Min kærestes datter har vendt sig mod mig

Hej Sia

Jeg er havnet i en situation, som jeg aldrig havde forventet, at havne i. 

Jeg har været sammen med min kæreste i snart et år. I løbet af efteråret har jeg mødt hans yngste datter et par gange og det er gået rigtigt godt. Hans ældste datter har i skilsmissen valgt ham fra. Dette betyder også, at han gør rigtig meget for, at bevare et godt forhold til sin yngste datter, som er 19 år. Det var en slem skilsmisse med brudte løfter, griskhed og beskyldninger mv, så min kæreste og hans eks, kan ikke tåle hinanden – “hadet” er nok værst fra hans side – bla fordi hun har ringet rundt og fortalt, hvor forfærdeligt et menneske han var, uden selv at tage ansvar for egne handlinger. Det skal dertil siges, at min kæreste helt sikkert har begået fejl i processen, men set udefra er det også tydeligt at hun har et klart ønske om hævn på den ene eller anden måde og at alt hvad han har gjort er forkert, og hun alt det rigtige.

Jeg har prøvet at blande mig udenom deres problemer og beskyldninger, men har opfordret min kæreste til – pga. børnene – at få et tåleligt forhold til moderen. Dette resulterede i, at vi i marts var til fødselsdag, hvor hun også var til stede. De har ikke set hinanden i 4 år. 

Efterfølgende skrev jeg så lidt med datteren på Messenger, som har et stort ønske om, at min kæreste får et tåleligt forhold til moderen og især kommer til at se hendes søster igen. Vi aftalte at mødes over en brunch for at snakke om det. Her var det tydeligt at datteren mente, at hendes far var skyld i alle problemerne og jeg måtte jo sige, at der altid er to om, at et forhold går galt – og to om, at hade hinanden. Jeg gik ikke ind på, hvad jeg mente, der gik galt – udover at jeg fortalte, at min kæreste er sur på eksen fordi hun stadig kommer i hans familie til familiefødselsdage mv – og ja familien inviterer hende – selvom han ikke ønsker det. Så han er også sur/skuffet over dem. Jeg nævnte den ene ting, fordi jeg VED, at han allerede selv havde fortalt hende det. Datteren skal så holde studentergilde i næste weekend, som jeg på dagen blev mundtligt inviteret til. Og hun sluttede mødet af med, at det havde været vildt hyggeligt. 

Men 4-5 dage efter vores møde har hun fuldstændig vendt sig i mod mig. Hun sviner mig til på Messenger, og over for sin far. Hun behandler også ham virkelig dårligt og sviner også ham til, truer ham med aldrig at ville se ham igen, hvilket påvirker ham meget. Smækker røret på osv. Og nu er det kun faderen, der er inviteret til hendes studentergilde – jeg er ikke velkommen. Jeg tænker, at det kan have to årsager. Jeg sagde til hende, at jeg hverken kunne eller ville overtale ham til, at tage til hendes studentergilde da det bliver holdt på moderens adresse og foreslog, at det blev holdt et neutralt sted. Jeg sagde, at det er op til min kæreste/hendes far selv at nå til den erkendelse, at det er noget, som han kan være i. Ikke noget, at jeg skal overbevise ham om. Jeg har dog overbevist ham om, at det var en god ide at gå til psykolog for at få snakket om det had, han stadig sidder med, til hans eks i håb om at det kan hjælpe, men det er ikke en kamp, jeg skal tage, for det ville sikkert ødelægge vores forhold. Hun har nævnt flere gange overfor min kæreste, at jeg ikke skal med, fordi jeg ikke skal hjælpe hende, hun kan klare sig selv. Hun skrev til mig, at hun havde forventet, at jeg bare ville overbevise hendes far om, at hendes mor gjorde alt det rigtige og derfor skulle jeg ikke med – og at jeg ikke kunne vinde hver gang. Moderen har samtidigt skrevet til faderen, at han ikke skulle lade mig komme imellem datteren og ham. Det skal også siges, at jeg sagde, at faderen nok fik svært ved at løsne op, så længe de boede hos moderen, fordi han føler, at alt omkring pigerne så foregik på moderens præmisser.  (datteren talte om at flytte hjemmefra). I de sidste 4 år har han ikke fået lov til at holde fødselsdage, han blev ikke involveret i valg af efterskole, have fast samvær, fordi han trods moderens ønske ikke skiftede job – og han har ikke haft modet til at tage kampen – nok pga. skyld fordi han forlod familien.

Det er også kommet frem, at moderen mener, at vi til “mødet” tidligere på året mente, at min kæreste – og jeg behandlede hende dårligt, hvilket så kan være den anden årsag til, at hans datter er vendt på en tallerken – eller måske lidt begge dele. At hun er stædig, at når jeg ikke vil hjælpe præcis med det, som hun mener og moderen samtidigt taler dårligt om min opførsel, så kan de to ting gå arm i arm og vende hende rundt. Det skal nævnes, at jeg har spurgt værtinden til fødselsdagen, som jeg har et rigtig godt forhold til, om hun lagde mærke til “min dårlige” opførsel og hun var totalt målløs, for som hun sagde, jeg kender hende ikke, og hun kunne godt forstå, jeg ikke talte så meget til hende, fordi situationen VAR lidt akavet. Det skal siges, at jeg hele tiden har sagt, at det ikke er mig, der har en kamp med eksen, så jeg har intet at sige om hende, for jeg kender hende ikke. 

