Der vil altid være følelsesmæssig forskel på egne og andres børn. Der vil altid være følelsesmæssig forskel på egne forældre og andre voksne.
Stedrelationen kan ikke tages for givet.
Stedforældrene har som udgangspunkt ingen relation til kærestens barn/ børn,
denne relation skal først udvikle og skabes.
Mange par “glemmer” at give denne relation lov til at udvikle sig i det tempo
som passer stedforælderen og barnet. Mange stedforældre og børn oplever et
overvældende pres om at relationen skal være GOD og nær fra starten,
stedforælderen og stedbarnet skal “elske” hinanden fra starten.
Der vil altid være følelsesmæssig forskel på egne og andres børn. Der vil altid være følelsesmæssig forskel på egne forældre og andre voksne.
Mange stedforældre bliver overvældede af deres egne reaktioner på det at få et barn der ikke er deres eget så tæt ind på livet, overvældede over deres reaktioner på samarbejdet med barnets anden biologiske forælder. Mange stedforældre oplever jalousi, modstand mod barnet, føler og oplever sig udenfor det fællesskab barnet og de biologiske forælder har.
Mange par får ikke snakket om forventninger – “Hvilken familie er vi?” og hvilke forventninger har vi, hvis vi er et bofællesskab, eller familiefælleskab til:
- Hvordan er man stedforælder i vores familie?
- Må stedforælderen skælde ud?
- Må stedforælderen sætte grænser?
- Har stedforælderen alene tid med barnet?
- Har stedforælderen noget at skulle have sagt i forhold til samarbejdet med ex-partneren?
Så der er sammenhæng imellem den familie vil gerne vil være og det vi gør, både som forældre og anden voksne i bofællesskabet eller familiefællesskabet.
Relationerne kommer ikke af sig selv – ligesom alle andre relationer skal relationen mellem barn og stedforælder skabes, udvikles og den bliver skabt ud af vores handlinger, vores funktioner og vores måder at være sammen på.
