Spørgsmål til brevkassen!
Hej,
Først lidt baggrundsinfo:
Jeg flyttede fra min ex-mand for 7 måneder siden – havde forinden boet i kælderen i vores hus i 3 måneder, efter beslutningen var truffet. Vi er nu skilt.
Vi har sammen 2 børn, en pige der bliver 4 til april og en dreng der bliver 6 til marts.
Jeg var blevet forelsket i en anden mand, som jeg stadig er kærester med. Mit ægteskab havde dog været på forkert kurs i 1½ år inden og der blev forsøgt med lidt parterapi og jeg gik selv til psykolog for at være helt klar på hvad det var, der var galt og hvad det var jeg ikke kunne leve med. Det tog tre tilløb før jeg traf den endelige beslutning om at gå – så det var en velovervejet beslutning.
Vi har børnene 7/7 med skift torsdag og derudover så tager min ex min søn til karate hver tirsdag, hvor jeg så har min datter. Vi har for langt det meste et fint samarbejde omkring børnene og vi spiser sammen når der er skiftedag uden problemer.
Jeg har dog truffet nogle beslutninger, som han ikke har været enig i, bl.a. at introducere børnene for min kæreste (først for en måned siden, dvs. et halvt år efter bruddet med min ex – og jeg informerede ham om det og talte faktisk længe med ham om det før jeg gjorde det) og at droppe fællesaktiviteter i weekenden, da jeg mente at det var forvirrende for børnene, at så var vi lige pludselig sammen som en familie igen og så var vi ikke alligevel.
Min kæreste har, som skrevet, først for en måned siden mødt mine børn og det er gået rigtig rigtig godt, børnene virker glade for ham og krammer ham og sætter sig sammen med ham og spørger om han ikke vil være med til alt muligt. Der har slet ikke været nogen konflikter med dem og jeg har været meget opmærksom på at snakke især med min dreng på 5 om det og de har været godt forberedt. Min kæreste kommer og spiser sammen med os 1-2 dage om ugen i den uge de er hos mig.
Og her kommer problemet så:
Jeg mener det ville være godt hvis min ex mødte min nuværende kæreste – hvilket selvfølgelig kommer til at ske på et eller andet tidspunkt. Da jeg foreslog min ex at møde ham (med argumentet at han kunne have en interesse i at møde den mand som kom ind i hans børns liv) var hans svar dette: “Jeg må sige at jeg overhovedet ikke er klar eller har lyst til at møde xxx. Jeg synes han er en klovn og et skvat” – og en masse andre dumme ting…
Men lige nu tænker jeg meget på at min søn har fødselsdag her om halvanden måned og vil nok finde det underligt hvis min kæreste ikke er med, da han vil være med til tre familiefødselsdage inden det bliver min søns fødselsdag, bl.a. var han med til min nevøs fødselsdag (han er min søns bedste ven) for et par dage siden. Min søn har også selv sagt til min kæreste: “Når du kommer til min fødselsdag …”. Min søns fødselsdag skal holdes hjemme hos min ex, da han stadig bor i huset og der er mest plads. Mit problem er selvfølgelig min ex’ indstilling til min kæreste, for han vil nok ikke være villig til at åbne sit hjem for ham – men jeg synes bare det er synd for min søn, hvis han gerne vil have ham med… Men jeg vil selvfølgelig ikke ud i at vi skal holde to separate fødselsdage for ham og det skal jo heller ikke være sådan at der er dårlig stemning til hans fødselsdag…
Hvordan skal jeg tackle dette?
Og hvordan kan man få de to mænd til at mødes på en god måde?
Venlig hilsen
En mor der vil det bedste
—————————————————————————–
Kære ”mor der vil det bedste”
Tak for din mail.
Jeg tror du bliver nød til at se på det, at det at blive skilt er som en proces, på samme måde som din beslutning om at gå fra din ex-mand. En beslutning der var lang tid undervejs, i flere trin.
Det er KUN 7 måneder siden at I reelt er flyttet fra hinanden.
Det er ikke lang tid. Det tager tid at finde sig selv igen når man er blevet gået fra, og det er helt naturligt at man overhoved ikke vil se den idiot der ”var grunden” til at man blev skilt.
Det er en proces, på samme måde som din beslutning om at gå.
Det at gå fra vrede til sorg, til accept – og til en interesse i ”hvad gik galt”, “hvad er min andel” i stedet for som det er nu ” den idiot” –
det tager tid…… længere end 7 måneder.
Det er meget normalt at der går fra 1-2 år før end man kan forvente noget som helst…..
Så våben dig med tålmodighed….. de aftaler og arrangementer I laver nu behøver ikke at være sådan I gør det resten af tiden….Det at holde fødselsdag med din ex uden din kæreste behøver ikke være underligt!
Det at din kæreste kun lige er begyndt at se, og lære dine børn at kende, og omvendt – tager tid.
Du har sikkert rent følelsesmæssigt været skilt længe før end din ex-mand har været det.
Jeg skriver ikke dette her fordi din ex-mand skal sætte dagsordene, eller at han skal bestemme.
Men jeg skriver dette for at for at tydeliggøre, at det at ville havde et godt samarbejde med sin ex, kræver at man samarbejder.
Hvis han efter 2 år stadig ikke ville se din kæreste….så ville jeg nok svare anderledes…men efter 7 måneder….der synes jeg stadig at der skal være plads til at der er noget man lige nu ikke kan ”tåle”, og det forandre sig i takt med at tiden går, og at man kommer sig.
Der er jo også mange ting som I nu som forældre skal tage stilling til, udover at du har fået en kæreste. Hvordan holder vi fødselsdage – stadig sammen som da vi var sammen? Hvordan holder vi jul – stadig sammen som da vi var sammen? Hvordan holder vi…..osv osv.
Det at I får ligeså langsom adskilt jer som par, men bliver ved med at være mor og far, vil også fremme processen.
Jeg tror du må væbne dig med tålmodighed…. Og arbejde på jeres adskillelse i den takt som I begge kan være med til.
Din søn har ”kun” kendt din kæreste meget kort tid, så det at lave en hyggeaften med ham, hvor I fejre dagen – kunne være en mulighed.
Det at få de to mænd til at mødes på en god måde, sker hvis du giver tingene tid!
Selvfølgelig er der så dem, der bliver ved med at kalde ens nye kæreste for idiot, dem der bliver ved med at være vrede…..men det er ikke det jeg høre her(?)
Det at få alle med i en skilsmisse – tager tid….mere end 7 måneder!
Håber mit svar kan fremme din tålmodighed
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Psykolog
Siaholm.dk
