Nogle reagerer meget fysisk med symptomer som kvalme, ondt i maven, svært ved at spise, nervøsitet mange dage op til barnet skal komme, lavt frustrationsniveau osv.
Rigtig mange kvinder oplever det at få en andens barn så tæt på i deres liv som en kæmpe udfordring. Nogle reagerer meget fysisk med symptomer som kvalme, ondt i maven, svært ved at spise, nervøsitet mange dage op til barnet skal komme på samvær, og de oplever at de har et meget lavt frustrationsniveau osv. Osv.
- Hvad vil jeg med det at der er et barn med fra tidligere forhold?
- Jeg bliver ikke far, barnet har en far, men jeg er jeg så??
Mange glemmer at vælge hvad de selv vil med det vilkår i deres liv. Der er mange måder at forholde sig til det på. Være en aktiv voksen i barnets liv, eller “bare” at være fars kæreste. En ting selv at tage stilling, men det er også vigtigt at få afstemt det med din kæreste. Du kan ikke blive aktiv voksen hvis din partner ikke vil have at du bliver det, du kan ikke være fars kæreste, hvis din partner ikke vil have at du bliver det.
Det at skabe sin rolle og identitet som sted-, bonus-, pap mor tager sin tid. Det kan være at man slet ingen erfaring har med det at være voksen i forhold til det, at der er et barn.
Det at være voksen til et barn der ikke er ens eget kan ikke sammenlignes med at være forælder, da der er en følelsesmæssig forskel. Parret skal afstemme forventninger til deres roller hver især og derved tage stilling til hvilken familie de er, og for ligesom alle andre ting medfører dette valg også fravalg som har konsekvenser på godt og ondt. Kvinden og barnet skal havde tid, i deres eget tempo, til langsomt at lære hinanden at kende. Det at føle værd, det at give sig selv et værd, er et valg og et samarbejde mellem dig og din partner.
Kvindens rolle og funktion i familien er ofte anderledes end mandens og derved er hendes oplevelse af stedforælder rollen ofte også anderledes.
Det at barnets mor har stor betydning for barnet kan for nogle vanskeliggøre relationen til barnet, og måske krydret med en partner der har svært ved at sætte grænser i forhold til ex-konen kan gøre at relationen til barnet kan føles næsten helt umulig. I næsten alle tilfælde har det IKKE noget med barnet at gøre, men med hvordan de voksne har valgt at organisere sig på.
Hvis man selv er meget usikker, og næsten ikke føler sig værdifuld kan barnets relation til den “rigtige” mor føles som en konkurrent og det kan starte en ubevidst konkurrence om “hvem er den bedste”, en kamp som man altid vil tabe.
Med ved at starte ved at fokusere på hvad man selv vil med dette vilkår at der er et barn med fra tidligere forhold, for derefter at bliver afstemt med ens partner. Når man er afstemt skal man så snakke om hvordan det helt lav-praktisk ser ud! Så man som par oplever denne afstemt hed.
Dette samarbejde mellem forældre og stedforældre skaber en ramme, så relationen mellem stedforælderen og barnet kan i det tempo den nu har, få tid, ro til at udvikle og forme sig.
