Drømme om landet
Hej Sia,
Min kæreste og jeg er lige flyttet sammen i hans lille 2-værelses lejlighed i København.
Han har to børn på 4 og 6, og vores begges ønske er egentlig at flytte på landet.
Problemet er at vi ikke har råd til noget tæt på København, og børnenes mor har pointeret at det ikke er for børnenes bedste, at vi flytter væk.
Det har hun en god pointe i.
Men hvordan går jeg på kompromis med mine drømme, for børn der ikke er mine?
Og hvordan går jeg på kompromis med vores fremtidige børns forhold, pga. disse forhold?
Jeg er klar over at jeg har valgt at være en del af denne familie selv, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gå på kompromis med de drømme, og det har jeg utrolig svært ved at acceptere.
Vi har haft snakket om at bo på landet siden vi mødte hinanden, og de sidste måneder har vi været ude og se på huse og snakket meget om præcis hvad vi er ude efter. Jeg har gentagene gange spurgt ham om han var sikker, det var han. Og nu har han nævnt det for moren, som så pointerede hvor svært det ville blive med fritidsaktiviteter, vennekreds mm. hvis vi boede en time væk i bil, og at hun var bange for at han ville se børnene mindre og mindre. Og jeg forstår at det ikke er den bedste løsning for børnene, at deres ene forælder rykker langt væk.
Jeg er selvfølgelig frustreret over at min kæreste ikke selv har tænkt på dette før nu, jeg troede at det var med i hans overvejelser, og nu foreslår han vi finder et sted i nærheden med have, så vi får lidt grønt. Jeg er skuffet over at han har ændret mening og det er virkelig ikke det jeg vil. Han foreslår at vi sparer op så godt vi kan, så vi kan købe noget land-grund tæt på byen i fremtiden, måske om 10 år, men det betyder at vores børn så skal vokse op herinde i byen også, og så rykkes væk fra deres omgivelser senere.
Det har jeg jo heller ikke lyst til, så det er en smule dobbeltmoralsk.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, han er manden jeg vil være sammen med og have børn med, og hans unger er dejlige og vi har det godt sammen.
Vælger vi at blive her, er jeg bange for at vi aldrig kommer ud af byen, og aldrig får den ro som jeg har drømt om og savnet, hele min barndom, hele mit liv.
Jeg håber du kan hjælpe mig med at se det store billede lidt bedre eller har nogle gode råd og/eller forslag på hvad vi kan gøre.
Lige nu føler jeg mig mest af alt som et barn der er utilfreds, fordi jeg ikke kan få min vilje. Men det er jo mine drømme….
Venlige hilsner
——————————————————————
Hej
Tak for din mail til brevkassen
Jeg tror mange ville kunne nikke genkendende til dit dilemma
For rigtig mange er livet med en mand, der har børn med fra tidligere forhold ofte ikke det man går og drømmer om – forstået på den måde at livet ofte på den konto bliver anderledes end det man måske lige ønskede sig, på både godt og ondt.
Det giver helt mening det du skriver, men sådan som du lige nu sætter tingene op imod hinanden lyder det som om der er meget du bliver nød til at nøjes med….
-du skal opgive din drøm om at flytte på landet,
-det er ex’ en og hans børn fra tidligere forhold der styre dit liv – og med den indstilling og tone du her skaber for dig selv kan det næsten kun gøre at du bliver bitter og sur.
Men gør det dig godt?
Hjælper det dig?
Det lyder som om den måde du sætter tingene op imod hinanden gør at du bliver mere og mere fastlåst?
Du spørg om jeg kan hjælpe dig til at se det store billede eller komme med forslag-
Det kan jeg! 🙂
Men du bliver nød til at tager det i lidt mindre bidder – og stille skrapt på hvad der er vigtigt for dig og dine -så det kan fordøjes på en meget anden måde, der ikke behøver efterlade dig og dine drømme fuldstændig ødelagt…. Altså så det efterlader en anden ”tone” hos dig.
Så dine drømme ikke er ødelagte, men nok mere ændret eller udviklet i forhold til de vilkår du nu engang har.
Du har fundet en mand du vil stifte familie med- dejligt!
