Det er vigtigt for parret i den sammenbragte familie at gøre dem, parret, til det bærende element i familien, ikke deres børn (det er et ALT for stort ansvar for børn at havde).
Mange voksne er ofte plaget af stor “skyld” pga. at deres valg om, eller det at de er blevet skilt som har store konsekvenser for deres barn. Derfor er det helt naturligt at ens fokus er på børnene når man kommer ind i et nyt forhold. De har “lidt” nok, de skal ikke også “lide” under at mor eller far har fundet en ny kæreste. Da parforholdet er det bærende element i alle familier -kernefamilier så som sammenbragte familier kommer parforholdet ofte, i den sammenbragte familie, ud i store problemer pga. denne fokusering på (egne) børn.
Det er ofte den største skilsmissegrund i kernefamilier at parret glemmer hinanden og kun fokusere på børnene.
Mange par oplever at de bliver hinandens modspillere, og at de ofte oplever sig som værende to familier i en familie. Derfor ender flere anden gangs ægteskaber/ parforhold desværre i endnu en skilsmisse/adskillelse.
Det er vigtigt for parret i den sammenbragte familie at gøre dem, parret, til det bærende element i familien, IKKE deres børn (det er et ALT for stort ansvar for børn at havde).
Manden og kvinden i parforholdet er i helt forskellige positioner. Manden er far, og kvinden er mor. Den ene er forælder den anden sted/pap/ bonus forælder, og derfor kan de ikke sammenligne sig med hinanden.
Måske har kun den ene erfaring med det, at være forælder, eller måske har de begge to erfaring, men to meget forskellige forælder erfaringer.
Parret i den sammenbragte familie skal ændre deres fokus – fra deres børn- til dem som voksne-som et par-, og derved finde en måde at samarbejde på, en måde at organisere sig på helt lav-praktisk omkring de vilkår de har i netop deres familie.
