Brug for hjælp!
Min kæreste har en søn på 10 år med hans eks kone, som jeg synes er meget manipulerende.
Vi har ham hver anden onsdag og hver anden weekend. Hver gang han kommer hjem til os så vil han kun spise sushi og have gaver.
Jeg har snakket med min kæreste omkring det, synes at det forkert at min kæreste køber så mange dyre gaver til ham, når han er så ung.
Da vi var på ferie i sommers, ville han kun bo på et 5 stjernes hotel, hvor jeg prøvede på at forklare ham at det ikke betyder så meget hvor mange stjerner hotellet har bare vi er sammen. Det irriterer mig grænseløs at min kæreste ikke tager sig sammen og prøver på at opdrage hans søn, i stedet for at købe gaver til ham hele tiden.
Føler at han prøver på at købe hans kærlighed, hjemme hos mor er han helt normal, men lige så snart han kommer hjem til os tænker han kun på hvilket gaver han skal have, ellers om vi skal spise på en dyr restaurant.
Jeg har snakket med min kæreste mange gange omkring dette, men han gør ikke noget ved det.
Vi har også et andet problem, hans søn er ret stor af en 10 årig at være. Når han kommer hjem til os så vil han sove i vores seng. Det ender altid med at jeg midt på natten skal sove på sofaen da der ikke er plads i sengen. Kan ikke forstå at han ikke kan se at det er forkert.
Nu hvor vi nærmer hos julen, så er han kommet med hans ønskeliste. Listen han har lavet til hans mor indholder kun legetøj, men den han har lavet til os indholder alt fra en computer til omkring 15.000 en ipad m.m.
Vil lige sige at han allerede har en computer han aldrig bruger, synes at det er dumt at give sådan en dyr gave når han kun vil bruge det til at spille.
Hver gang jeg snakker med min kæreste omkring hans søn, bliver han sur på mig, og så er vi uvenner i lang tid. Jeg ved det ikke hvad jeg skal gøre mere, kan se at drengen er meget forkælet og ikke opfører sig som et barn på hans alder.
Er det mig der er helt galt på det???
Håber at du kan hjælpe mig!!
Den fortvivlet
————————————————–
Kære Fortvivlet!
Det lyder IKKE som om du er gal på den!
Men du bliver gal på drengen og hans mor?
Jeg synes ikke det her lyder som om det handler om dem? Men mere om hvordan din kæreste håndtere sin dårlige samvittighed, i forhold til hans søn! Og det her fortæller også noget om din kærestes relation til hans søn!
( I rigtig mange familier er det kvinden, der er den der skaber relationerne, forstået på den måde at hun støtter relationerne familiemedlemmerne imellem, når manden og kvinden går fra hinanden, så er manden pludselig “efterladt” i en relation, hvor han ikke får den støtte han plejer, og som udefra set kan virke ”hul”, for den understøttende faktor er der ikke mere. Nogle mænd ved ikke hvordan, da de andre har stået alene, og været den der har “skabt” og understøttet en relation. Jeg møder ofte par hvor netop dette er årsagen til konflikter som din)
Det bliver en tabt og umulig kamp for dig, hvis du håndtere denne problematik med kritik!
” Jeg har snakket med min kæreste omkring det, synes at det forkert at min kæreste køber så mange dyre gaver til ham, når han er så ung.”
”Når han kommer hjem til os så vil han sove i vores seng. Det ender altid med at jeg midt på natten skal sove på sofaen da der ikke er plads i sengen. Kan ikke forstå at han ikke kan se at det er forkert.”
Du har ret – det er kritisabelt – men kritik af hans søn, gør bare at din kæreste køber endnu dyrere ting til ham!
Du bliver nød til at håndtere det på en anden måde….
Din kæreste har brug for støtte. En støtte og opbakning- måske ligefrem hjælp til hvordan man kan være en god forældre men samtidig sætte grænser?
Når kæresten kan bære det ( føler sig som en god far der sætter grænser) – lære sønnen også at bære det!
Din kærestes dårlige samvittighed forsvinder ikke ved at fortælle ham at det er forkert det han gør ( selv om det er) men den kan blive mindre ved at vise ham hvordan han er en god far.
Det at sønnen sover i jeres seng og er 10 år – kan jeg godt forstå du synes er for meget! Han er sikkert stor og fylder det hele 🙂
Det kan opleves meget grænse overskridende, at havde en dreng i sengen, der ikke er ens egen når han er så stor og gammel.
Men igen her mangler både far og søn, støtte – ikke kritik!
Jeg bliver lidt i tvivl om hvad din rolle er i forhold til sønnen?
Hvis du er aktiv i forhold til ham – kunne en ide være at fortæller ham at du simpelthen ikke kan være i sengen når han kommer ind midt om natten, og om I kan gøre det sådan, at han enten ligger på en madras ved siden af jeres seng, eller om du må følge ham ind igen om natten?
(du bliver nød til at tænke ham mindre! på dette punkt har han ikke fået den rette støtte, så han er ikke moden – udvikling kræver støtte og grænser, ikke dårlig samvittighed)
Tage sønnen med på råd! Løs problemet sammen med ham?
Uden kritik – eller bebrejdelse.
Når din kæreste kan se, at du ikke kritisere eller gør sønnen forkert –men støtter ham og er aktiv og omsorgsfuld ved at lære ham det, kan det måske også være at han kan lære at støtte sin egen søn, på en anden måde.
Din fortælling er et uden mærket eksempel på hvor meget man som par kan misforstå hinanden i en situation.
For den er fuldstændig klassisk.
Håber min forklaring kan hjælpe dig med, at forstå – at der intet er galt med det du registrer, men at du bliver nød til at håndtere det på en anden måde.
Hvis din kæreste ikke gav sønnen det han peget på, ville sønnen sikkert blive gal – det at bære denne vrede, denne naturlige reaktion på ikke at få hvad man gerne vil havde – kræver tillid. Tillid til relationen og tillid til en sig selv.
Mange biologiske forældre føler, at de har ”ødelagt” rigtigt meget for deres børn. Denne skyld kan ødelægge og umulig gøre en ”normal” relation.
Som stedforældre er det lige meget, hvad du siger eller gøre hvis du fokusere på drengen – det eneste der sker er at forælderen taber hørelsen! Og man skændes rigtigt meget som par.
Du bliver nød til at skifte dit fokus – fra sønnen og hans mor – til din kæreste som forældre.
Hvis du har en ok relation til sønnen ( hvis du trækker din irritation på sønnen fra) så kan du også være en god rollemodel for hvordan man kan takle visse situationer. Men dette fungere kun, hvis du stopper med at kritisere. For det er helt naturligt at forsvare sine børn over for andres kritik.
Håber mit svar kan hjælpe dig lidt på vej!
Kom evt. og hør et af mine foredrag hvor jeg forklare mere om netop dette.
Kik hvor jeg holder foredrag:
Mange hilsner
Sia
Psykolog
Siaholm.dk
