Hans ex gør mig skør…
Hej Sia,
Jeg er en kvinde på 29 år, som har et forhold til en mand som har været gift før og med hans eks har 2 børn.
Jeg har også selv en søn fra tidligere ægteskab, og samarbejdet mellem faren og mig køre helt fint og forholdet mellem min søn og kæreste er rigtig godt. Nu kommer mit problem.
Min kæreste og hans eks har været fra hinanden i næsten 4 år og sammen har de 2 piger. Selvom de har været fra hinanden så længe, gør ex ‘en alt for at ødelægge vores forhold, skriver konstant til mig på face book fra falske profiler, da jeg har blokkeret hende. Derudover ringer hun og skriver konstant til min kæreste, vil have ham tilbage, bruger børnene imod ham osv. Hun er ret kreativ hvad metoderne angår hun benytter sig af for at skille os ad. Jeg har fået skylden for at svine deres fælles børn til, med nogle så grimme ord, jeg ingen gang har lyst til at gentage. Derover gør hun alt for at proppe deres små hoveder med løgn osv. om mig så pigerne bliver fjendtlig overfor mig. Det er gået så vidt at jeg på et tidpunkt besluttede at det ikke skulle være os, men da vi virkelig elsker hinanden højt, valgte vi at finde sammen igen. Min kæreste prøver virkelig at fortælle hende, at det kun handler om børnene, at han er kommet videre, at han elsker mig, at hun selv skal komme videre, men dramaet bliver bare ved.
Hun opfører sig som en, der er besat af min kæreste lidt i stil med ” Kan jeg ikke få dig, er der ingen der skal have dig”.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op! Jeg prøver at ignorer det, lader som om at jeg har det ok, men inderst ind er jeg ved at brænde op.
Min kæreste kan godt mærke det på mig, og siger det måske er bedst han ikke fortælle mig noget omkring det der forgår. Men jeg har heller ikke lyst til at vi skal gemme ting for hinanden i vores forhold.
Jeg håber virkelig at du har et godt råd til hvordan jeg bedre kan håndtere denne her svær situation.
M.v.h.
Den fortvivlede kvinde
———————————-
Kære fortvivlede kvinde
Det lyder meget ubehageligt det du oplever, og som meget opslidende både for dig -men så sandelig også for jeres parforhold, og relationer indbyrdes i jeres sammenbragte familie.
Meget af det du oplever kan DU desværre ikke gøre så meget ved, men du kan begynd mere klart at kræve, at din kæreste får sat nogle klare grænser over for hans børns mor!
Det at gå fra HENDE, men være der for sine børn !
Jeg tænker du bliver nød til at dele det hele lidt op, i mindre dele, forstået på den måde, at en ting er hvad der foregår mellem din kæreste
Og hans ex?
En anden ting er hvad der foregår mellem dig og din kæreste!
Der skal meget gerne være overensstemmelse her!
Forstået på den måde at I som kærester skal være enige omkring hvordan og hvor meget man samarbejder med sine børns anden forældre – så samarbejdet ikke bliver en trussel for parforhold.
På samme måde som der er grænser for hvad og hvordan man gør med venner af modsat køn når man har en kæreste – den grænsesætning skal man som par begge kunne leve med og støtte op omkring.
Det lyder som om han har fortalt hende at han ikke vil hende? Og at du er hans nye kæreste!?
Men hun høre ikke efter !
Så I har med en person at gøre, der ikke kan høre!
I stedet for at blive ved med at snakke til en som er “døv”, (som det lyder som om hun er) bliver han/du nød til at bruge adfærd (altså i handling) til at sige det samme.
Det er vigtigt at hans adfærd på ALLE måder er i overensstemmelse med at – de er gået fra hinanden, og I nu er kærester!
Ellers bliver han “utro” overfor dig og “fodre”, giver næring til hendes adfærd!
Dvs. Man kan desværre ikke sidde sammen som forældre til f.eks. En gymnastik opvisning
Han kommer, men sætter sig et andet sted!
