Samværsordning?

Hejsa,

Jeg har 3 dejlige børn med min eks. Jeg forlod ham sidste år, mens nr. 3 stadig var i maven, jeg havde følelser for en anden. Denne anden har været min kæreste siden og betragter den lille som hans egen. Faren er en god far for alle 3 børn og vil helst have mest muligt at gøre dem. Vi taler godt sammen, og jeg føler egentlig det hele kører som det skal på trods af den svære situation.

Men nu er det sådan at min kæreste og jeg gerne vil købe et hus, men her hvor vi bor nu og hvor børnenes far også bor, er det meget dyrt at købe hus. Vi overvejer derfor at flytte til en anden by, ca. 30 min. væk. Men p.t bliver børnene delt 50/50, pånær den lille, han har weekend samvær indtil videre. Og det kan jo ikke fungere hvis vi flytter væk, det vil ihvertfald give nogle lange transporttider og flere omkostninger, som vi jo egentlig forsøger at undgå. (PS: vi arbejder selv 30 min væk derfra hvor vi bor nu)

Spørgsmåler er så, er det fair af mig at bede om at lave deleordningen om til en 10/4, og kan jeg forvente at få dette. Eller skal jeg bede om at faren får dem 10/4, det vil jeg selvfølgelig helst ikke

Christina

———

Kære Christina

Tak for din mail!

Når du spørg om det er fair af dig – så er mit svar – ”nej det er det vel ikke”, men det lyder som om det er jeres virkelighed! Ligesom det jo heller ikke var fair af dig at blive forelsket i en anden mand, mens du er gravid med jeres 3. barn-  Men det blev du! Og det er jo sådanne nogle gange virkeligheden er, uden at det gør den ene eller anden part mindre fair.

Det vigtigste er, på trods af at det lyder som om det har været svært for både dig og din ex-mand, at så har I fundet en måde, at være gode forældre på for jeres fælles børn.

Et samarbejde der gerne skulle fortsætte! Men det kræver at du bliver ved med at samarbejde!

Du bliver nød til at dele processen lidt op- forstået på den måde, at du fortælle din ex-mand at I vil købe hus, og det betyder at I skal flytte 30 min. væk fra der hvor I bor nu – pause…..lade ham reagere på dette.  Derefter kan I i fællesskab, med de reaktioner der høre sig til, prøve at finde en samværsordning, en måde som passer til den virkelighed I er i.

For sådan som jeg høre det kan I samarbejde – og et samarbejde betyder at man arbejder sammen!

Så du bliver nød til at arbejde sammen med ham – ikke forstået på den måde at han skal havde indflydelse på om du skal flytte eller ej, men du skal samarbejde med ham om, hvordan I opretholder kontakten og samværet i forhold til jeres fælles børn i den virkelighed der er for jer.

Jeg kan forstille mig at bølgerne har gået højt, da du brød med ham….(?) og reaktionerne mange…(?) men trods dette har I fået et samvær op at køre – så du er mor og han er far! Han har formået at styre sin vrede, sorg på en måde så du i din mail kan skrive, at han er en god far!

Og du har formået at bære din skyld, evt. dårlige samvittighed så du overhoved tør tænke tanken om at købe et hus og flytte 30 min. væk!

Godt gået!!!! 

Dette giver mig en tro på, at hvis du samarbejder med ham( arbejder sammen med ham om at løse de udfordringer jeres virkelighed giver) at I vil finde en løsning som passer dig- og ham i forhold til jeres vilkår.

Håber dette kan give dig mod til at tro, og tage et skridt af gangen

Pøj-pøj

Mange hilsner

Sia

Psykolog

Siaholm.dk