Debat forum

Debat Forum

Forskel på julegave…
 

Forskel på julegaver  

 
Honningsvesken
(@honningsvesken)

Vi skal holde vores første jul sammen i vores nye hus i morgen, min kæreste, jeg selv, hans ene og mine to børn.
Vi har købt julegaverne ind sammen (betalt for vores egne hver især) og jeg troede egentlig “det var det”, men nu der skal pakkes gaver ind, har min kæreste så købt en del mere til hans søn. Nærmest dobbelt op.
Det skal ikke være millimeterdemokrati, men jeg mener, at børn skal behandles ens og der skal ikke være første og andenrangs børn i er fælles hjem. 
Min mor, min søster, min far og min kærestes mor køber i forvejen gaver på lige fod til børnene, så der er ikke noget problem der eller noget der skal kompenseres for. Vores drenge har også holdt en gavefyldt jul på alle måder med deres andre “halve familier”.

Min kæreste tjener det dobbelte af mig og jeg får ingen hjælp eller støtte nu vi bor sammen. Vi betaler det samme til fælles udgifter, men børnene afholder vi selv. Det gør mig ked af det og mine børn er gamle nok til at se forskellen.

Min kæreste mener, at havde han lyst til at give sin søn en computer i julegave, så skulle han kunne gøre det.

Har jeg ret eller skal jeg bare i gang med at spare op til næste år? Det virker bare helt ud i skoven – ingen af børnene mangler jo noget 🙈

SvarCitér
Skrevet : 26/12/2020 19:28
Rareditte
(@rareditte)

Kære dig

Jeg ville også syntes det var noget mærkeligt noget. Jeg lægger mærke til at i lige er flyttet i nyt hus sammen – er i først flyttet sammen nu eller hvordan?

Min umiddelbare tanke er at i skal få snakket om forventninger til hinanden. Jeg ville have det på nøjagtig samme måde som dig, og kan slet ikke se hvorfor han har behov for at forkæle sin egen søn mere end dine. Det vil give en masse gnidninger i jeres familie. 

Så i fredstid, ville jeg invitere til en snak om hvordan i fremover skal gøre tingene. 

Håber i finder ud af det. 

Mange hilsner Ditte

Venlig hilsen Ditte mor til 2 og stedmor til en nu voksen dreng.

SvarCitér
Skrevet : 06/01/2021 13:33
Winther
(@winther)

@honningsvesken

Det er ihvertfald nemt nok at løse. Jeg ville ikke bryde mig om hvis gaverne var ukordinerede. Vi starter med at lave en liste over gaver når efteråret starter. Hvis vi kommer på ideer som vil passe til et barn eller hvis vi har købt en gave så bliver det skrevet på. I løbet af december gennemgår vi listen for at sikre os at alle børn får noget de bliver glade for og at ingen føler sig snydt. Den ene kan godt få en pc og den anden et ur, de får ikke ens ting, men vi sørger for at der er ca. lige mange gaver og at de er på samme niveau i forhold til hvad de har ønsket sig. Hvis ikke niveauet passer så køber vi ekstra til den som måtte mangle.

SvarCitér
Skrevet : 15/01/2021 08:28
Del:


 

 

Hensigten

Hensigten med dette forum er at skabe mulighed for udveksling af viden og erfaring. Du har her mulighed for at få indblik i, hvordan andre løser eller forholder sig til de dilemmaer, man ofte møder, når man lever i en sammenbragt familie.Vi håber, at dettte forum kan glæde mange og synliggøre nogle af de problemer, man kan møde i en sammenbragt familie.

Husk

Du kan skrive om alt, hvad der høre til det, at være i en sammenbragte familie - men husk at skriv så det kan læses af alle (dvs lav det anonymt - undlad evt. navne osv). Vi forsøger at holde debatten i en ordenlig tone, selv om det er svære emner vi taler om. Derfor er det vigtigt, at når du skriver så at gøre det i en ordenlig tone, så vi alle kan være med.

TEKNISK SUPPORT

Har du problemer med at bruge hjemmesiden?
Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet din profil, indlæg eller andet vedrørende debat forummet.

Kontakt teknisk support

Venligst Log ind eller Opret profil