive væk.
Re: Hvor går grænsen?
Hun råber vist på hjælp. Håber, hun får den
Re: Hvor går grænsen?
Åh så meget er sket det sidste stykke tid.
Bonus har valgt at sprede en forfærdelig masse rygter. Forfærdelige rygter.
Hun siger hendes far tæsker mig. At vi sælger narko. At jeg har et seksuelt forhold til min nevø.
Oven i, mener hun det er min skyld at hendes far ikke vil snakke med hende.
Han har flere gange, de sidste par dage, prøvet at snakke med hende. Få en forklaring. Men hun nægter at tale med ham så længe han er sammen med mig.
Vi er helt derude hvor vi ikke kan handle i vores egen by, uden at blive verbalt overfaldet eller ydet hærværk mod vores bil.
Alt dette grundet at bonus fortæller en masse løgne og folk synes det er så synd for hende at vi behandler hende så dårligt.
Bonus har valgt at sprede en forfærdelig masse rygter. Forfærdelige rygter.
Hun siger hendes far tæsker mig. At vi sælger narko. At jeg har et seksuelt forhold til min nevø.
Oven i, mener hun det er min skyld at hendes far ikke vil snakke med hende.
Han har flere gange, de sidste par dage, prøvet at snakke med hende. Få en forklaring. Men hun nægter at tale med ham så længe han er sammen med mig.
Vi er helt derude hvor vi ikke kan handle i vores egen by, uden at blive verbalt overfaldet eller ydet hærværk mod vores bil.
Alt dette grundet at bonus fortæller en masse løgne og folk synes det er så synd for hende at vi behandler hende så dårligt.
Re: Hvor går grænsen?
Thebitch.
Har aldrig hørt noget så vildt. Tænker virkelig jeres situation er af sådan en karakter, at du ikke kan få hjælp her i gruppen . Der må noget professionelt ind over
Har aldrig hørt noget så vildt. Tænker virkelig jeres situation er af sådan en karakter, at du ikke kan få hjælp her i gruppen . Der må noget professionelt ind over