Hvorfor bliver I ?

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator:Sia Holm

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17
Re: Hvorfor bliver I ?

Post by Mangebærn » Sat 24. Jun, 2017, 12:48

Jeg tror en mand undgår konflikt med eksen ( børnenes mor ) fordi manden godt ved en konflikt kan brede sig . Langt de fleste børn bor hos deres mor,og det stiller faren i en sårbar og usikker situation i forhold til børnene . Ofte er det lidt på mors præmisser hvordan samværet fungeret og børnene vil i 99% af tilfældene være på mors side ,fordi hun er den primære forældre . En konflikt m ny kone sætter ikke forholdet til børnene i spil.

Vædderen
Posts:32
Joined:Sun 02. Apr, 2017, 11:40

Re: Hvorfor bliver I ?

Post by Vædderen » Mon 26. Jun, 2017, 9:22

@Mangebærn

Det har du nok helt ret i. Det er også det jeg konkluderer. Men jeg har svært ved at forstå, at far ikke kan se at han blot holder gryden i kog. Biomor vil jo fortsætte den kedelige stil i al evighed FORDI HUN KAN. Hvis hun aldrig bliver stoppet, hvis der aldrig bliver banket i bordet, og sagt at nu er det altså nok, så vil denne tendens jo aldrig ændre sig. Og det er her min forståelse bliver sat på en særdeles alvorlig prøve. Det er jo lidt ligesom at opdrage børn. Hvis man får ja til småkager hver gang man spørger, så bliver man ved med at plage. Hvis man banker i bordet, og siger stop, så er man vel i sidste ende også med til at vende en kedelig udvikling. Og ja, det koster måske en konflikt med eks'en, men det er vel heller ikke hans pligt at undgå for enhver pris.
Personligt ville jeg da også føle mig som en vatnisse, hvis jeg lagde mig fladt ned hver gang min eksmand får "gode ideer". Jeg tager konflikten og sådan er det desværre bare, men undgå dem helt for enhver pris ... det stiller jeg altså ikke op til.

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: Hvorfor bliver I ?

Post by Mangebærn » Mon 26. Jun, 2017, 10:27

Vædderen
Jeg er helt enig. Men tror bare ikke det er så enkelt,for hvem der ved at det kan påvirke forholdet til børnene . Men ja, træls

Nyidetteforum2015
Posts:2
Joined:Mon 02. Nov, 2015, 6:55

Re: Hvorfor bliver I ?

Post by Nyidetteforum2015 » Tue 25. Jul, 2017, 10:03

Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg bliver...........

Jeg har 2 voksne børn, som er flyttet hjemmefra.
Min kæreste har en datter på 14 år. Han fik hende med en kvinde på et sent tidspunkt i livet.

Vi har det hæsligt,når hun er hos os. Hun splitter os fuldstændig ad og min kæreste kan slet ikke se, at han skal sætte hende stolen for døren.

Een gang er jeg flyttet fra ham, men efter 4 år som kærester hvor vi boede hver for sig, lovede han mig, at nu var der styr på hende, så nu kunne vi bo sammen igen. Hvad skete der - præcis det samme ræs, hvor pigen altid trækker det længste strå. Står man på sidelinjen, kan man tydeligt se, at han kompenserer for et forlist forhold til pigens mor (de nåede stort set ikke at være sammen efter pigens fødsel).

Jeg synes, at det er mega synd for pigen, at hun bliver så forkælet og ikke kan begå sig pga forældrenes evindelige behov for at forkæle hende mest.

Jeg står virkelig nu og tænker - hvorfor flytter jeg ikke bare igen................Jeg er ved at gå op i limningen af det her.

denungebonusmor
Posts:26
Joined:Mon 16. Jan, 2017, 18:34

Re: Hvorfor bliver I ?

Post by denungebonusmor » Tue 25. Jul, 2017, 21:49

@Vædderen @denurbane

I hear ya!

Fisk43
Posts:13
Joined:Sun 23. Jul, 2017, 10:10

Re: Hvorfor bliver I ?

Post by Fisk43 » Wed 26. Jul, 2017, 12:18

Det lyder som om, at det er ganske almindeligt, at mændene føjer deres eks-koner/kærester.
Min egen kæreste gør det også. Han indordner sig virkelig meget for husfredens skyld og det irriterer mig virkelig meget.
Men tænker han trives i det - ellers sagde han vel fra ...

Jeg kan fint abstrahere fra det, da det ikke "påvirker" mig og mine børn, idét vi ikke bor sammen.

MasserAfMor
Posts:24
Joined:Wed 02. Aug, 2017, 14:35

Re: Hvorfor bliver I ?

Post by MasserAfMor » Wed 02. Aug, 2017, 15:39

Fordi det ikke er manden der er problemet (i mit tilfælde) men x'en og barnet. Jeg har helt klart kørt mig selv ned flere gange over alt det, der foregår. Jeg har overvejet, at gå min vej. Men faktum er bare, at jeg elsker min kæreste helt ufatteligt højt. Så højt, at jeg er villig til at tage slagene. Helt ærligt. Jeg har haft så mange mislykkede og usunde forhold. Min kæreste gør mig hel - Han fuldender mig. Det lyder som en kliché, men jeg mener det. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, hvad jeg ville, eller hvordan jeg skulle hele mine ar på sjælen, før jeg mødte ham. I vores forhold er vi lige. Vi hjælper hinanden. Der er gensidsig respekt. Kærlighed, omsorg, aktivt sexliv. Plads til individualitet. Han kender mig bedre, end jeg kender mig selv: Han ved, hvad hver en lille rynke, hvert et særligt glimt i øjet betyder. Jeg har altid følt mig halv, følt der manglede noget, indtil jeg mødte ham. Jeg forstår godt, det lyder lidt "Bræk bræk, finger i halsen, pladderromantisk", men er helt ærligt sådan jeg har det.

Jeg ved, at der ikke findes en anden som ham. Og at jeg ville gå i tusinde stykker, som aldrig kunne heles helt, hvis jeg mistede ham. Så jeg dealer. Jeg overlever. På grund af ham og hvad han er for mig og min datter. Så er der måske nogen, der tænker "Ej, du skal være en independent woman, der ikke har brug for en mand" - Jeg synes ikke, at det er forkert, at vi elsker hinanden så højt, og fuldender hinanden. Jeg ville ikke ønske det anderledes!

Post Reply