Ny kæreste til mor med 3 børn
Hej Sia
Jeg er for godt og vel 3 mdr siden blevet kæreste med en mor med 3.
I starten var det hæsblæsende godt, jeg røg ind i familien med fantastisk fart. Accepteret af alle 3 børn på 4, 6 og 9 år.
Moren og biologiske Far har været sammen i 13 år.
De blev skilt for halvt år siden, men har ikke “været” knyttet i ca. 2 år.
De har været gift, skilt nu, men har et godt relation til hinanden, dvs de snakker dagligt sammen, omkring deres børn og andre ting.
Det hele gik også meget hurtigt, mere eller mindre 14 dage senere, har jeg været og overnattet, hygget med børnene og deres Mor sidst på aftenen.
Vi har været ude og opleve en masse på udflugter, og jeg er komplet vild med det. Jeg hjælper hvor jeg kan og gør hvad jeg kan for at gøre hendes hverdag nemmere.
Men ca. 20 dage tid siden, er det begyndt at gå ned at bakke.
Hun virker knap så glad om min tilstede værelse.
Når jeg prøver at komme i kontakt med hende har hun virket meget afvisende.
jeg fortalte hende så at jeg vil tage hjem til mig selv, på den mindstes fødselsdag (For igen kunne jeg mærke at jeg pludselig ikke var en del af det).
Da jeg fortalte hende det, blev hun faktisk meget ked af det, men tog afsted hjem til mig selv.
Håbede at det måske ville redde det lidt, at hun kunne få tid til sine børn.
Vi har så skrev så sammen næste dag, og hun ville have mig på besøg igen. Så jeg kom selvfølgelig forbi.
Og alt var magisk igen.
Men efter kort tid igen, så begynder det at gå ned af bakke igen.
Men jeg føler mig lidt som en tredje person, specielt fordi Faren (og gudskelov for det) stadig er en del af familien.
Men må indrømme, jeg er en del jaloux, fordi han er tilstede for de små.
Men dette kan jeg ikke tillade, for jeg vil IKKE splitte børnene’s Far fra hinanden.
Så jeg er en del konfliktet omkring det. Jeg vil gerne være en del af hendes liv, men er bange for jeg måske farer for hurtigt frem?
Jeg er meget vild med hende, og må indrømme at jeg sidder tit og tænker på hende, når jeg er på job og hjemme for mig selv (har ingen børn, forpligtelser) og kan sagtens forstå at hun til gengæld har mere end rigeligt at se til. Mor med 3 (har dem mere eller mindre alle dage, undtaget ca. 1 dag i weekenden (hvor de er hos faren))
Men det virker også som om at faren, føler sig truet nu måske?
og begynder at tage mere initiativ omkring børnene. (Hvilket moren fortalte at han ikke var så god til) Så nu føler jeg at faren kommer mere ind i billedet igen, og jeg er på vej ud igen.
Jeg er så forvirret og i den grad en smule såret, jeg er virkelig glad for moderen.
Håber ikke dette er blevet forvirrende at læse.
Venlig hilsen M
—————————————
Kære M
Tak for din mail
Det er ikke forvirrende at læse – det giver god mening!
Jeg kan godt forstå du er forvirret og såret ….. for det virker jo lidt som om jeres kontakt er fuld af dobbelt budskaber….
Forstået på den måde at hun både viser dig, at hun er glad for dig, og at hun er ”træt” af dig, trænger til at være alene- at komme tilbage til sådan som det var før, samt hun viser at hun gerne vil dig…. – så jeg kan godt forstå du er snot forvirret!
Tor du bliver nød til at dele det lidt op – for at forstå – og finde ud af hvad du vil og hvad du ikke vil.
I har “kun” været kærester 3 mdr., det er ofte efter 3-4 mdr. at man begynder at blive mere seriøse omkring hvad I skal med hinanden!
- •Du skal forholde dig til en kæreste – og hendes børn!
Det er en stor mundfuld- og som du selv beskriver det er det gået enormt hurtigt! 3 mdr. er ingen tid. Der er meget du og din kvinde skal tage stilling til – som du her beskriver det, lyder det som om I slet ikke har snakket fælles om det !?
I er vilde med hinanden- men hvad vil I med det at være sammen?
Hvad vil hun med det, at hun har børn med ind i jeres forhold? Hvad vil du?
Hvordan passer I på dem- og på jeres forhold, så I kan lærer hinanden at kende? Uden det pres at blive til en ”familie” før end I er mere sikre på hinanden ( 3 mdr. er jo ingen tid)? Det at snakke om det- så det ikke kun bliver hende der ligger en plan, eller dig – men jer begge to sammen! I forhold til alle de hensyn I skal tage – til dig, til hende, til hendes børn osv.
Det at du selv giver dig tid til at tænke over – hvad du vil med det hele! Hvor dine grænser er, hvad du vil, og hvad vil du ikke! For som jeg hører det – vil du gerne give plads til deres far- men vil ikke føle dig værdiløs!
To vigtige ting som I jo skal samarbejde omkring og som ikke behøver at være koblet sammen.
Forstået på den måde – deres far kan stadig havde stor betydning, for dem og jer- samt du kan være en del af familien. Men det kræver at I som voksne, som kærester – samarbejder og vil det samme og sammen. Det er ikke mere end 6 mdr. siden din kæreste kom ud af et langt parforhold med børn – hvad gør du? hvad gør I for at tage det stille og roligt -så forandringerne ikke bliver en trussel for jer – men en realitet?