Men spørgsmålet er: Hvad gør jeg – og hvad gør min kæreste? Han vil ikke med til festen, når jeg ikke kommer – alene fordi han ved, at de folk han skal møde (eksens familie) har fået alle de dårlige ting om ham at vide. Jeg har sagt, at jeg bakker ham op for enhver pris, men at jeg synes, at han skal tage med. Jeg er principielt imod trusler, dårlig opførsel mv og ville under normale omstændigheder sige, at han skulle gå imod det. Men samtidigt tror jeg, at det skyldes en påvirkning fra forældrenes dårlige måde at kommunikere på, så hun er lidt undskyldt (og så alligevel ikke som 19-årig). 

Og hvad gør vi fremover? jeg har valgt ikke at svare på hendes negative beskeder på Messenger, da hun var til hans fødselsdag valgte jeg at tale pænt med hende og spørge ind til hendes liv og hun kom frivilligt ind og hjalp mig med maden, selvom hendes far ikke var der, jeg er med i gaven til hendes fest mv. Men må indrømme, at jeg synes at det er svært at være “den voksne”. Min provokerende side har sagt, at jeg tager med til festen og sætter mig i en festival stol uden for på fortovet, men det gør jeg selvfølgelig ikke ?. Jeg opfordrer min kæreste til at tage med til festen, taler med ham om, hvordan de andre vil reagere – så gøre det mindre “farligt”.  Men hvad hvis hun holder ved, så kan det jo på et tidspunkt blive et problem for os som par. Er der noget vi kan gøre? Min kæreste har prøvet at tale med datteren, men hun skifter hele tiden forklaringer i relation til mig. 

Jeg har forstået, at jeg har dummet mig – og at jeg bare skulle have påvirket min kæreste bagom og ikke talt med hans datter (men som nævnt, så bad hun selv om til det). Og har tidligere haft en kæreste med datter og søn og det er gået helt forrygende. og jeg er normalt meget kommunikativ, hvilket de sætter pris på, men forstår også min rolle og prøver at være ven/bekendt og ikke andet. Men sket er sket… så hvad skal jeg – og min kæreste gøre fremover. Skal han komme alene, hvis det bliver ved? Skal han blive ved med at snakke med hende? 

Så lige nu prøver jeg at være neutral og trøste mig med, at teenagere af og til mister hjernen i en periode og håber det bliver bedre. Men det fylder meget hos min kæreste, og vi taler tit om det. Måske bliver det bedre efter festen, men jeg har brug for råd – også så det kommer til at fylde mindre, så vores forhold ikke kun drejer sig om dette. PS – jeg har ikke selv børn, men har i 8 år haft en kæreste med børn. 

Med venlig hilsen 

Aloha07

——————————————————————-

Kære Aloha07

Tak for din mail- men puha… sikke en historie….

Du er godt nok kommet med i en ikke særlig rar dramatisk historie….

Det er jo en meget kompliceret sag, med mange dagsordner -så når jeg svare, er det til DIG- da det er dig der har skrevet.

Du skal stoppe det projekt – ”at løse det”- NU!

Din kæreste og hans ex er jo i den grad stadig i gang med hinanden – bare på en meget negativ måde.

Så stop med at prøve at forstå, løse, udholde – gå ud af det! NU!

Det lyder sikket helt forkert i dine øre, men det er det eneste du kan gøre.

For at hjælpe dig selv og din kæreste.

Selvfølgelig skal du ikke med til et studentergilde når mor og far slet ikke er færdige med hinanden- og kun ”smider lort i hoved på hinanden”.

Du kan først få en plads når de er gået fra hinanden.

Selvfølgelig kan du slet ikke få en ordentlig relation til hans børn når de slet ikke er interesseret i at få en ordentlig relation til dig- og deres forældre ikke hjælper dem.

Det kan du først når de er gået fra hinanden.

Nyd din kæreste – og lad hans bagage være hans bagage!

Han må få løst det- han må forholde sig til sin egen vrede, smålighed, kontakt form osv. osv.

Det er hans!

Du kan på ingen måde bidrage til noget godt- de kan slet ikke hører – for som de har det lige nu – bliver du kun brugt i deres spil, i deres kontakt, på en meget ubehagelig måde som ikke har noget med dig at gøre men med dem og deres.

Det er en kontakt form der med garanti også var tilstede da de var sammen (som familie).

(sådan en krig kommer ikke af sig selv, men kræver en måde at forholde sig til sin virkelighed på)

Mit bedste råd til dig er at – stå af, bland dig helt uden om, og udsæt dig ikke for deres ”sovs”

Nyd din kæreste, men lad HAM om at forholde sig til sit bagland.

For når han først har forholdt sig til sit bagland så det ikke bare fortsætter som nu- så har du en reel mulighed for at være der…   ikke et sekund før.

nogle af disse virkelige dårlige samarbejde kan vendes på nogle få måneder- ikke til det gode, men så der ikke er så mange dramaer- men det kræver at din kæreste kikker på sig selv i stedet for sin ex, det kræver at han stopper, og går fra hende (exen).

Nogle relationer til børn når man har konflikter på denne måde går desværre i stykker.

Andre kan langsomt bygges op- men det kræver at man først helt selv stopper krigen med exen.

Det er et kæmpe arbejde din kæreste skal gøre – ikke dig!

Du skal logger ud- lader deres være deres- og venter på at I kan få jeres!

Det er din mands opgave.

Jeg ved at det ikke er det svar du ønsker- men tro mig, det er det bedste du kan gøre

Den største hjælp

Det de andre ikke kan

Det at skelne mellem hvad hører til dig 

Hvad hører til mig

Du kan høre på – men du kan ikke deltage i.

Håber mit svar giver dig en retning…

Lykke til 

Mange hilsner 

Sia

Siaholm.dk

Sammenbragte-familier.dk