Ex-konen vil passe vores barn

Kære Sia. 

Min mand gennem 8 år og jeg har en datter på snart 2 år. Han har to drenge på 14 og 17 år med sin ex. Vi har dem hver anden weekend hvilket fungerer fint. 

Da den ældste blev konfirmeret for 2 år siden, fik vi et tættere forhold til ex konen og hendes kæreste, fordi vi planlagde konfirmationen sammen. Vi har derefter spist sammen alle 7 ca. 4 gange årligt. 

Men efter vores datter blev født, har ex konen gerne ville passe hende ved sygdom. 

Vi sagde ja et år tilbage, da vores eneste pasningsmulighed døde pludseligt (min svigermor). Dog kunne jeg mærke, at det overskred mine grænser, især da hun også ville hente hende fra vuggestue selvom vi selv havde mulighed. Hun ville også have nøgler, rejseklapvogn og ekstra autostol. 

Jeg sagde fra overfor min mand, men han har aldrig syntes det var et problem. Jeg fandt en mere offentlig pasningsmulighed (mormorordning), som fungerer fremragende. 

Mit dilemma er, at hun bliver ved med at plage om at passe vores datter og lave ting med hende og deres fælles børn.

Jeg har sagt, at hun kan blive passet, hvis vi skal noget, men ellers ikke. Det har jeg dog heller ikke lyst til at hun skal mere.

Hun spørger tit min mand, som ikke har noget i mod det, men han er i dilemma, fordi jeg ikke vil have det. Hun giver hende også gaver, tøj osv. 

Det lyder måske meget sødt, men det overskrider mine grænser. Jeg mener jo, at deres drenge må lave noget med vores datter sammen med os og ikke med hende. 

Desuden synes jeg ikke, at vores datter skal passes, med mindre vi skal noget. Hverken af hende eller andre. 

Hvad skal jeg gøre? 

Hilsen M

———————————————————————————-

Kære M

Tak for din mail

Jeg forstår dig til fulde- det tror jeg mange gør ….

Nogle gange er der ting som overskrider ens grænser, som man ikke helt kan forklare men som bare gør (synes nu også dette her lyder meget grænseløst).

Det lyder jo til at I har et okay samarbejde med hans børns mor, men noget her er for dig grænseoverskridende og det er vigtigt at du accepter det.

Der er nogle situationer, hvor man kan trække vejret dybt også gøre det alligevel, hvor eftersmagen og ens følelsesmæssige konsistens er ok bagefter, men der er også andre situationer, hvor når man trækker vejret dybt og gør det alligevel, at det ikke er okay bagefter, det bliver faktisk bare større og større – og det her lyder som om det bliver større- også skal du acceptere og sætte din grænse.

Det lyder også som om din mand høre dig, men ikke helt ved hvad han skal sige til exen?

Så mit bedste råd er – enten at du selv siger det som det er til hende – eller lyv!

(ja tænk at psykologen sagde det)

Enten sig det lige ud selv til hende – ”det er rigtigt sødt af dig- men for mig er det altså underligt og jeg kan desværre ikke lade dig gøre det”

Eller lyv/ undgå/undvig – hvis du fornemmer at I intet får ud af at fortælle hende -hvorfor -andet end at ødelægge det samarbejde I har nu.

For I ødelægger den også hvis I overskrider dine grænser, da din irritation du nu føler kun vil vokse.

Så enten sig det ligeud til hende- eller hold hende hen – hvis hun spørg –”må jeg ikke passe xxx?” ” nej det behøver du ikke… vi skal nok sige til!”, ”nej det passer ikke så godt du henter der…. Vi må finde en anden dag…”

Også skift emne.

Som man ofte gør når man ikke vil, men ikke kan sige det direkte fordi det vil ødelægge mere.

Undgå, undvig.

Det gør mange hver dag for at passe på sig selv og passe på den anden.

Hvis din mand har svært ved at undgå- så sig til ham at han skal sende hende videre til dig – ”øh det på mandag har jeg ikke helt lige styr på – hvorfor ringer du ikke til M?”

Når hun ringer eller snakker med dig så siger du venligt at det passer ikke lige denne gang.

Når man gør det over tid, så forstå mange en hentydning- og hvis hun ikke gør så har der været en meget god grund til at du reagere som du gør – det gør man hvis man har grænser og møder grænseløshed. Det er sundt!

Det kan være hårdt arbejde hvis I ser dem dagligt, men hvis I kun spiser sammen 4 gange om året, så tænker jeg det vil dampe af, når I har sagt fra på undvig, undgå metoden over noget tid(?)

Eller hvis du siger det lige ud til hende, på en god og ordentlig måde.

Håber det lykkes 

Det føles aldrig rart at gøre, hverken det ene eller andet – men det er meget reelt og ordenligt når du overholde og acceptere dine egen grænser.

Lykke til

Mange hilsner 

Sia

Psykolog

Siaholm.dk

Sammenbragte-familier.dk