Min kæreste…

Hej Sia 

Jeg er en mand på 43 år der for 7 år siden var samme med en fra mit job og fik en pige samme efter vi var stoppe jeg har ikke haft kontakt med henne og har ikke set min datter prøve da hun var 2 år gammel men Hennes da være kærester vil ikke ha jeg så henne vi er nu samme i Dag og venter os et barn mere min datter kalder Hennes ex far og han har sammevære med henne hver anden weekend hun ved godt jeg er henne far men i Hennes verden ikke rigtig far må være ærlig og sige jeg har det rigtig svært ved at min kæreste og Hennes ex har løge for min datter og ikke har fortalt henne fra start af at han ikke var henne far og at han har sammevære med henne min datter er nu 7 år hvordan skal jeg forholde mig skal jeg lade det forsætte eller stoppe det 

Med venlig hilsen Ivan

—————-

Kære Ivan

Tak for din mail 

Jeg må indrømme jeg skulle læse din mail mange gange, før end jeg helt forstod hvad og hvordan….

Der er ting jeg stadig ikke helt forstår, eller kan tyde ud fra det du skriver…

Men nu prøver jeg, at dele mine tanker omkring det jeg forstår når jeg læser din mail.

For det første – du fik et barn, og du kunne ikke få forholdet til hendes mor til at fungere-  I gik fra hinanden….men det lyder ikke som om du/I har arbejdet for din relation til din datter? 

Du går derved også fra din datter….har ingen kontakt med hende.

Du skriver at du prøvede at få en kontakt til hende, da hun var 2 år…på det tidspunkt var der en konflikt mellem hendes mor og dig – i forhold til hvad sandheden var…..hvem der blev kaldt far, og hvem var far?

Det kan godt være du er biologisk- men for at få titlen som ”far” kræver det altså mere end biologi…det kræver kontakt og indsats…det hører jeg ikke at du/I har lavet i forhold til din datter? 

Selv i din mail nu….der skriver du ikke noget som helst om dit forhold til hende? Din og hendes relation?

På den måde du skriver lyder det som om du kun tænker på, hvad der er rigtigt og hvad der er en løgn?

Man må ikke lyve…men det sker…og hvorfor din nuværende kæreste lyver omkring dette – ”jeres” datter, tænker jeg er en rigtig vigtig snak du bliver nød til at havde med hende før noget som helst andet!!!!

Måske var hun bange for at være alene?

Måske ved ex-kæresten slet ikke at han ikke er far?

Måske ville hun ikke fremstå som alenemor?

Måske er du slet ikke biologisk far?

Måske….?

Ja der er sikkert mange spørgsmål tegn og grunde- men du bliver nok nød til at hører hendes grund,  hendes sandhed og måde at forholde sig til sin virkelighed på den gang,  som ligger til grund for hvorfor tingene er som de er…(?)

Det kræver nok at du ser på dette lidt mere nuanceret- så det ikke kun handler om hvad der er rigtigt eller forkert.

For det er ikke kun det, der er det vigtigste i sager som denne!

Men hvordan I nu som par skal håndtere jeres lidt underlige situation og historie-  hvor svigt, konflikt og løgne har dannet bund for det I er i nu…

Og som I venter endnu et barn i.

Den kæreste som hendes mor var sammen med lyder jo faktisk som om han agerede som hendes far- han er ikke biologisk (?), men opførte sig som hendes far, også nu hvor de er gået fra hinanden, bliver han i hendes liv som hendes far(?)

Om det er forkert at de (moren og ex-kæresten) lyver måske både overfor hinanden(?) og overfor jeres barn – det må du hører din kæreste om hvorfor?

De/din kæreste må ha en grund som intet har med jeres fælles datter at gøre!

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, hvad vil du gerne havde ud af dette her?

Det lyder ikke som om du tænker på den lille pige ? 

-men mere på dig selv?

Hun er vokset op med en far som har været der for hende, og som stadig er….

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på din nuværende kæreste –og jeres forhold- nu venter I et barn igen, har I slet ikke haft nogle samtaler før I blev gravide omkring det ”rod” I sammen har lavet……???

Og hvordan I kan rode jer ud af det- med værdigheden i behold?

Og på en eller anden måde passe på jeres datter?

De her løgne har på en eller anden måde virket for jer BEGGE før I var sammen igen?

Jeg tænker du skal starte med at få en snakke med din kæreste….om hvordan I forholder jer til, at hun har valgt som hun har gjort- 

(lyve omkring hvem er far overfor jeres datter)

og at du har valgt som du har gjort……. 

(at være biologisk far, uden at være der for hende – som far)

Og hvad I sammen gør ved det nu?

Hvad er meningen med at få et barn mere? Også i forhold til det barn i allerede har?

For måske kan I blive enige om at få sandheden frem- men det kræver at I kommer i dialog med hendes ”far” om det, så han kan blive ved med at være ”far” for det er han for denne pige- det er du ikke så vidt jeg kan hører(?)

(du er det rent biologisk, men det er kun gener)

Så samvær, og kontakt bevares, men at hun ved, at du er hendes biologiske far( gener)- men ex’ en er hendes ”far” (relation og kontakt).

Eller så kommer I frem til at lade løgne være løgne- og så må I på en eller anden måde bærer denne hemmelighed ordenligt, og værdsætte at en anden mand har påtaget sig denne rolle, som du / I ikke har formået at give dig/hende ?

Jeg tænker du bliver nød til at starte med din kæreste…..

Du nævner ikke din biologiske datter – om det er en fejl eller om du slet ikke tænker på hvordan det må være for hende-evt. pludselig at få at vide at den hun elsker og tror er hendes far pludselig ikke er det mere…!!!!

Ja- de lyver….men biologi er kun biologi- hendes far er hendes far- en troværdig kontakt og relation som de sammen har skabt.

Så om du skal lade det være eller stoppe det- kan jeg desværre slet ikke svare på….

Men hvis du stopper det kun fordi – ret skal være ret…og det krænker din mandelige stolthed – tror jeg det gør mere skade end gavn….

Hvis du og din kæreste får snakket, får forholdt jer til jeres fælles løgne, og hvad I vil stille op med dem- så det ikke kun bliver for at ret skal være ret- men at det vil stille jer alle sammen bedre bagefter – så skal I starte den proces det er, at få opløst løgne og forholde jer til jeres virkelighed.

Men din datter må på ingen måde blive draget ind i dette her- før i alle 3 voksne er enige omkring hvad I gør- og hvordan I sammen vil forholde jer til de løgne I alle 3 har valgt at jeres datter er vokset op i….

Hvis I kan det alle 3 – så kan I støtte hende på den bedst mulig måde.

Og støtte hinanden som gode, aktive voksne i hendes liv.

Håber mit svar kan give dig en retning

Lykke til

Mange hilsner

Sia

Psykolog

Siaholm.dk

Sammenbragte-familier.dk