Hans datter vil ikke se mig

Jeg har haft en kæreste i 1 år og 8 mdr. Han har en datter som snart bliver 15. Jeg har to børn på 10 og 17 år. Mine børn har taget godt imod ham og hans datter. Vi ses engang imellem alle sammen, har været på ferier sammen osv. 

I starten følte jeg at hans datter tog godt imod mig, og jeg har virkelig gjort mit for, at hun skulle føle sig set og vide jeg var glad for hende. 

Gennem de seneste par måneder har det dog været sværere. Hun har ikke kigget på mig når jeg talte til hende, har ikke henvendt sig til mig, og har meldt fra at komme til mit ene barns fødselsdag. Jeg har talt med min kæreste om det, men han har sagt, at hun er på samme måde overfor ham.

Han har dog spurgt hende til, hvordan hun har det med mig. Hun siger hun synes jeg er sød og hun er glad for, at jeg gær hendes far glad. 

Men hun har sagt at hun har svært ved at han har en kæreste. Hun har svært ved at vi sidder tæt i sofaen. Svært ved at vi laver ting sammen når hun er hos moderen. Hun har sagt hun har brug for at have en pause, at hun ikke vil være deltagende i det han har med mig og mine børn.

Hun bor hos ham, og forældrene gik fra hinanden da hun var et år. I de mellemliggende år har hun ikke oplevet ham have en kæreste. 

Jeg synes det er så svært. Selvom han siger jeg ikke skal tage det personligt gør jeg det. Konsekvensen er, at jeg ikke længere skal komme hos dem hver torsdag hvor jeg ikke har børn. Vi kan nu se hinanden hver anden uge fra fredag til tirsdag, hvor vi dels er alene, dels er sammen med mine børn. 

Jeg vil hende det bedste. Men jeg har svært ved at hun nu vælger jeg ikke skal være en del af dem. 

I længden duer dette ikke, og det har jeg talt med min kæreste om. Hun skal jo også ønske at vi er sammen og være sammen med os. Jeg har dog lovet at give det lidt tid.

nogle gode råd?

Hej
Tak for din mail
Kan godt forstå at du synes det er svært, for du bliver lidt ”skakmat” for dette her handler nemlig ikke om dig, men om din kæreste og hans datter, deres relation.
Du skriver det egentlig selv: ”Hun bor hos ham, og forældrene gik fra hinanden da hun var et år. I de mellemliggende år har hun ikke oplevet ham have en kæreste”
så er det en helt normal reaktion problemet er bare at far høre bogstavelig efter hvad hun siger, og gør hvad hun siger!
De fleste børn har det sådan at når far eller mor får en ny kæreste, det er nemlig ofte ikke rart at se dem sidde tæt med en anden end deres mor eller far!
Det gør ofte at de ikke får lyst til at se dem, det er helt alm jalousi.
Men der er samværsordninger og de lærer at beherske og håndtere disse følelser.
Ofte får de heldigvis også oplevelsen at selv om far sidder tæt på en anden kvinde, er han stadig min far, og der er plads til mig.

Men din kæreste lader hans datters følelser bestemme, så du bliver total ”skakmat”.
Dette her ville ske selv om jeres relation var god eller dårlig, det er lige meget.
Du kan intet andet gøre end at forsøge at snakke med din kæreste omkring, at det er ”synd” for hende at han ikke håndtere, at hun er helt alm. Jaloux.
For selvfølgelig er hun det, hun har aldrig skulle dele sin far (de blev skilt da hun var 1 år) som man jo skal selv i helt alm kernefamilier! Der bliver børn også ofte sure og irriteret over ikke at måtte ligge i midten mere, eller over at mor og far vil hinanden!

Hun lærer jo aldrig at væne sig til det, hvis han holder hende fra at opleve det, og derved øve sig i at håndtere og beherske dette?
Men du kan jo ikke blande dig i noget som ikke har med dig at gøre, men du kan forholde ham, din kæreste, til at den måde han vælger at håndtere det på gør noget ved dig og jeres relation!?
Forstået på den måde at du må stoppe med at forstå eller at se på at dette har noget med din relation til hans datter at gøre, dette handler om relationen mellem dem, far og datter.
Og den måde din kæreste vælger at lade den relation bestemme over hans relation til dig, har konsekvenser(?)

Når nu din kæreste gør det sådan, hvad vil du så?
Når det er som det er, at han lader en 15-årig datter bestemme om hvornår han må se dig, hvad og hvordan vil du forholde dig til det?
Derved stopper du med at lade det være din ”skyld”, men kan forholde ham til situationen.
(du gør det han i virkeligheden skal gøre med sin datter)
Det kan være du må indse at din kæreste lader sig ”styre” af hans datter og sådan vil det nok altid være?
Hvordan kan du havde med det at gøre så du er ok?

Det kan også være at han måske bliver nød til at udvikle og håndtere helt alm adskillelse og jalousi mellem dem, hvis du hopper ud af liningen?
Det er ikke til at vide.
Men måske kan det hjælpe og støtte dig, at forstå at dette her intet har med dig at gøre.
Håber mit svar kan give dig en retning?
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Psykolog
Siaholm.dk
Sammenbragte-familier.dk