10 årige bestemmer selv samvær

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator:Sia Holm

mor35
Posts:343
Joined:Wed 03. Sep, 2008, 6:53
Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by mor35 » Sun 23. Jul, 2017, 11:48

ja.....i dette tilfælde ønsker far jo sådan set det samme, men har bare ikke nosser nok til at gøre noget ved det.

Men ja, det mener jeg, man har valgt at starte en anden familie op, derfor må man også gøre noget, for at få den til at fungere, og jeg mener godt man kan sige," nej du var her sidste weekend, i denne weekend skal du være hos mor, vi ses på fredag" agtigt, uden nogen tager skade af det.

Jeg hører tit man siger i biologiske familie " glade forældre giver glade børn" det gælder også i sammenbragte familier.

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Mangebærn » Sun 23. Jul, 2017, 11:53

Man har først og fremmest valgt at blive forældre . Og med det følger et ansvar der går forud alt andet. Mit hjem er mine børns hjem ( og mine bonus børns) jeg kunne aldrig nogensinde finde på at fortælle dem de ikke måtte være her så meget .

Lad os slutte af med at være enige om at vi ikke er enige

mor35
Posts:343
Joined:Wed 03. Sep, 2008, 6:53

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by mor35 » Sun 23. Jul, 2017, 11:56

Men hvis jeres familie fungere, er det jo heller ikke et problem, det gør trådstarters ikke, derfor er det et problem, som de må hjælpes med at ændre på, med hvad nu det kræver.

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Mangebærn » Sun 23. Jul, 2017, 12:33

Vi bliver ikke enige og det behøver vi heller ikke blive.

Jeg står ved min mening om at det ikke er ok at sige til sine børn at de ikke må komme så meget . Hvis betingelsen for at det fungerer med en kæreste , er at man skal nægte sit barn at komme så meget , så er det et problem.

Maanii
Posts:73
Joined:Fri 22. Jul, 2016, 14:49

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Maanii » Sun 23. Jul, 2017, 19:39

Nu handler det jo heller ikke om hvor meget barnet må komme, men om rammerne, strukturen og forudsigeligheden omkring samværet.

Jeg synes virkelig det er spild af alles tid og energi, at der endnu en gang skal diskuteres om æblet i en tråd der handler om pære.

Mangebærn
Posts:500
Joined:Sat 18. Apr, 2015, 13:17

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Mangebærn » Sun 23. Jul, 2017, 20:03

Maanli

Trådstarter stiller 2 spørgsmål.


Han kan vel ik nægte sit eget barn at komme ??
Kan jeg sige jeg gerne vil ha fri hver anden weekend ??

Hvordan får du de 2 spørgsmål til ikke at handle om hvor meget barnet må komme ?

Hihihi
Posts:57
Joined:Tue 24. Feb, 2015, 11:14

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Hihihi » Sun 23. Jul, 2017, 21:17

Mangebærn,

Du skriver:

"Personligt mener jeg man er forældre 24/7 og ikke kan sige til sit barn at der er dage hvor det ikke må være i huset."

Af det læser jeg, at sådan synes du, at MAN bør gøre og agere og føle. Det er DIN PERSONLIGE MENING om, hvad "man bør gøre".
Hvis du modsat gerne vil give os andre indtryk af, at det er sådan, at DU vælger at gøre, agere og føle, så skriv det. Uden at bruge "man". For det kan altså meget nemt blive misforstået og man kan nemt føle sig talt ned til og måske (mis)forstå dig som bedrevidende.

Mumu
Posts:47
Joined:Sat 13. Feb, 2016, 16:10

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Mumu » Sun 23. Jul, 2017, 21:19

Hej TS,
du har ret...ingen børn har godt af at styre det hele som din bonusdatter gør...men som en anden skrev...så gør hun det jo fordi der ikke er nogen der hindrer hende i det. Og det skal din kæreste i gang med og opdrage hende til at være et menneske alle kan holde ud at være i rum med (for alles skyld og hendes egen). Jeg tror, jeg ville vælge en 2 boligløsning. Så kan din kæreste og datter sidde i en lejlighed mens der er samvær og du kan gå til og fra som du vil. Som du nævnte er lejligheden din og det virker ganske urimeligt du skal igennem dette blot fordi din kæreste og hans ex ikke kan mande sig op til lidt alm opdragelse. Det er selvfølgelig en smagssag om man ønsker 2 boligløsning, men det giver dig et hjem der ikke er en svinesti og dig en mulighed for at vælge pigen fra når der ikke bliver sat grænser.

Tessa12
Posts:2
Joined:Sun 16. Jul, 2017, 16:56

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by Tessa12 » Mon 24. Jul, 2017, 22:05

Så fik jeg endelig tid at læse alle jeres svar, rart at høre andres meninger og holdninger omkring dette dilemma, så tak herfra:)

Jeg har haft samme tanker som mange af jer, både en 7/7 ordning måske kunne være en god løsning, så datteren kunne opleve en rigtig hverdag hos os, at det ik kun er slik og få ting når hun er hos os, men tvivler på "mor" ville gå med til det.