Han har to børn med fra tidligere forhold som det lyder til, at du har det ok med(?)
Det i sig selv gør jo at I – dig og ham -ikke bare kan gøre hvad I vil – da der er to børn der er der, i forhold til hvis det bare var dig og ham.
Allerede her er dine vilkår ændret og derved skulle dit eget forhold til dine drømme gerne redigeres.
På sammen måde som man kan ønske sig en mand der dyrker sport, så man kunne lave det sammen – men så finder sig en mand der ikke dyrker sport …. så bliver ens drømme måske udviklet ændret i forhold til det man har med at gøre, ens virkelighed.
Ellers er der noget der ikke er holdbart…. man drømmer om noget umulig…. det gør noget ved ens virkelighed.
I er et par- men I er mere end et par, i bliver til en familie fordi han har to børn med fra tidligere forhold
Hvilken familie vil I være?
Er i et familiefællesskab? Hvor du er lige så meget inde over rent praktisk i forhold til hans børn? Så I bliver en familie, du bliver ikke mor for dem, de har en mor – men du bliver aktiv voksen i forhold til dem og det at havde med dem at gøre? Dvs at du også har bestemmeret som en helt almindelig voksen. I skal ikke elske hinanden (dig og hans børn) men I skal lære og leve sammen på en ordentlig og respektfuld måde. Du bestemmer som voksen i jeres familie, samt tager ansvar for de børn der er i jeres familie.
Eller er i et bofællesskab- hvor han står for sine børn og du er kæresten?
Dvs. I er ikke en familie-familie, men han har to børn som tager den tid de nu tager og du er ved siden af.
Det vil kræve at du ser dig selv om havende en kæreste, men den kæreste har også en familie som du er ”tilskuer” til eller er ved siden af.
Det kan jeg ikke helt fornemme i din mail(?)- hvilken familie I vil være?
I den proces redigerer man også sine drømme – i forhold til ens virkelighed.
Der vigtigt at blive klar på – hvilken familie er vi? – for det kan give dig / jer en retning i indretningen i forhold til hinanden både i parforholdet og i familien.
For det jeg høre er at du har drømme som om du var sammen med en mand uden børn med fra tidligere forhold, og dine reaktioner lyder som om du slet ikke har taget stilling til din virkelighed og derved redigeret dine drømme?
Og det giver problemer….
Det er helt normalt at: en ting er at drømme- en anden ting er at blive mere og mere realistiske omkring hvad disse drømme ”koster”, et eks. kunne være det at drømme om at havde en have – men vil man også gøre det arbejde en have ofte kræver? Slå græs, klippe hæk osv. osv. – Nogle finder ud af at de elsker det, andre igen finder ud af at de hader det….
Derved ændres ens drømme.
Arbejdet er jo prisen for at havde en have- nogle finder ud af at det var en urealistisk drøm da de ikke vil gøre arbejdet, andre igen elsker det arbejde og vil fortsat havde have.
Det er naturligt at der ændres mange drømme i den proces fra at det er en romantisk drøm til at blive et realistisk valg.
Det at bo langt ude på landet med børn kræver f.eks. at man er villig til at køre meget – legekammerater, skole osv.
Det romantiske syn ens drøm var, bliver omdannet til reelle praktiske ting, for at få det til at blive realistisk
det at bo langt væk fra deres skole, deres bio-mor og netværk som ville kræve meget af jer (hvis I er et familiefællesskab) kræver meget af ham (hvis I er et bofælleskab)
Vil I det?
Vil han det?
Det er jo slet ikke umuligt – men det kræver noget som man skal tage stilling til om man vil.
Når du nu beskriver din situation lyder du som en single uden børn?
(jeg vil, jeg vil)
Du lyder ikke som en voksen i en familie?
(hvad er godt for os som familie, hvad er godt for ungerne, vil vi bruge den tid kørsel? Osv. Osv.)
Hvis du vil være et familiefællesskab så går det ud over ens egne egoistiske drømme, det er surt – men ved at stille skrap på hvad du tager din valg ud fra f.eks. –
Når man har børn så kan man ikke bare rejse når som helst- der er skoledage osv.