( Her viser han i adfærd-” jeg er ikke med dig“)
Man kan ikke hygge sludre i telefonen
Dvs. at alt kontakt desværre er minimal når hun behandler ham/jer så respektløs!
Noget andet er hvis hun begynder at respektere det, at de er forældre men ikke et par mere.
(Dette her har INTET med dig at gøre men har med at gøre deres manglede respekt for hinanden, og manglende adskillelse)
Det vil sige at:
-Når hun ringer, tager han den ikke.
Hvis der er noget vigtigt så ligger hun en besked!
-når hun SMS, venter han med at svare, og svare kun på det der kræver et svar. Alt andet lader han være.
Dvs. denne del har du ikke noget at gøre med, det er HANS arbejde ikke kun i ord, men også i handling at sige “nej” til hende, men samarbejde omkring børnene med hende.
Det gøres ved at minimere alt kontakt og kommunikation med hende.
Sætte sine grænser!
Som intet har at gøre med børnene !
Han skal stoppe med at snakke- men vise helt kropsligt
” Nej -jeg er ikke sammen med dig“!
Dvs. at hyggesnak og alm. Snak er slut så længe hun ikke respektere at de er “færdige“!
Hun kan være nok så kreativ, men dette her er ret simpelt- hvis din kæreste med krop, tavshed, handling- siger “Nej”
Så han kun “fodre”- understøtter hans virkelighed, de er skilte og han har en ny kæreste !
Når man har børn hvis mor gerne vil havde en tilbage, er der vise ting man desværre ikke kan sammen som forældre, selv om man har børn sammen.
Så meget af arbejdet handler som sagt ikke om dig eller jer- men om hans adskillelse fra hende!
Altså hans arbejde…
Det er svært at skille sig fra en, der ikke vil skilles, men overhoved IKKE umuligt!
Når man er opmærksom på, HVOR vigtig ens adfærd er i alt dette her!
Det kan faktisk vende ret hurtigt fra det du her beskriver til et mere neutralt samarbejde (nok aldrig det man ville betegne som et godt samarbejde)
Men det kræver at I kikker på hvad han/I gør- i stedet for at jeres fokus er på hende!!!
For det der sker her – har intet med forældre samarbejde at gøre!
Når hun skriver til dig- så lad hende…. Lad hver med at blokere hende…. Lad det være….
Hvis hun skriver beskeder til dig så lad hende gøre det….
Hvis hun skriver på din væg…. Så lad det være …. Eller slet det hvis det bliver for slemt – jo mere du irritere dig over det, jo mere magt giver du hende, i stedet for at ryst på hoved, for det siger jo mere om hende end dig!!!!
Så i dette er det utroligt vigtigt at I står sammen-
Har I lyst til at hun skal fylde SÅ meget?
Nej vel? …. Men det kræver at I lader hende være – lader hende være UDENFOR jeres parforhold!!!
Forhold jer til jer- så må hun selv tage ansvar for hvad hun gør.
Hun kan sige/ skrive hvad hun vil…
Det er nemt at sige, jeg ved det er enormt svært!!!
Men der sker noget når I skifter fokus- fra hende til jer selv!
I får jeres ” magt” tilbage
I stedet for at blive magtesløse !
I forhold til hans børn, sker der med garanti en del i kontakten til dem, ved bare dette fokus skifte for jer- fra moren til jer selv, så de slipper de også lidt ud af den klemme de er i nu.
Det er klart at de bliver præget, og der er et stort arbejde i at hjælpe og støtte dem.
Men når I skifter fokus, og derved også får lidt “fri” – bliver overskuddet også større, og det kan hjælpe jer i også at kunne adskille børnene fra deres moren, og derved bedre kunne støtte dem i deres virkelighed med en mor og en far!
Håber mit svar kan hjælpe dig- jer!
Og give dig, og din kæreste en retning
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Psykolog
Siaholm.dk
sammenbragte-familier.dk
