Hvordan?
Jeg har været sammen med min kæreste i to år. Jeg har tre voksne børn fra tidligere. Min kæreste har et barn på 8, som vi har hver anden weekend. Jeg har meget svært ved at knytte mig til hende, idet hendes mor ikke sætter grænser for hende, så hun mangler på mange områder noget opdragelse. Samtidig er jeg nok heller ikke helt indstillet på at have børn i den alder igen. Min kæreste mener at alle børnene er vores “fælles”, idet han har knyttet sig meget til mine. Jeg bliver humørmæssigt påvirket, inden vi skal have hende i weekenden også fordi han, inden han mødte mig, havde lavet nogle rutiner med hende; såsom at hun kommer ind i vores seng om morgenen og krammer os godmorgen, hvilket er enormt grænseoverskridende for mig. Jeg vil så gerne kunne knytte mig til hende. Nogle gode bud på, hvordan det kan lykkedes?
Hej,
Tak for din mail
Det første er nok at du gør dig selv nogle tanker omkring, at det kan godt være at du ikke lige havde tænkt at dit liv skulle ”starte” forfra med små børn, men at du nu har fundet en mand som har et lille barn. Enten kan du være aktiv voksen eller så kan du være hans kæreste.
Der er et lille barn, hvordan vil du havde med det vilkår at gøre?
Når du har taget stilling til dette selv, er det vigtigt at du får en snak med din kæreste omkring hvad han gerne vil havde du er? Så I er afstemt (= vil det samme, så I kan samarbejde omkring dette)
Det at være aktiv voksen betyder at du aktivt begynder at tage del af hendes liv, dvs. får en funktion i forhold til hende.
I disse funktioner udvikler I jeres relation, og derved kommer du til at sætte dit præg på hende, altså havde en opdragende funktion.
Hvis I vil dette begge to, betyder det også at I sammen skal tage stilling til helt alm. Familie problematikker så som, hvordan sidder man ved et bord, hvor meget skal man spise, hvornår skal man i seng osv. Osv. Dvs. at det ikke kun er ham der bestemmer fordi han er forældrene men at I sammen bliver afstem omkring hvordan gør vi i vores familie.
Hvis du ikke vil være aktiv, men hans kæreste, betyder det at du skal kunne være ved siden af dem og deres, så du er afstem med dig selv omkring at der er noget der er anderledes end sådan som du måske ville gøre det, men at du kan være ved siden af det uden at blive for sur og utilfreds.
Det vil måske sige at der er tider hvor I ikke kan ses, og der er tider hvor I kan ses.
De kører deres og du kører dit.
Ikke så det bliver surt, men netop at I høster det gode ved ikke at havde det ansvar sammen, men nyder at være kærester.
Det er to forskellige måder at håndtere det at møde en, der har et barn med fra tidligere forhold.
Begge modeller kan fungere ganske udenmærket, hvis man er afstem som par, og tro overfor sig selv i forhold til hvad man vil med det vilkår, at ens kæreste har et barn med fra tidligere forhold.
Så du kan ikke som nu både være stødt over opdragelse, og samtidig melde dig lidt ud af det hele.
For så bliver din partner ”skak-mat”, og du bliver den med løftet pegefinger og ham der skal ændre og gøre arbejdet i forhold til hende.
Det kræver at I begge to får jer en reel snak omkring at I bliver mere end bare et kærestepar, I bliver familie. men hvordan vil I sammen være familie?
Håber mit svar kan give dig en retning?
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Psykolog
Siaholm.dk
Sammenbragte-familier.dk