Jeg har snakket med min kæreste omkring hyleriet og få sin vilje og han kan jo godt se det når jeg siger det, magter bare ik at gøre noget ved det i situationen, og så lidt følelsen af at det er synd hun har det så hårdt og er meget følsom..suk

Datteren har det godt begge steder, hun vil bare gerne lige være der hvor der er sjovest, har også oplevet at hun i "fars" weekender godt li ville køres hjem til "mor" hvis hun finder ud af der foregår noget hun vil være med til, og det blir hun så. Med en times kørsel hver vej går der meget tid på det lige pludsli.

Jeg forstår også det med at man er forælder 24/7 og barnet seføli har behov for begge forældre, men jeg har desværre også oplevet pigen blev så frustreret over at ville være begge steder på en gang, hun ville pludsli hjem til sin mor i fars weekend, da hun kom derhjem fortrød hun efter en time og ville hentes igen og det blev hun, hvor det måske ville være bedst at mor eller far traf det valg for hende.

Jeg vidste hvad jeg gik ind til, og så alligevel ikke.I starten af vores forhold var der mere ro på tingene, og jeg tænkte os lidt, når alle andre kan, kan jeg sgu os.
Der er en datter som skal tages hensyn til, det vidste jeg, hun skal ha det godt og hygge sig når hun er sammen med sin far, men at det i den grad ville udvikle sig til det cirkus som jeg føler jeg står i lige nu var jeg måske ik lige foreberedt på.

Han traf os det valg at ville være sammen med mig, hvis man har den indstilling at man vil lade sit barn styre det hele, burde man så flytte sammen med nogen..

Tak igen for jeres svar, det har fået mig til at tænke lidt ud af boksen, jeg tænkte til sidst kun de samme tanker igen og igen og hvad f..... gør jeg, kan noget gøres anderledes osv...
Hvis tingene ikke ændres med tiden, at der bliver taget hånd om hendes manglende opdragelse og " stakkels barn/det er så synd" ik bliver lagt lidt på hylden, har jeg faktisk overvejet en anden boligløsning.

MAL
Posts:1
Joined:Tue 25. Jul, 2017, 9:40

Re: 10 årige bestemmer selv samvær

Post by MAL » Tue 25. Jul, 2017, 11:12

Hej Tessa
Jeg synes jeres situation lyder til at være kørt helt af sporet. Og jeg føler virkelig med dig, jeg kunne ikke leve med den uforudsigelighed. Og jeg kunne heller ikke leve med, at der aldrig blev sat grænser. Det sidste er vel i virkeligheden det største problem, for hvis forældrene ikke lod hende styre alt, så ville en fast deleordning jo fungere bedst for alle.
Jeg ved i hvert fald, at hverken jeg, min kæreste, min eks, de to børn i vores familie eller deres andre forældre og bonusforældre ville kunne trives med jeres løsning. Det skriger til himlen, at det er synd for pigen, at hun hele tiden selv kan vælge - det er jo alt for stort et ansvar, som hun ikke skal bære.
Mit indspark er egentlig bare, at jeg tror det bedste for jer ville være at finde en psykolog med godt kendskab til børn, som kan rådgive især din kæreste i, hvordan kan får brudt de dårlige mønstre. Det er virkelig ikke godt for pigen, at alle behandler hende som om, at det er synd for hende. Det er jo et enormt svigt. Men det er bare ikke godt, at du skal være den, der påpeger det. Jeg har selv været i dine sko, hvor jeg synes min kæreste var enormt dårlig til at sætte grænser, og at de havde nogle lidt unaturlige tendenser, der helt sikkert kom af, at jeg var kommet ind i billedet og hans datter blev meget jaloux. Men både han og hende skulle jo hjælpes ud af den situation og det kunne jeg altså ikke gøre. Jeg var jo part og havde mine egne interesser/følelser og også et farvet syn på, hvad der foregik.
Vi fik nogle timer sammen hos en psykolog og det hjalp SÅ meget. Hun forklarede min kæreste, hvad der foregik, hun satte ord på, hvordan datterens naturlig udvikling kunne blive uheldigt påvirket, hvis ikke de mønstre blev ændret. Han fik dermed et kærligt skub i den rigtige retning i forhold til at "turde" sætte de nødvendige grænser.
Vores forhold lider stadig en smule under at jeg nok har haft lidt for travlt med at kritisere og påpege alt det jeg synes var forkert. Det betyder, at min kæreste i dag stort set aldrig deler noget med mig omkring hans datter, de overvejelser han gør osv. Han er vel bange for kritik. Og det kan jeg godt forstå.

Post Reply