• Din kæreste og hendes børns far – har været vant til at gøre ting på en måde, lige fundet en måde at være på i forhold til det at være forældre sammen på, samtidig med at være skilt! (dvs. Stoppet med at være kærester)
Det at der kommer en kæreste ind i dette, er ofte for rigtig mange en anden slags ”skilsmisse” – nogle gange kommer der følelser frem i denne proces, som ikke viste sig i selv skilsmissen- så som jalousi, vrede, uretfærdighed, ydmyghed, skyld, skam osv.
For mange forældrepar er dette en proces – som både handler om at finde sin egen rolle og den andens i forhold til hinanden, en reel adskillelse – samt bearbejdningen af selve skilsmissen bliver meget ofte meget tydelig.
Så det er to meget store processer, ting du her beskriver- som jeg ser det(?)
To store ting/processer, der helt naturligt sker i dit tilfælde og den situation som du befinder dig i.
Men det kan være en hjælp for dig – tænker jeg, at se og tænke om det i forhold til hvad der hører til hvad!
Hvad handler om dig – og hvad handler om din kæreste.
For noget kræver at du selv tager stilling (hvad vil du? Hvor er dine grænser i dette? Og får snakket med din kæreste omkring det. Så I kan finde jeres samarbejde. Så hun også kan føle sig som en god mor, og føle at hun gør hvad hun kan for at opretholde et godt forældresamarbejde.)
Og noget andet kræver at du lader hende tage stilling! – eller kræver at hun tager stilling til det?
Og får snakket med hende om hendes valg – som jo har konsekvenser for hende, for jer, og for dig. Så I kan blive disse valg klare – og se og tage stilling til konsekvenserne klart og bevidst!
For det er to meget store processer som påvirker hinanden! – og ofte smitter hinanden.
Men der er stor forskel på at føle at man befinder sig i et følelsesmæssigt kaos, og derfor ikke ved hvad der er op eller ned, til at man tager nogle valg- som derved gør at man finder sin sti sammen, eller så det bliver tydeligt, at man ikke skal være på samme sti sammen.
Så du må tage et skridt af gangen, for det lyder jo som om du er rigtig glad for hende
Så et skridt af gangen
Et skridt – så du kan være i det, samt så hun kan være i det – et skridt af gangen
Så kan man enten finde en vej sammen.
Eller så bliver det tydeligt at vejen ikke er sammen.
Det ene skridt – betyder helt konkret at det skal italesættes mellem jer!
I skal snakke sammen.
Så der bliver klarhed over hvor i hver især står.
Det vil sige at I skal italesætte meget mere tydeligt overfor hinanden – hvad I vil, og hvad I gør for at få det.
Det er der samarbejdet – eller mangel på samarbejde bliver tydelig.
Et eks. Kunne være at I aftaler hvornår du er hos dem, og hvornår du er hjemme – så I imøde kommer hendes behov for evt. nogle gange være alene, samt dit behov for at ikke føle dig udenfor når du er hos dem, ved hun egentligt heller ville være alene hjemme.
Samt får italesat hvad du skal som voksne i forhold til hendes børn.
Så I evt. Samarbejder om den opgave det er at have børn.
Så det ikke er jeres følelser der er styrende for hvad I gør, eller tager jer til – men hvad I har aftalt at gøre, og hvad I vil- som styre.
Håber mit svar giver mening for dig
og du kan fastholde dig selv ved at tage – et skridt af gangen – så du ikke bliver smittet at situationens mangfoldighed af valg og fravalg.
Ting tager tid – opbygning af en relation, et parforhold, og afslutning af en relation, af et parforhold og en familie tager tid.
For det er konsekvensen af det, at få en ny kæreste, når man er blevet skilt… og det er voldsomt på en helt anden måde, end det ”bare” at blive skilt.
For selv om man bevare en god relation til den anden forældre efter skilsmissen – er der noget der definitivt er slut, på en helt anden måde når der kommer en ny partner ind i billedet – og det er kernefamilien.
Ting- aftaler man før kunne havde og gøre sammen , uden kæreste på, giver måske ikke mening mere når man har fået en kæreste- eller det påvirker ens kæreste på en måde, der ikke gør ens parforholdet godt.
Det har intet (måske) at gøre med om hun ikke vil dig, eller om hun gerne vil dig- for det er for mange en meget voldsom og definitiv konsekvens af det at få sig en kæreste.
Der tager tid- det at forene det at være glad og forelsket- samtidig med at bryde den familie, der var før og forholde sig til den nye sammenbragte familie man bliver.
Det at finde sin plads i forhold til hinanden.
To ting som intet (måske) har med hinanden at gøre – det at være forelsket, og det at bryde med kernefamilien.
Men som ofte ”smitter de af” på hinanden.
Derfor er det enormt vigtigt at du får startet med at få en snak i gang, der kan give dig – jer- den klarhed imellem jer, så I ikke i denne proces forvirre hinanden mere end godt er.
Men det kræver at noget der meget nemt kan blive meget indviklet bliver gjort simpelt.
Så I kan se hvilke valg I hver især skal tage – for at blive sammen og samarbejde.
Så hun kan føle sig som en god mor, samt finde en måde til et godt forældresamarbejde.
Samt far kan være der, så du ikke føler dig sat udenfor, samt at du kan finde din plads som giver mening for dig og som gør at I ikke trækker jer væk fra hinanden som kærester.
Det hele hænger jo sammen- men det hjælper at skille tingene lidt fra hinanden, så I både hver for sig, og sammen kan finde den måde det skal hænge sammen på, så det kan hænge sammen – så I kan blive sammen!
Håber dette svar kan give dig en retning
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Pyskolog
Siaholm.dk Sammenbragte-familier.dk
