Må jeg sige nej..?
Hej Sia
Min steddatter på 15 år spørger mig af og til om penge.
Mit spørgsmål er så…
kan jeg tillade mig at sige nej ?
I den tid jeg har kendt min kæreste, har jeg efterhånden givet min steddatter mange penge, og det er jeg faktisk træt af.
Min kæreste giver aldrig min hjemmeboende søn på 11 år penge (jeg spørger heller aldrig) og jeg har, for et stykke tid siden, spurgt om vi ikke selv hver især kan sørge for vores eget barn, og det sagde han ja til, men alligevel spørger han igen.
Vi har ikke så mange penge, og jeg har dårlig samvittighed overfor min søn fordi jeg nærmest aldrig giver ham noget og samtidig gang på gang skal “fodre” min steddatter.
Er det mig der er smålig, eller kan jeg godt tillade mig at sige fra her
Mange hilsener fra A
——–
Kære A
Tak for din mail
Det korte svar er – JA!
Men jeg synes du blander nogle vigtige ting sammen.
Det er jer som voksne der skal tage stilling til – hvordan I er familie!
Dvs. hvordan håndtere I at han har et barn med- og at du har et barn med ind i jeres parforhold- hvordan gør I dette ? hvilken familie er I, i gang med at skabe?
Hvis I som voksne har besluttet jer for at .
– I hver især står for jeres biologiske børn. Så er det jo ret simpelt ….så siger du bare :
” Nej det kan du ikke – det må du spørger din far om!”
Så handler jo ikke om hvad han gør med din søn? For det er ikke det der er styrende, selve situationen, men fordi I har bestemt at det er sådan I vil leve og være sammen.
Hvis I som voksne beslutter at I deles om den opgave/ det ansvar det er at havde børn (selv om det ikke er jeres biologiske)
Så er det også ret simpelt – så kan du sige :
” øh synes du bruger ret mange penge- så mange penge har vi altså ikke….så jeg kan jo ikke blive ved med at give dig hele tiden, måske vi sammen med din far skal tage en snak om lommepenge, og hvad du reelt har brug for af penge ?”
Der er stor forskel på den alder børn har – store børn har flere muligheder for at bruge penge end små børn osv. Osv.
Der er ofte også en forskel på drenge og piger – ikke altid – men oftest
Men alt det her er jo holdninger og værdier som er en del af det at være en familie!
Opdrager I sammen?
Er begge aktive (selv om det ikke er biologiske børn)
Eller kører I hver jeres? Man står selv for sit eget barn?
To meget forskellig forventninger til hinanden, to meget forskellig måder at forholde sig til hinanden på som voksne.
Der er ikke noget der er bedre end andet- det handler om hvad man som voksne vil!
Så det at hun spørg om penge skal helst ikke gøre at I vælger hvert sit barn- men vise jer, at det er netop når hun spørg er vigtigt at I som voksne tager stilling til hvad I laver – og hvilken familie I vil være!
For det kan give jer som voksne en ramme omkring alle de udfordringer der høre med til det at være voksne i forhold til et barn- om jeres hver især rolle i forhold til hinandens børn.
Så det er jer som voksne der er de voksne – og børnene får lov til at være børn
Håber mit svar kan give dig en retning
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Psykolog
Siaholm.dk
Sammenbragte-familier.dk