Der hvor man kan rejse er også ofte de dyre perioder…
Det er rigtigt øv – men du kan bruge din tid på øv-delen og ”tage bad” i dette, eller du kan se på hvor du har råd til at tage på ferie når der er DEN mulighed for ferie.
Når der er børn kan man ikke bare sove længe mere – ungerne vågner som reel tidligere – man kan være sur ….
Eller man kan begynde at tage stilling til hvad er en god morgen? Hvad er vigtigt for mig, dem, os?
Hvordan skaber jeg dette?
Så bliver fravalget ikke det der bliver fokus, men ens valg i forhold til vilkåret der kommer i fokus.
Det er en måde at fordøje det man ikke kan, og i stedet se på hvad man kan ,der hvor man nu engang er!
Det er det man kalder at indrette sig efter hinandens vilkår.
Som også er med til at gøre at man bliver en helhed (et familiefællesskab)
Det at ændre forgrund/baggrund – forstået på den måde at du ikke lader vilkårene fylde, men ser hvordan du kan indrette dig med de vilkår der nu engang er- det gør en verden til forskel.
Hvis I er et familiefælleskab:
Jeres vilkår er jo at der ER to børn der er tilknyttet et andet sted også, som I skal bakke op omkring så godt I kan.
Om det betyder at I bor tæt på, eller bor langt væk – det er op til jer!
Det at bo tæt på har nogle fordel, og nogle ulemper?
Det at bo langt væk har nogle fordel, og nogle ulemper
Hvilken pris vil I betale?
Hvad giver mening for jer?
Hvis I er et bofællesskab:
Du ved hvad du vil- bo på landet, men vil du det så meget så det måske kan betyde at I bor hver for sig?
Hvis det ikke er realistisk for din kæreste, vil du så selv bo? Eller vi du ændre dine drømme fordi du vil ham?
Der er fordel ved at bo hver for sig, der er ulemper
Hvilken pris vil du betale?
Hvis du lægger mærke til det så har jeg overhoved ikke lagt vægt på exen eller de to børn her!
Men på hvad vil du?
Og hvad vil I?
En ting er at exen kan havde en mening, det har hun lov til – men du /I vælger lige nu at lade hendes mening være styrende
Fordi det lyder ikke som om I stiller skarpt som voksne på jeres (ikke exens eller børnenes) vilkår!!!!
De børn er en del af jeres liv- men I bestemmer jo helt selv hvordan og hvorledes de skal styre jer?
Det er jo det dejlige ved at være voksen- men det kræver også at I skal tage det ansvar der høre med.
Hvad er godt?
Hvad er skidt?
Hvad ”koster” hvordan?
Og hvilken pris vil VI betale?
Hvad kan betale sig for os?
Alt dette sat op imod ens drømme- så drømmende kan blive realistiske
Nogle drømme forbliver drømme- (urealistiske) fordi de bliver for besværligt at leve ud- eller konsekvensen for at udleve dem vil man ikke “betale”, andre drømme bliver opløste og udlevet og ændret til realistisk virkelighed.
Og ja så må man ofte lave kompromiser med ens drømme!
Det er det man kalder for at blive voksen
Det bliver man nød til når man får en mand med børn med fra tidligere, og når man selv får børn- igen og igen
Det er helt normalt – desværre og heldigvis
Men drømme er gode at havde
Men husk drømme er jo drømme
Virkeligheden er en anden
Du vælger om du bliver i drømmende eller går ind i den proces det er at få drømmende til at blive til virkelighed- så virkeligheden kan ”lugte” lidt at drømmende
Hvis du ”synger” den sang igen og igen om at du må opgive din drøm pga. af hans børn og ex-kone – så tror jeg melodien bliver bitter
Hvis du begynder en ny ”sang” – om at du har måtte udvikle og blive realistisk omkring hvad du vil og har ”råd til” i forhold til dine vilkår – så tror jeg du kan skabe mod og tilfredshed og lade drømmen varme dig i det du vælger
Lykke til
Mange hilsner
Sia
Psykolog
siaholm.dk
sammenbragte-familier.dk
