Det er håbløst

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Moderator:Sia Holm

Krølle
Posts:82
Joined:Fri 19. May, 2017, 12:45
Re: Det er håbløst

Post by Krølle » Tue 12. Sep, 2017, 14:22

Lyder til at vi mangler alenetid .. prøv ikke at være så hård over for det barn på syv .. du er nok jaloux over at han giver børnene opmærksomhed, da du ingen får .. få snakket om, hvorfor i ikke kysser mere ..eller elsker ..

hrk
Posts:114
Joined:Wed 18. Jul, 2012, 10:59

Re: Det er håbløst

Post by hrk » Tue 12. Sep, 2017, 22:23

Pyha - det lyder som en krise og som om I har brug for hjælp.

Det er en kæmpe omvæltning du har været igennem. Større end din kærestes, der vel nu får lettet en byrde ved, at I er to voksne.

Derudover har det jo også været en stor kolbøtte i din kærestes børns liv, der har været vant til at bo alene med deres far - og så kommer der en kæreste og ret hurtigt derefter endnu et barn. Det kan heller ikke være nemt.

Jeg har mødt en del 7-årige, der opfører sig som din kærestes søn. Både privat og professionelt. Faktisk lyder han på flere måder som min bonussøn for nogle år siden. Han havde også sit at slås med - blandt andet en mor, han ikke så i det daglige. Så umiddelbart kan jeg altså ikke se noget hos drengen, der virker sygeligt eller meget unormalt. Derfor kan han sagtens irritere dig - og vi kender vel alle sammen til, at lunten er kortere, når livet i øvrigt er svært.
Men uanset hvad tror jeg altså ikke du behøver være bange for, at det "smitter" og din søn bliver på samme måde. De har forskellige liv og forudsætninger, så den tanke synes jeg, du skal slå ud af hovedet. Og jeg synes helt sikkert ikke, at du skal bruge det som et argument overfor din kæreste for at få ham til at ændre noget ift. drengen. Jeg tror de fleste forældre ville blive kede af det - og når man føler sig angrebet, kan man bare ikke tage så meget ind.

Jeg synes du skal tage en snak med din kæreste om, hvad du gerne vil have mere af. Kys og kærtegn, tid alene - en dør for soveværelset (kan der slet ikke findes en praktisk løsning på det?). Og så få noget professionel hjælp. Helst som par, hvis din kæreste/mand er med på den. Eller også til dig alene. For det er da en stor mundfuld du står med.

Held og lykke med det hele.

Mumu
Posts:47
Joined:Sat 13. Feb, 2016, 16:10

Re: Det er håbløst

Post by Mumu » Wed 13. Sep, 2017, 20:51

Jeg er enig med flertallet og jeg tænker at du vil have godt af en lille pause, så du kan mærke dig selv. Det kan jo være nok så udfordrende i det sammenbragte. Jeg er enig i at en dør kan gøre meget, men som mor35 skriver er det måske heller ikke en dårlig idé at bo hver for sig i en tid. Om ikke andet end for at mærke efter....måske er du så slidt af det hele at det kun er din dreng der holder dig der eller måske skal du bare ånde lidt igen.

Charlotte2009
Posts:2
Joined:Sun 10. Sep, 2017, 19:08

Re: Det er håbløst

Post by Charlotte2009 » Wed 13. Sep, 2017, 20:53

Mange tak for jeres råd og svar....
jeg tror jeg bare jeg mangler en smule selvstændighed fra hans 7 årige dreng..
Alle jeg møder både pædagoger og folk der kender min kæreste siger han(min kæreste og børnene) har fået så meget ro omkring sig og indeni siden han mødte mig for 2 år siden.. og det bliver jeg da også glad for, men hvad hjælper det, at de har ro, når jeg ingen har...
Der er dage hvor jeg hellere vil være på arbejde end at være derhjemme, eneste der gør at jeg vil hjem er min lille dreng som jeg ved glæder sig til se mig.
Jeg tror virkelig jeg søger nogle råd, nogle der står i sammen situation som mig... hvordan kommer i igennem de her hverdagsting som par? Hvordan opdrager i?
Så sent som i går, var mig og min kæreste oppe og diskuterer da jeg har givet vores lille dreng noget kakaomælk en kop, så kommer min kæreste ned og siger "hvad drikker du " og så siger han igen til vores søn "nå kakaomælk, hold da op der er nogle der kan, de muligheder havde de andre (hans børn) ikke da de var mindre! For pokker altså.. det er som at slå panden mod en mur.!
Vi sejler rundt som par, og der hvor vi sover kan ikke sætte en dør i.. desværre.. så der er ikke rigtig nogle muligheder sådan lige pt..
Men jeg trøster mig ved jer der skriver at det tager år, at komme ind i en rytme, som forhold, og forældre...
Men jeg tror bare lige nu befinder jeg mig sted hvor jeg ikke er lykkelig.. og hvad jeg så derfra.. kæmper, holder sammen på det hele, sætter mig selv til side? Fordi jeg ved min søn har det bedst med sin mor og far omkring sig, og så måske med tiden indser min kæreste at det her nok hellere ikke er lykken for ham at leve sådan her?
Jeg holder af hans børn, både de store og ham på 7..
Jeg ved jo at børn iagttager hinanden, lære af hinanden, og jeg er bange at min dreng skal blive ligesom hans forstået på den måde, at hans dreng mangler fantasi, han leger ikke med bilerne værelset, eller han legetøj generelt, han ligger og glor op i loftet hvis man beder ham gå ind på værelset og finde på noget at lave. Det er SÅ træls, og hans søskende er ved a nå en alder hvor de ikke gider ham mere.. og vi har ham den lille som også skal aktiveres så nogle gange er det bare som at have 2 små børn altså forstår i?

Novica
Posts:111
Joined:Fri 01. Jul, 2016, 11:27

Re: Det er håbløst

Post by Novica » Wed 13. Sep, 2017, 21:40

Elsker du din kæreste?

Spørgsmålet er et, du skal stille dig selv og mærke godt efter.
Hvis man allerede efter 2 måneder står midt i forældreskab, sammenbragt osv.. så har der reelt dårligt været tid til at være forelskede, lade kærligheden vokse og lære hinanden at kende. Skabe et solidt fundament. Derfor spekulerer jeg på, hvorvidt alle hverdagsproblemerne (som virkelig også kan tage alt overskud) evt også kan skyldes jer som par og ikke kun børn/opdragelse/hjem? Om I reelt har haft tid og mulighed for at være kærester før forældre og sammenbragt familie, som er alfa og omega for at få de andre ting til at lykkes. Især når du er så ked af det og ulykkelig.
Venlige tanker herfra.

Post Reply